12/04/2023 - Lynetteholm

Advokat: Projekt Lynetteholm bryder med EU-regler


Regeringen bryder loven, hvis de fortsætter med anlæggelsen af den kunstige halvø Lynetteholm. Det er i hvert fald påstanden fra Klimabevægelsen og deres advokat, der skal have sagen for Østre Landsret. Man har ikke undersøgt de miljø- og klimamæssige konsekvenser ordentligt, inden man gik i gang, lyder det fra Klimabevægelsen. 

Tekst: Sara Moss Hesse


Billedet: Screenshot af By&Havns hjemmeside og Shutterstock

I Københavns Havn ligger byggestenene til det, der skal blive til en 275 hektar kunstig halvø kaldet Lynetteholm. Øen, der skal ligge mellem Refshaleøen og Nordhavn, bliver en ny bydel og skal blandt andet være med til at stormflodssikre København og skabe plads til nye boliger og arbejdspladser. Der skal også anlægges en vej, så der kommer mindre trafik ind gennem byen.

Men nu står projektet over for et potentielt midlertidigt stop på grund af miljø- og klimamæssige problemer. Foreningen Klimabevægelsen har anmodet Østre Landsret om at stoppe projektet, indtil de miljø- og klimamæssige konsekvenser er klarlagt.

I 2021 stævnede Klimabevægelsen Transportministeriet og By&Havn for ikke at have lavet en fyldestgørende klima- og miljøundersøgelse af projektet, men da sagen er blevet vurderet til at være principiel, skal den føres i Østre Landsret. Retssagen kan tage flere år, og derfor mener Klimabevægelsen, at projektet skal stoppes, på grund af de irreversible konsekvenser det ifølge dem kan få for Østersøen.

Det er en årlig forringelse af et følsomt havområde, og det udgør en risiko for livet i Østersøen. Det er førende eksperters faglige vurdering.

Jonas Christoffersen, advokat for Klimabevægelsen

 

Alvorlige konsekvenser for Østersøen

Anlægsloven om Lynetteholm blev vedtaget af Folketinget i juni 2021, men lige siden Lynetteholm kom på tegnebrættet i 2018, har projektet været genstand for debat. Denne gang lyder kritikken på, at man har set gennem fingre med projektets risiko for Østersøen, og at man har handlet i strid med gældende regler om høring af Danmarks naboer i Østersøen.

Omdrejningspunktet i sagen er det såkaldte VVM-direktiv (miljøkonsekvensvurdering) og SMV-direktiv (strategisk miljøvurdering), som skal sikre, at projekter, planer og programmer, der forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, underkastes en miljøvurdering. Hvis man også antager, at projekterne og planerne har grænseoverskridende virkninger, har man pligt til at gennemføre høring i de EU-lande, der kan blive påvirket.

Der er ikke lavet en strategisk miljøvurdering (SMV) af hele projektet, og det er en af grundene til, at sagen er endt i landsretten. Det fortæller advokat for Klimabevægelsen og partner hos advokatfirmaet offersen:christoffersen, Jonas Christoffersen.

”Regeringen siger, at man ikke skulle have lavet en strategisk miljøvurdering, fordi projektet ikke er en konkret plan, men blot ’en vision’. Vi siger derimod, at fordi man havde en konkret plan for hele Lynetteholm-projektet, og fordi planen var tilstrækkelig klar, så skulle man have lavet en SMV. Man lavede en VVM, men det er ikke nok,” siger Jonas Christoffersen.

Danmark har ifølge Jonas Christoffersen heller ikke hørt de omkringliggende lande i Østersøen, som de har pligt til.

”Da man planlagde projektet, sagde man, at anlæggelsen af Lynetteholm kun ville få ubetydelige grænseoverskridende skadevirkninger, så derfor mente man ikke, at man behøvede at høre nabolandene. Men vi mener, at projektet har væsentlige grænseoverskridende skadevirkninger,” siger Jonas Christoffersen.

At projektet har væsentlige klima- og miljømæssige konsekvenser for de omkringliggende lande i Østersøen skyldes ifølge Jonas Christoffersen, at det vil resultere i en forringelse af havmiljøet i Østersøen og i sidste ende føre til en øget CO2-udledning i atmosfæren.

Forklaringen på dette skal findes i anlæggets blokering af Kongedybet, som er en særlig dyb rende i Øresund på cirka 15 meter. Fordi vanddybden er særlig stor, strømmer der meget saltholdigt vand igennem Øresund netop her. Da Lynetteholm bliver anlagt ved at bygge en stenvold i vandet ved Kongedybet, blokerer anlægget vandgennemstrømningen.

”Det er det mest saltholdige vand, der løber gennem Kongedybet, fordi vand med højt saltindhold er tungere end vand med lidt saltindhold. Der kommer derfor mindre saltvand ind i Østersøen, samtidig med at der løbende kommer ferskvand ind i Østersøen fra regnvand og floder i andre lande. Derfor kommer der med tiden mindre salt i vandet,” siger Jonas Christoffersen og fortæller, at beregninger viser, at der er tale om cirka 0,25 procent mindre salt om året med en usikkerhed i beregningerne på en kvart procent.

”Det lyder ikke af særlig meget, men det er en årlig forringelse af et følsomt havområde, og det udgør en risiko for livet i Østersøen. Det er førende eksperters faglige vurdering,” siger Jonas Christoffersen.

Den danske regering har taget tilløb til at undersøge konsekvenserne, men den har ikke ændret noget. Men det er alvor nu, og vi må have afklaret konsekvenserne ordentligt, inden fase to går i gang.

Jonas Christoffersen

Mindre salt i vandet i Østersøen vil ifølge Jonas Christoffersen blandt andet resultere i en mindre fiskebestand, ligesom det vil føre til mindre ålegræs i vandet. Da både fisk og ålegræs optager CO2, vil der blive bundet mindre CO2 i Østersøens dyr og planter. Det er ensbetydende med mere udledning af CO2 i atmosfæren, fortæller han.

”Hvis man faktisk havde undersøgt det ordentligt, ville man vide, at der var risiko for en væsentlig miljø- og klimapåvirkning. Derfor skulle man have hørt de andre lande, men det har man ikke gjort. Derfor må man standse projektet og følge reglerne nu,” siger Jonas Christoffersen.

 

En fortsættelse af projektet vil forværre problemet

På grund af de væsentlige miljø- og klimapåvirkninger, som Jonas Christoffersen henviser til, er det essentielt, at anlægget af Lynetteholm sættes på pause.

”Klimabevægelsen har hele tiden vidst, at der var en risiko, men vi har ikke villet tage det drastiske skridt at søge projektet stoppet før nu, hvor det er akut. Man har allerede bygget den første del af Lynetteholm, og man skal til at gå i gang med den anden del, som kun vil forværre problemet. Den danske regering har taget tilløb til at undersøge konsekvenserne, men den har ikke ændret noget. Men det er alvor nu, og vi må have afklaret konsekvenserne ordentligt, inden fase to går i gang,” siger han.

Næste skridt i sagen er ifølge advokaten, at Transportministeriet og By&Havn skal tage stilling til Klimabevægelsens begæring om opsættende virkning. Derefter skal landsretten vurdere, hvornår sagen skal behandles.

Selvom det ifølge Jonas Christoffersen er svært at få stoppet store anlægsprojekter, så mener han, at Klimabevægelsen har en god sag. Han henviser til sagen om Amagerfælled, som også har fået opsættende virkning.

”Jeg er ikke skråsikker, men når vi kigger på de ekspertudtalelser, der er, om konsekvenserne for Østersøen, så synes jeg, at Klimabevægelsen har en god sag. Ifølge de tungeste eksperter har projektet en væsentlig betydning for miljø og klima. I forhold til pligten til at lave en SMV-vurdering, synes jeg også, at Klimabevægelsen har en god sag, fordi man burde have foretaget en klimavurdering af den samlede plan, inden man besluttede det historisk store projekt. Men sagen indeholder svære juridiske spørgsmål, og det er jo også derfor, at landsretten har sagt, at sagen er principiel,” siger Jonas Christoffersen.

K-NEWS har forholdt Transportministeriet Jonas Christoffersens kritik. Transportminister Thomas Danielsen (V) svarer ikke konkret på krikken, men har sendt følgende svar:

”Det er vigtigt, at der er mulighed for at få prøvet anlægsloven ved domstolene, så der ikke er nogen tvivl om lovligheden af projektet. Klimabevægelsen har fået fri proces til sagen, og jeg ser frem til rettens afgørelse.”

K-NEWS har spurgt Transportministeriet om, hvordan de forholder sig til kritikken om, at der ikke er lavet en SMV-vurdering, inden man igangsatte projektet, at man ikke har hørt Danmarks naboer i Østersøen samt om den potentielle risiko for Østersøen som følge af en mindre saltgennemstrømning. Det svarer ministeriet ikke på, men de henviser til gamle høringssvar fra tidligere transportminister Benny Engelbrecht (S).

Af høringssvarene fremgår det:

”Jeg kan oplyse, at dette projekt hviler på en politisk aftale, som i overensstemmelse med vanlig praksis har dannet grundlag for en efterfølgende miljøvurderingsproces (VVM) og senere det forslag til anlægslov, som Folketinget behandler nu. Det er Transportministeriets klare opfattelse, at der på denne baggrund ikke er pligt til at gennemføre strategiske miljøvurderinger (SMV). Dette bakkes i øvrigt op af Kammeradvokaten, jf. Kammeradvokatens notat af 25. maj 2021,” skriver daværende transportminister Benny Engelbrecht.

”Som jeg oplyste i min besvarelse af samrådsspørgsmål A d. 21. maj 2021 har det været miljømyndighedernes vurdering, at Lynetteholms-projektet ikke har betydelige grænseoverskridende miljøkonsekvenser. Det indebærer, at der hverken er pligt til at høre de andre HELCOM lande efter Espoo-konventionen eller Helsingforskonventionen,” skriver Benny Engelbrecht.

”Det er alt i alt vurderingen, at Lynetteholms påvirkning af vand- og saltgennemstrømningen i Øresund ikke forringer overfladevandområderne Nordlige Øresund, Køge Bugt og Østersøen 12 sm, da der ikke er en betydende påvirkning af hverken den økologiske eller kemiske tilstand,” skriver Benny Engelbrecht.

Transportministeriet oplyser desuden, at der nu er lavet en SMV-vurdering af projektet.

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak