Advokat omlægger søgsmål mod Facebook: ”Hele pointen er at komme til Højesteret”

Advokat Liza Lovdahl Gormsen arbejder på det, hun kalder ”verdens største sag mod Meta”. En sag, hun nu vil have for højesteret i England. På vegne af 46 millioner brugere fører hun et gruppesøgsmål om ulovlig datahøstning. Det er noget, der kun vil blive større fremadrettet, mener hun, og taget i brug af flere virksomheder – derfor er det vigtigt at Højesteret tager stilling.

”Vi lever i en verden, der er baseret på data. Data er værdifuldt. Så det går ikke længere, at virksomheder, der er dominerende, bruger folks data uden at betale for det. Data er meget mere værd, end man umiddelbart troede før,” siger Liza Lovdahl Gormsen.

Det er en sag, konkurrenceretsadvokaten begyndte at arbejde på i 2019, men med erfaring i bagagen fra blandt andet USA gearer hun nu op til at præsentere en ny påstand, der skal øge sandsynligheden for at få succes i søgsmålet mod Facebook. I slutningen af september vil konkurrencedomstolen, Competition Appeal Tribunal i England, vurdere, om hun må gå videre med den nye påstand.

Som Liza Lovdahl Gormsen tidligere har forklaret i et interview med K-NEWS, går den første påstand i søgsmålet på, at hvis det havde været et konkurrencedygtigt marked, hvor man konkurrerede om at få forbrugerne og deres data, så havde man været tvunget til at gå ind i en forhandling og ende med at betale brugerne for den data, de har taget fra folk. Og det har Facebook ikke gjort.

”Det kan blive svært at bevise, at Facebook ville have forhandlet og betalt brugeren i et konkurrencedygtigt marked. Og der er en tilsvarende sag, som hedder Maximilian Klein, et all. v. Meta Platforms, hvor der blev påstået det samme, men retten gav ikke Klein lov til at føre sagen som et gruppesøgsmål,” siger Liza Lovdahl Gormsen.

Det var en erfaring, der kom i januar, hvor en dommer i Californien, USA, afgjorde, at forbrugerne ikke kunne gå sammen i gruppesøgsmålet ved navn Maximilian Klein, et all. v. Meta Platforms. Dommeren begrundede det blandt andet med, at forbrugerne ikke kunne godtage den økonomiske eksperts regnestykke, der angiveligt viste, at Meta ville have betalt fem dollar om måneden til sine forbrugere for deres personlige data, hvis det havde været et konkurrencedygtigt marked. Og eksperten vurderede, at der var tale om en samlet erstatning på 52 milliarder dollar i USA, skrev Reuters.

Sagen er blevet anket. Men den har illustreret for Lovdahl Gormsen, at det ikke nødvendigvis er nok at bede om ”negotiating damages”, og for at undgå at stå i samme situation søger hun derfor også om erstatning for brug af data, altså ”user damages”.

Tre tidligere sager spænder ben

Den anden påstand om erstatning for forbrug, ”user damages”, vil gøre sagen stærkere, og kan ende med at være netop dét, der er den afgørende forskel mellem at vinde og tabe sagen, lyder det. Lovdahl Gormsen skitserer et eksempel på ”erstatning for forbrug” med en tur på stranden: Du er taget til stranden og har lagt dit håndklæde på sandet. Du går derefter ud for at bade og hen for at købe en is. I den halve time du er væk, så er der en person, der benytter dit håndklæde.

”De bruger dit håndklæde, og det er ikke noget, du har givet lov til – selv om du ikke bruger det. Min påstand er, at selv hvis du ikke ville have taget din data og solgt det til nogen, så har de alligevel taget det. Men det er din data, og det er dig, der skulle bestemme, hvorvidt de må bruge det eller ej. Det har du ikke sagt ja til,” siger Liza Lovdahl Gormsen.

Det betyder, at Lovdahl Gormsen ikke længere skal bevise, hvad der ville være sket, hvis der havde været et konkurrencedygtigt marked. Til gengæld løber hun ind i et andet problem. For Højesteret i England har i tre tidligere sager afvist, at ”user damages” kan søges som erstatning i konkurrencesager, og det betyder, at denne form for kompensation ikke umiddelbart er en mulighed.

”Dog mener jeg, at Højesteret bør genbesøge de tidligere sager og tilsidesætte disse, da verden er noget ændret, siden de blev afgjort. Meta vil klart modsætte sig dette,” siger Liza Lovdahl Gormsen.

”Sandsynligt, at jeg taber”

Næste stop på vejen i denne sag er en dag i retten 15. juli. Det har været et slagsmål at få udleveret dokumenter fra Facebook, og derfor skal parterne nu mødes i retten 15. juli for at få udleveret det bevismateriale, Lovdahl Gormsen forventer at skulle bruge i sagen. Men en vigtigere dato er d. 29 september, hvor konkurrencedomstolen skal tage stilling til, om Liza Lovdahl Gormsen må ændre anklageskriftet til at inkludere den nye påstand om ”user damages”.

”Det er højst sandsynligt, at jeg taber d. 29 september. Det handler for mig om at komme til Højesteret og få tilsidesat de tre tidligere domme. Hele pointen er at komme til Højesteret så hurtigt som muligt,” siger Liza Lovdahl Gormsen og tilføjer, at uanset hvilket svar domstolen finder frem til, vil afgørelsen blive anket af enten Meta eller hende selv.

I de tre tidligere konkurrenceretssager har data ikke været omdrejningspunktet, som det er i Lovdahl Gormsens sag, og det vil spille en afgørende rolle, mener hun.

En af Facebooks taktikker er hele tiden at prøve at forlænge eller stoppe den retssag, der er berammet til 2027

Citat: Liza Gormsen

”Så selv om Højesteret i tre tidligere konkurrenceretssager har sagt, at man ikke kan søge den her form for erstatning indenfor konkurrenceretten, så mener jeg, at Højesteret nu bør tage stilling til, om man ikke nu skal vurdere, at der kan gives erstatning i forhold til den brug, der har været af data,” siger Liza Lovdahl Gormsen.

Kan påvirke hele verden

Når Lovdahl Gormsen er så skråsikker på, at sagen fortjener at blive præsenteret for Højesteret, så handler det om, at det er en sag, der handler om meget mere end blot Facebook.

”Vi taler om, at det er den første sag i verden, hvor vi beder retten om at tage stilling til, hvad data er værd og sætte tal på det. I højesteretsdommen Lloyd vs. Google, sagde domstolen, at data er utrolig værdifuld. Og derfor skal der tages stilling til, hvad folk skal betales for det,” siger Liza Lovdahl Gormsen.

Sagen Lloyd vs. Google, som Lovdahl Gormsen refererer til, var et gruppesøgsmål på vegne af iPhone-brugere, som angiveligt var blevet sporet af Google uden deres viden og samtykke. Højesteret i England afgjorde i 2021, at mens der var tale om brud på loven Data Protection Act 1998, så var der ikke belæg for, at iPhone-brugerne skulle kompenseres. Men der er sket meget siden 2021, argumenterer Lovdahl Gormsen, og vi er i en tid, hvor ”alt handler om data”, og hvor det er blevet meget mere værd, end man tidligere har forestillet sig. 

”Derfor er jeg fuldstændig overbevist om, at Højesteret ikke længere modsætter sig ”user damages” som erstatningsform under konkurrenceretten,” siger hun.

”Det giver ikke nogen mening at tale om, at man skal bevise, hvad der var sket, hvis det var et konkurrencedygtigt marked, når vi har fem globale virksomheder i verden – vi taler her om Facebook, Microsoft, Google, Apple og Amazon – som styrer vores demokrati og styrer alt, hvad der har med data at gøre. Dem, der kommer frem i verden, er dem, der sidder på de store datasæt – og derfor tænker jeg, at jeg rent faktisk får medhold i Højesteret,” siger Liza Lovdahl Gormsen.

”En af Facebooks taktikker er at forlænge” 

Der kan gå flere år, før sagen når hele vejen til Højesteret. I mellemtiden vil danskeren i runde tal have brugt 10 år og, estimerer hun, 500 millioner kroner på at sagsøge Facebook. Men det vil være det værd, argumenterer hun – for den får efterdønninger ikke blot i England, men i resten af verden.

”Hvis jeg får medhold, så er det en utrolig banebrydende sag, for det ændrer hele grundlaget for, hvordan forbrugere kan blive kompenseret af virksomheder, som overtræder konkurrenceloven,” siger Lovdahl Gormsen og tilføjer:

”Og det er ikke bare i England. Det er i Europa. For der er nu kommet en aftale mellem England og Europa efter Brexit om, at der skal være totalt samarbejde på det konkurrencemæssige område.” 

For at komme i mål og opnå det ønskede resultat er der dog lang vej igen. Retssagen er berammet til at starte i september 2027 og strække sig over ti uger. Hvis der ikke bliver indgået et forlig i mellemtiden, kan sagen ende med at løbe frem til slutningen af 2028.

”En af Facebooks taktikker er hele tiden at prøve at forlænge eller stoppe den retssag, der er berammet til 2027. En af deres hovedstrategier er at forlænge sagen og anke, så det bliver så dyrt som muligt for mig. Hver gang de har anket, har de tabt, og det ved de godt, men hele pointen for dem er at forhale processen,” siger Liza Lovdahl Gormsen.

K-NEWS har forelagt kritikken for Meta, der i et skriftligt svar udtaler:

"Vi mener, at anklagerne ikke har noget reelt grundlag, og vi har i sinde at forsvare os imod dem – blandt andet ved at påvise, at de centrale bekymringer, som konkurrencedomstolen fremhævede i sin kendelse fra februar 2023, stadig ikke er blevet adresseret. Vi arbejder målrettet på at give brugerne kontrol over, hvilke oplysninger de deler på vores platforme og med hvem. Derfor investerer vi også betydeligt i udviklingen af værktøjer, der gør dette muligt."