25. marts 2021 - Voldgift

Voldgiftsnævnet anklages af advokat for at være i strid med monopolloven


I et indlæg skrevet hos Erhvervsjuridisk Tidsskrift anklager advokat Jesper Lett Voldgiftsnævnet for at være i strid med monopolloven. Nævnet selv kan ikke genkende den kritik og finder anklagerne grundløse.

Tekst: Amalie Guldborg Olesen


Manglende professionalisme, afvigen fra international praksis, forhøjede priser og et eventuelt brud på den danske monopollov. Sådan lyder blot nogle af punkterne i advokat Jesper Letts skarpe anklage af Voldgiftsnævnet og deres tilgang af voldgiftssager fra de såkaldt AB18-regler. 
 
”I AB-reglerne, der omhandler en lang række forhold i et byggeri, er der derudover bestemt at hvis der er tvister, skal de afgøres af Voldgiftsnævnet. AB-reglerne vedtages altid og der skal være enighed mellem parterne (ved en tvist, red.) for at aftale en ændring, og det bliver aldrig aftalt. Byggeriets organisationer ønsker ikke at ændre i reglerne om tvistløsning. Derfor mener jeg, at der er et de facto monopol for Voldgiftsnævnet, hvilket efter min opfattelse er i strid med konkurrenceloven. Derfor bør reglerne ændres," siger Jesper Lett til K-News. 
 
Jesper Lett kritiserer yderligere Voldgiftsnævnet for, at det, han kalder et de facto monopol, fører til øgede priser på deres samlede sagsomkostninger. 
 
”Når nogle har et monopol, så er der ingen priskonkurrence. Voldgiftsinstituttets priser er fastsat efter de andre internationale institutter og vil ikke lægge sig på et højere niveau end de andres. Men det kan Voldgiftsnævnet være ligeglade med, og det er også det, de viser med priserne,” siger han og uddyber:
 
”Dem, der bliver tabere, er dem, der skal hjælpes med voldgift. Det går ud over dem, der skal købe ydelsen, hvis prisen er højere end andre steder. Et voldgiftsinstitut er en kommerciel størrelse, men det kommercielle forsvinder, når man har et monopol.”
 

Grundløs kritik

Hos Voldgiftsnævnet har man en række bemærkninger til de kritikpunkter, som Jesper Lett bringer i både sit indlæg og her over for K-News. 

 ”Jeg vil gerne henvise til den udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som han har citeret. Der er tale om umiddelbare vurderinger, og det fremgår også, at den umiddelbare vurdering er, at der er fremsat gode argumenter for, at AB18 i sin helhed og de enkelte betingelser heri er til gavn for effektiviteten indenfor bygge- og anlægsområdet. De afslutter den vejledende udtalelse med at anføre, at de ikke vil foretage sig yderligere i anledning af AB-udvalgets henvendelse. Jeg mener, at man skal læse udtalelsen i sin fulde sammenhæng,” siger Lene Ahlmann-Ohlsen, der er direktør for Voldgiftsnævnet og uddyber: 

 ”Jeg kan derfor ikke genkende den konklusion, Jesper Lett kommer med, som værende fra myndighederne, men jeg forstår, at det er hans synspunkt, at der er tale om et monopol.”

 Adspurgt om forskellene i priserne på voldgiften, køber Lene Ahlmann-Ohlsen heller ikke Jesper Letts præmis. 

 ”Jeg synes, at det er for forsimplet at sammenligne alene på afgifter,” siger hun og tilføjer:

 ”Udgiften til voldgift består af såvel gebyrer, afgifter og honorarer, og der er en række muligheder for såvel forhøjelse som nedsættelse. Advokat Jesper Lett har selv i en artikel i ET fra 2017 (s. 131, red.) anført, at det ikke entydigt kan konkluderes, hvor parterne opnår de lavest udgifter til både honorar til voldgiftsdommerne og institutionen. Det afhænger af omstændighederne og de involverede sagsværdier. Mon ikke de to voldgiftsinstitutioner - når alt kommer til alt - samlet set ligger lidt i samme boldgade.” 

