I Danmark taler politikerne meget om højere straffe. Men det er et fåtal, der forholder sig til, hvad det egentlig gør godt for. Altså det egentlige rationale bag længere straffe.
Sådan lyder det fra retsfilosof fra Roskilde Universitet Jesper Ryberg i første episode af den nye miniserie Straf, der udgives som en del af Magtens Tredeling
Ifølge ham er der et klart mønster i, hvad politikerne fokuserer på, når de taler om straf.
“På det politiske niveau ser vi debatter af typen ‘det her er bare for galt’. Argumentationsniveauet kommer sjældent længere end til en mavefornemmelse,” siger Ryberg.
Med Folketingets åbning og regeringens strafreform på dagsordenen sætter K-NEWS fokus på spørgsmålet i den ny podcastserie Straf. Gennem interviews med retsfilosoffer og eksperter fra hele Europa undersøger serien perspektiverne bag straf – hvorfor straffer vi? Hvordan udmåler man den rette straf? Hvilke elementer er og bør være en del af straffen? Og hvad kommer bagefter?
“Hvis man spørger herhjemme, hvorfor skal vi overhovedet straffe?, så er der stort set ingen diskussioner af det,” siger Jesper Ryberg i første afsnit af serien, hvor han sætter fingeren på det første spørgsmål – hvad er overhovedet rationalet bag straf?
Når politikere styrer efter mavefornemmelsen
I Danmark straffer vi hårdere og hårdere. En analyse fra en gruppe strafferetseksperter på Aalborg Universitet fra 2024 viser, at der de seneste 40 år er gennemført næsten 1.000 lovændringer på straffelovsområdet – heraf 187 direkte skærpelser af eksisterende bestemmelser. Og med regeringens nye strafreform vil straffene for blandt andet grov vold blive fordoblet.
Men ifølge Jesper Ryberg er der ikke noget i præsentationen af den nye strafreform, der beror på kriminologiske rationaler bag højere straffe. Det handler i langt højere grad om mavefornemmelsen.
“Det er måske forståeligt, men det er ikke tilstrækkeligt, hvis man vil træffe fornuftige beslutninger,” tilføjer han.
Forskningen inden for kriminologien peger da også på, at der ikke er nogen direkte rød tråd mellem hårdere straffe og mindre kriminalitet. Det viser også Justitsministeriets egne undersøgelser.
Han bakkes op af kriminolog David Sausdal fra Lund Universitet, der i TV-Avisen den 25. juni kommenterede regeringens udspil således:
“Hvis målet med en retspolitik er færrest mulige ofre, er hårdere og længere straffe ikke vejen at gå."
I første afsnit af podcasten Straf uddyber Jesper Ryberg, at mange gerningsmænd slet ikke kender straffen for deres handlinger og ofte handler i affekt:
“Hvis man hæver straffen for vold en smule, ændrer det formentlig ingenting. Dem, der udøver vold, ved sjældent, hvad straffen er. Så den præventive effekt er ofte ikke-eksisterende.”
Ifølge Jesper Ryberg kan man med fordel skele til USA som et advarende eksempel på, hvordan strafpolitik kan blive et spørgsmål om image og magt, mere end effekten af straf. Under præsidentvalget i 1988 tabte demokraten Michael Dukakis til George H.W. Bush, blandt andet fordi Dukakis åbent var imod dødsstraf. Da Bill Clinton fire år senere stillede op, havde han lært lektien:
“Noget af det første, han (Bill Clinton, red.) gjorde, var at overvære en henrettelse for at vise, at han gik ind for dødsstraf,” fortæller Ryberg og tilføjer: “Det blev et signal til vælgerne: Man har ikke råd til at være blød på kriminalitet.”
“Det drejer det sig i virkeligheden (…) om politisk magt – (…) hvad der virker for at få stemmer. Men når man træffer mindre fornuftige beslutninger om straf af politiske årsager, så er der nogen, der betaler prisen for det,” siger Ryberg.
Tid til at genåbne samtalen
Ryberg understreger, at det ikke er et argument for at afskaffe straf, at politikerne blot synes, det er for galt. I steder ønsker han, at politikerne åbner en samtale, som den danske offentlighed i hans optik i høj grad har lukket ned for. For hvis vi baserer den offentlige samtale på mavefornemmelserne, så risikerer vi at skabe den forkerte lovgivning, mener Jesper Ryberg.
“Det er godt, at vi reagerer på ubehagelige forbrydelser. Men hvis vores mavefornemmelse bliver udslagsgivende for lovgivningen, risikerer vi at skabe flere ofre i stedet for færre.”
Når Folketinget i de kommende uger tager hul på debatten om den nye strafreform, er spørgsmålet derfor ikke kun, hvor hårdt vi skal straffe – men hvorfor?
Du kan høre hele serien Straf under Magtens Tredeling den kommende måned. Andet afsnit udkommer onsdag den 22. oktober.