Advokat Mads Pramming så sig nødsaget til at skyde genvej gennem domstolssystemet, da han skulle anlægge og føre den principielle sag om Sprogø-kvinderne.
Ventetiderne ved landsretten for 1. instans-sager er nemlig 55 måneder. Men hvis man anlægger sagen ved byretten først og derefter anker videre til landsretten, bliver den samlede ventetid teoretisk kun 26 måneder.
Specielt fordi hans to klienter er oppe i årene, har Pramming forsøgt at tage den smutvej. For de to klienter har ikke fem år at løbe på. Faktisk er den ene allerede gået bort. Derfor har han i første omgang anlagt sagen ved Københavns Byret, på trods af, at han mener, den er principiel.
Eksemplet med de to Sprogø-kvinder er et eksempel på, hvorfor det er problematisk og en stor retssikkerhedsmæssig udfordring, at ventetiderne ved specielt landsretten er så lange, når det kommer til civile 1. instans-sager.
I 2019 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for principielle civile 1. instans-sager 38,4 måneder. I første kvartal af 2025 var det tal 55,4 måneder. Til sammenligning er sagsbehandlingstiderne på de civile ankesager ved landsretterne steget fra 9,1 måneder i 2019 til 11,3 måneder i 2025.
Advokat Nikolaj Linneballe, der tidligere har været formand for Advokatrådets Procesretsudvalg, og som af flere omgange har påpeget det problematiske i både de lange sagsbehandlingstider, men også det manglende politiske fokus i forhold til civile sager, er bekymret over, at ventetiderne stadig er så høje, som de er.
”Jeg synes, det er dybt problematisk, at vi har et system, hvor tid stadig er så stor en faktor. Vi bliver nødt til at se på - og landsretterne bliver nødt til at se på, hvad det er - der gør, at det tager så lang tid,” siger han til K-NEWS. Han efterlyser, at Domstolsstyrelsen kommer på banen og forklarer, hvad der ligger i de tal, der er lagt frem.
Hos Domstolsstyrelsen erkender direktør Kristian Hertz, at den nuværende situation ikke er holdbar.
“De nuværende sagsbehandlingstider ved både byretter og landsretter er generelt ikke tilfredsstillende, og vi har ved domstolene fuldt fokus på at nedbringe sagsbunkerne og sagsbehandlingstiderne,” lyder det i et skriftligt svar til K-NEWS.
Kristian Hertz peger dog på, at de 55,4 måneder for 1. instans-sager skal ses i et mere nuanceret perspektiv, da der kan være statistiske udsving i tallene.
“Gennemsnittet (for 1. instans-sager ved landsretterne, red.) udgjorde dog alene 28,3 måneder, når man ser på de sager, som er afsluttet med hovedforhandling. I den forbindelse er det i øvrigt vigtigt at være opmærksom på, at der i de enkelte statistikperioder bliver afsluttet et forholdsvis begrænset antal sager, herunder for eksempel1. kvartal 2025. Det betyder, at der kan være betydelige udsving i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.” Domstolsstyrelsen oplyser uddybende, at det ofte er sager, der ender i forlig og altså uden hovedforhandling, som trækker ventetiderne på 1. instans-sagerne op.
Hos Domstolsstyrelsen forventer Kristian Hertz, at den reelle sagsbehandlingstid for 1. instans-sager ved udgangen af 2025 vil være noget lavere end året før.
”Det er dog forventningen, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 1. halvår 2025 vil ligge på ca. 30-35 måneder i de civile 1. instanssager, hvilket vil være en reduktion på ca. ½-1 år sammenlignet med 2024 (her var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 44 måneder, red.).” Domstolsstyrelsen oplyser, at forventningen beror på de halvårsstatistikker, som udkommer hvert halve år. Halvårsstatistikken for første halvår 2025 ventes offentliggjort inden længe.
Øget sagsscreening og koncentration
Kristian Hertz peger desuden på, at man med flerårsaftalen for de danske domstole, som blev vedtaget i forbindelse med finansloven for 2025, fik flere penge til bunkebekæmpelse ved byretterne for at få bragt sagsbunkerne ned. Her har domstolene set en konkret effekt, siger han.
Men i flerårsaftalen var der ikke øremærket ressourcer til specifikt at gå målrettet efter bunkebekæmpelse ved landsretterne. De penge, der blev givet til landsretterne, har kun lige været nok til at opretholde den løbende sagsafvikling, men har ikke løst sagsbehandlingstiderne, lyder det. For man er stadig ikke kommet igennem det, der var det primære fokus med flerårsaftalen – nemlig nedbringelsen af den samlede sagsbeholdning.
“Der er mange faktorer, som kan påvirke sagsbehandlingstiderne ved landsretterne. Blandt andet kan den igangværende bunkebekæmpelsesindsats ved byretterne (…)kunne påvirke antallet af straffeankesager og civile ankesager ved landsretterne i en periode,” siger Kristian Hertz. Ankesager, der i sidste ende påvirker muligheden for at fremme de principielle 1. instans-sager. Han tilføjer:
”Samtidig er sagerne, navnlig straffeankesagerne, generelt blevet længere og mere komplekse. Dette har betydet, at landsretterne ikke kan afvikle det samme antal sager per afdeling som tidligere. Endelig har det også betydning for sagsbehandlingstiden i civile sager, at sagens parter bidrager konstruktivt til at fremme sagens afvikling, herunder ved at have fokus på at koncentrere processen,” siger han og henvender sig direkte til sagens parter som en del af løsningen på de lange sagsbehandlingstider.
Spørger man Mads Pramming, der altså er advokat for sagsøgerne i sagen mod staten i den konkrete sag om Sprogø-kvinderne, så efterlyser han en prioriteret liste, hvor man kan komme frem i køen, hvis der er særlige forhold til stede.
”Hvis jeg skulle foreslå noget nu, så skulle man jo lave en form for prioriteret liste, man kunne komme på, så man kunne speede nogle af de her sager op,” siger han til K-NEWS.dk.
Spørger man Nikolaj Linneballe, så peger han, ligesom Mads Pramming, på en bedre screening af sagerne, så man får prioriteret de sager, der er vigtigst. Og den screening er et politisk ansvar.
”Jeg synes, at der klart skal ses på en bedre sagsscreening. Men det er jo en politisk ting – de kan jo finde ud af det på det personfarlige område. De kunne jo sagtens sige, at særlige typer af civile sager skal prioriteres. Det ville klæde politikerne at sætte nogle parametre op for, hvad der skal prioriteres, for de her civile sager er jo mindst lige så vigtige som de strafferetlige sager, og det burde som minimum have politikernes bevågenhed,” siger Linneballe.