Tekst: Dan Poulsen



01. april 2020 - COVID-19

Varsel om varig skade på privatlivet på grund af coronatiltag


Vi skal være varsomme og opmærksomme for at undgå, at de mange coronatiltag udmønter sig som en blivende skade på vores privatlivsrettigheder, advarer førende international politisk udpeget ekspert.


Joseph Cannataci har siden 2015 haft den særlige rolle som vogter af vores privatliv på FN-plan. Han har for en håndfuld år siden sagt, at verden mangler en Geneve-konventionagtig aftale, der internationalt kan sikre os som individer mod massiv hemmelig digital overvågning. En udtalelse han siden har udbygget og underbygget i sin rolle som Special Rapporteur on the Right to Privacy. Og de sidste par år har han ved afleveringer af vægtige rapporter kraftigt opfordret til, at alle FN-medlemsstater tilslutter sig den konvention, han udpeger som det passende udgangspunkt til beskyttelse af  den fundamentale ret til privacy. Billedet til denne artikel viser et udsnit af præsentationen af ham til en privacy-konference i 2018.

 

Omfattende mandat

Kort efter han blev udpeget som FN’s særlige 'rapporteur' på området, kaldte han Englands overblik over landets overvågningstiltag for ”en joke”. Og han blev blandt andet valgt til posten, fordi vægtige medlemsstater mente, at han aldrig ville være tilbageholdende med at tale de store imod.

The Guardian kaldte i 2015 englænderens mandat, ved hans tiltrædelse, for omfattende. De skrev, at han systematisk skulle holde øje med regeringers politik vedrørende aflytninger og indsamling af personlig data, og han skulle gøre det på disse måder:

Identify actions that intrude on privacy without compelling justification.

Assist governments in developing best practices to bring global surveillance under the rule of law.

Further articulate private sector responsibilities to respect human rights.

Help ensure national procedures and laws are consistent with international human rights obligations.

Thomson Reuters beskriver, hvordan coronakrisen og de mange tiltag overalt på kloden, har fået Cannataci på banen med sin aktuelle advarsel.

”Autoritære regimer starter ofte, når vi står ansigt til ansigt med en trussel. Derfor er det i dag vigtigt at vi er særligt opmærksomme og ikke afgiver alle vores friheder”, siger han.

Og hvad er det så, vi skal holde øje med, der foregår derude? Et hurtigt kig på toppen af isbjerget:

 

Et par eksempler

Samtidig med at Sydkorea roses for deres indsats mod virussen, er det værd at notere sig, at myndighederne, som en del af den indsats, har offentliggjort særdeles detaljeret information om enkeltpersoner, der var bekræftet smittede. Alder, køn, daglige ruter.

Fra Kina er historien efterhånden velkendt om den læge, der advarede mod virussen og derfor blev mødt med repressalier. Landets internetpoliti havde enten fået et tip eller overvåget det debatforum, lægen havde med kolleger, hvor han delte sine iagttagelser og bekymring for en ny coronavirus. Lægen er siden selv død, men har fået genrejsning fra myndighederne. Nu skal han huskes som en god læge, der gjorde sit arbejde i samfundets tjeneste. Fra Kina kommer også historier om særlige kameraer, oveni i de mange andre de har, der kan måle kropstemperatur og derved lade de informationer indgå i automatiske kortlægninger af menneskers og massers bevægelsesmønstre, der kan mistænkes for at medvirke til spredning af virussen.

I Israel er der givet fuldt ’OK’ til en sikkerhedstjeneste, der normalt arbejder mod terrorisme, så de nu har adgang til telefoners lokationsdata. Muliggjort fordi det er besluttet, at noget – denne gang en virus, hvor alle kan være potentielle smittebærere – er en trussel mod landet.

I Danmark kunne vi se og høre, at myndighederne også her bad om adgang til teledata. Til at starte med var formuleringen om, hvilken data og hvad den skulle bruges til nok mere overordnet, end godt var. Det var noget med et ønske om data, der kan bruges til at kortlægge indkøbsvaner og brugen af offentlig transport. Kort sagt: Data om stort set alle danskeres lovlige bevægelser. Efter lidt tid blev det specificeret til at være anonymiserede data til kortlægning af større gruppers bevægelser.

 

Vigtigt med fast solnedgang

Joseph Cannataci udpeger nogle grundlæggende tommelfingerregler: Tiltagene gennemføres ved lov. Og love skal være tidsmæssigt begrænset.

Så langt er vi med på hjemmefronten. Loven, der torsdag forventes vedtaget herhjemme om 'skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19', lever op til begge. Med en ophørsklausul, der automatisk ophæver loven 1. marts 2021, har den ”solnedgangsklausul”, som Søren Søndergaard, Enhedslisten, kaldte det forleden, da K-News talte med ham.

Hvad, som konkret i Europa bliver lavet af tiltag mod corona, der kan være problematisk, er Amnesty International ved at danne sig et overblik over.

De er på vej med en opsamling af de menneskeretlige udfordringer, som de europæiske staters kamp imod coronavirussen rejser. Analysen indeholder konkrete anvisninger til, hvad myndigheder bør gøre og skal undlade at gøre.

Efter planen offentliggør Amnesty sin analyse torsdag den 2. april, oplyser Amnesty Danmark. Men alt er med forbehold i de her tider, skriver Bjarke Windahl Pedersen, pressemand hos Amnesty. K-News følger op, når vi modtager opsamlingen.

Thomson Reuters har, udover interviewet med privatlivsvagthunden fra FN med retten til at bide, altså bide på FN-maner, lavet en video om de 'nye kræfter, der gives til regeringer' under overskriften: 'Corona surveillance: Is it putting your privacy at risk?'

 

 

 

Del

Varsel om varig skade på privatlivet på grund af coronatiltag


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak