15. februar 2021 - Civile sager

Danske virksomheder går en stadig større bue uden om domstolene


En ny undersøgelse fra det finske advokatfirma Roschier viser, at kun hver fjerde danske virksomhed foretrækker domstolene, når de skal løse kommercielle tvister for klienterne - det er et fald på 34 % siden 2018. Samtidig foretrækker 63 % voldgift. Ifølge rapporten skal én af årsagerne findes i den politiske opprioritering af straffesager. 

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg


Danske virksomheder foretrækker voldgift frem for de danske domstole, når de skal løse kommercielle tvister for klienterne.

Det viser en ny rapport fra det finske advokathus Roschier, der for sjette gang har udgivet det årlige Dispute Index, der tager temperaturen på tvistløsning i Norden.

Rapporten, der indeholder svar fra 299 respondenter fra Sverige, Norge, Danmark og Finland og fordeler sig på både in-house og advokatfirmaer, viser, at blot hver fjerde danske respondent foretrækker de danske domstole ved kommerciel tvistløsning. 63 % svarer samtidig, at de foretrækker voldgift som primært tvistløsningsorgan. For Danmark er der dog ingen advokathuse, der har svaret, men listen af respondenter tæller bl.a. Carlsberg, Novo Nordisk, Mærsk og DSV.

Respondenterne peger på, at det særligt er muligheden for at føre tvisterne bag lukkede døre, der er årsagen til, at de foretrækker voldgift. Og det giver god mening, mener Steffen Pihlblad, der er generalsekretær hos Voldgiftsinstituttet og medlem af rapportens ekspertpanel.

"Det, der nævnes som det væsentligste, er jo fortroligheden i processen. Det kan vi virkelig se, at virksomhederne er glade for. Så det er en meget vigtig pointe. Men det er også processens fleksibilitet og effektivitet - altså at man selv kan tilrettelægge forløbet parterne imellem, man kan selv vælge sin voldgiftsdommer. Og så nævnes der afkaldet på at appellere afgørelsen, og det er jo både en grund til at gå til domstolene og ikke at gå til domstolene. Det er jo rart at have en appelmulighed, men på den anden side er det rart at få en afgørelse, der er definitiv, da appel ved domstolene er en dyr øvelse", siger Steffen Pihlblad til K-News.

 

Endnu et søm i kisten

Rapportens konklusioner lander et lille år efter tænketanken Justitias undersøgelse af virksomhedernes adgang til domstolene. Rapporten, der udkom i foråret 2020, viste, at de danske domstole har oplevet et fald i antallet af modtagne civile sager fra 2008 til 2019 på 22 %. Som vi kunne fortælle her på K-News, så var det særligt de lange sagsbehandlingstider og de høje omkostningsniveauer, der var problemet.

Ifølge Henrik Rothe, projektleder hos Justitia og hovedforfatter på rapporten, bekræfter denne nye undersøgelse blot problemet.

"Den bekræfter jo fint det, vi viser med vores rapport. Prioriteringen af straffesager betyder, at civile sager skubbes i baggrunden. Se blot Berlingske i dag", siger han til K-News og henviser til en artikel bragt i Berlingske, hvor justitsminister Nick Hækkerup med et nyt udspil vil sikre hurtigere afgørelser i straffesager.

Og det er altså stadig et problem, for der er ikke gjort noget nævneværdigt i forhold til sagsbehandlingstider, mener Steffen Pihlblad:

"Som udgangspunkt er det godt, at virksomhederne kan få tvisterne løst andre steder end ved domstolene - og det er jo, fordi der er for lange berammelsestider, og der kommer jo ikke flere ressourcer til. Det kunne man jo høre på den konference, som Justitia holdte tilbage i september", siger han til K-News.

 

Udvander præcedens?

Steffen Pihlblad peger desuden på, at voldgift har store fordele, når virksomheder har tvister mod internationale parter uden for EU. For mens danske domme afsagt ved domstolene kun danner præcedens inden for EU, så er det ikke gældende uden for EU's grænser. Og der kan voldgift være en hjælp.

"En voldgiftssag kan tvangsfuldbyrdes i hele verden, men det kan en dansk dom afsagt ved domstolene jo ikke, det er jo kun i EU."

En klassisk problemstilling er desuden spørgsmålet om, hvorvidt de mange sager ført bag lukkede døre er et problem for retstilstanden, da der i sidste ende vil mangle præcedens på området.

"Det er klart, hvis man er professor på universitetet og gerne vil til bunds i, hvordan virksomhedsoverdragelser sker på dybt juridisk niveau, så mangler der er jo mulighed for at udvikle retten. Men der sidder jo professorer som voldgiftsdommere, som skriver bøger på baggrund af de sager, de er en del af", siger Steffen Pihlblad.

Men det er i praksis ikke et problem, mener Peter Arnt Nielsen, professor og forsker i dansk og international voldgift ved CBS Law.

"Det er en klassisk problemstilling. Nogle institutter offentliggør jo kendelser i anonymiseret form. Principielt kan det give en udfordring, men i praksis er det ikke det store problem", siger han.

Henrik Rothe supplerer:

"Voldgiftsinstituttet har jo forsøgt sig med at bede parterne offentliggøre afgørelser i anonymiseret form. Men det får de stort set aldrig lov til. Baggrunden er jo, at hvis du begynder at beskrive en tvist, så vil miljøet meget hurtigt kunne identificere, hvem det drejer sig om." 

K-News arbejder på at få en udtalelse fra Justitsministeriet

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Tilmeld nyhedsmail