 

Har ingen gang på jord

Jesper Letts kritik gik yderligere på, at Voldgiftsnævnet, ifølge hans udlægning, ikke fulgte de internationale praksisser for voldgift, eksempelvis når det gælder, at der skal være mulighed for at parterne kan bede om en uafhængig dommer, der ikke stammer fra nogle af parternes hjemlande. 

Dette stemmer dog ikke overens med den virkelighed, de ser hos Voldgiftsnævnet selv:

 ”Vi har det udgangspunkt i vores regelsæt, at vi finder nogle forslag til de her dommere, som man kan komme med bemærkninger til. Det har ingen gang på jord, at der skulle være tale om, at vi ikke skulle udpege uafhængige og uvildige dommere. Det er højesteretsdommere, vi har. Hvis man ønsker en anden, så kan man bede om det. Hvis man fx foretrækker en professor eller en navngiven advokat, så skal man bare bede om det. Det er meget forkert at sige, at vi går på kompromis med reliabiliteten,” svarer Lene Ahlmann-Ohlsen. 

 Hvad hvis udenlandske parter vil have en dommer, der ikke er dansk?

 "Hvis parterne er enige om det, er der mulighed for at få en udenlandsk dommer i voldgiftsretten. Efter nævnets statut kan præsidieformanden beslutte at udpege andre jurister end dommere fra dommerkollegiet, f.eks. en professor eller en navngiven advokat.”

Hvad er jeres svar på hans kritik om den manglende professionalisme?

”Jesper Lett anfører både, at vi som institut ikke har fulgt med udviklingen og har manglende professionalisme. Det er jeg selvfølgelig ikke enig i. Voldgiftsnævnet som institution fungerer fuldstændig som enhver anden moderne institution med en professionel, åben og inddragende tilgang til det, vi gør. Jeg ved faktisk ikke, hvad det egentlig er, han mener med manglende professionalisme. 

Fremgangsmåden for valg af voldgiftsdommere ved Voldgiftsnævnet adskiller sig fra international voldgift, men det skyldes et bevidst valg fra byggebranchens side og ikke fordi, der ikke følges med udviklingen. AB-udvalget har fundet modellen med specialiserede dommere fra de civile domstole kombineret med fagtekniske eksperter mere velegnet end fremgangsmåden ved international voldgift. Det aftalegrundlag, dommerne skal forholde sig til, er AB og dansk ret, som de danske dommere har stor erfaring med”. 

 

Kritik rammer også præsidiet

Som et af de sidste punkter i sin kritik, henvender Jesper Lett sig til de højesterets- og landsretsdommere, der er en del af præsidiet hos Voldgiftsnævnet med ordene:

”En overtrædelse af konkurrenceloven er strafbar. Præsidiet i Voldgiftsnævnet (…)  kan vel ikke bare lukke øjnene, og lade sig udpege til voldgiftsdommere efter en bestemmelse, der er fremhævet som problematisk i relation til konkurrenceloven, og dermed muligvis strafbar?”

Præsidiet selv har ikke ønsket at svare på kritikken, men direktør Lene Ahlmann-Ohlsen tilføjer selv:

”Det er ikke voldgiftsdommernes opgave at træffe en afgørelse omkring AB og konkurrencelovgivningen. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens, Konkurrencerådets og domstolenes opgave. Og de (styrelsen, red.) har ikke fundet anledning til at gribe ind over for de standardkontrakter, som AB-udvalget har udarbejdet. Så det er meget forkert at anføre, at præsidiet skulle lukke øjnene for muligvis strafbare forhold.”

 

En undren uden svar

Overfor K-NEWS undrer Jesper Lett sig også over, at Voldgiftsinstituttet ikke har indgivet en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på baggrund af den udtalelse, de er kommet med. Ifølge Jesper Lett, der ser Voldgiftsnævnet som siddende på et monopol, ville det være i Voldgiftsinstituttets interesse at klage over dette. 

Denne undren har vi fremlagt for Voldgiftsinstituttet, men de har i et mailsvar skrevet, at de ikke har nogen bemærkninger til dette.  

Jesper Lett har selv været tidligere været formand for Voldgiftsinstituttet.

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak