Som K-NEWS skrev i sidste uge, har to styrelser tolket forskelligt på et par afgørelser fra Højesteret, der handler om erstatning for tabt erhvervsevne. I denne artikel følger vi op for at få svar på, hvordan to juridisk sidestillede styrelser kan tolke helt forskelligt – og forsøger, ikke mindst, at finde forklaringen på, hvorfor den ene styrelse efter to uger og et brev fra den anden styrelse fjerner deres tolkning.
De to styrelser er Civilstyrelsen og Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kom først med sin tolkning. I en nyhed på Ankestyrelsens hjemmeside fortolkede de Højesterets praksis i to sager om erstatning for tab af erhvervsevne på én måde. To uger efter, at nyheden blev publiceret, udgav Erstatningsnævnet under Civilstyrelsen en nyhed med en fortolkning af samme praksis – men på en helt anden måde. Civilstyrelsens nyhed er nu fjernet fra hjemmesiden efter en henvendelse fra Ankestyrelsen, der kraftigt anmodede om, at nyheden hos Civilstyrelsen blev ændret, så den flugtede med Ankestyrelsens fortolkning.
"Ankestyrelsen kan ikke kraftigt nok understrege det problematiske i, at der i en genoptagelsesnyhed fra Erstatningsnævnet er foretaget en udlægning af arbejdsskadesikringsloven, som styrelsen for det første ikke har været involveret i, ligesom udlægningen efter styrelsens vurdering for det andet er forkert."
Den citerede passage stammer fra den mail, som Ankestyrelsen sendte til Civilstyrelsen, og som K-NEWS er i besiddelse af. Af passagens fortsættelse fremgår det, at nyheden hos Civilstyrelsen reelt allerede er fjernet, da mailen sendes. Hvad der er gået forud for, at mailen sendes, fremgår ikke af selve mailen, der dog fortsætter med en utvetydig og kraftig anbefaling fra den ene styrelse til den anden.
"Hvis Erstatningsnævnet måtte beslutte, at den pt. afpublicerede nyhed af 17. marts 2025 om muligheden for at få genoptaget sager efter erstatningsansvarsloven skal genpubliceres, skal Ankestyrelsen på det kraftigste anmode om, at nyheden ændres," lyder det i brevet til Civilstyrelsen den 2. april 2025.
Direkte adspurgt, hvordan to sidestillede styrelser kan komme frem til to forskellige tolkninger af Højesterets praksis, lyder svaret fra retschef hos Ankestyrelsen, Stine Marie Tolstrup Christensen:
"Det kan jeg ikke svare dig på. Arbejdsskadesikringsloven er noget, vi hos Ankestyrelsen er øverste instans på, så hvordan Erstatningsnævnet er kommet frem til deres fortolkning, det ved jeg faktisk ikke. Det var helt tilfældigt, at vi blev opmærksomme på deres nyhed, hvor de måske går lidt ind over vores område, og så var vi nødt til at reagere," siger hun til K-NEWS.
Men hun slår samtidig fast, at man hos Ankestyrelsen ikke kan bestemme over andre styrelser:
"Vi har ikke kompetence til at få andre styrelser til at ændre opfattelse af deres udlægning af en dom. Det her er et brev fra den ene myndighed til den anden i al mindelighed. Det er kun for at gøre opmærksom på, at vores fortolkning var anderledes. Vi kan ikke bestemme noget over for Erstatningsnævnet."
Civilstyrelsen: Vi venter på ansøgning til Procesbevillingsnævnet
I Ankestyrelsens brev til Civilstyrelsen henviser Stine Marie Tolstrup Christensen også til, at den brede fortolkning, som Civilstyrelsen har anlagt, bør ændres – med henvisning til en ansøgning, der lige nu ligger hos Procesbevillingsnævnet.
Ankestyrelsen har nemlig anmodet om at få prøvet en anden afgørelse – denne gang fra Vestre Landsret den 3. februar – ved Højesteret. Afgørelsen rejser ifølge Ankestyrelsen tvivl om, hvilken betydning Højesterets domme fra april 2024 og januar 2025 har for fortolkningen af arbejdsskadesikringslovens § 17.
Samme afgørelse henviser Civilstyrelsen til i det svar, som de har sendt til K-NEWS.dk. Vi havde i første omgang bedt Civilstyrelsen svare på følgende spørgsmål:
-
Hvorfor valgte I at tage nyheden om genoptagelse af erhvervsevnesager af 17. marts ned fra jeres hjemmeside?
-
Kommer afpubliceringen som direkte konsekvens af det brev, I har modtaget fra Ankestyrelsen den 2. april?
-
Ankestyrelsen forholder sig i sit svar til os uforstående over for, hvordan I har kunnet fortolke Højesterets afgørelser som også omhandlende § 17-sager. Hvad ligger til grund for den fortolkning?
Civilstyrelsen har sendt følgende samlede svar på ovenstående spørgsmål:
"Det er Erstatningsnævnets opfattelse, at der fortsat består uafklarede spørgsmål i forhold til forståelsen af højesteretsdommene afsagt den 9. april 2024 og 17. januar 2025 om fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten i arbejdsskadesager. Vi har derfor fundet det mest rigtigt at afvente yderligere afklaring om rækkevidden af dommene, før endelig stillingtagen til den betydning, de måtte få på Erstatningsnævnets område. Herunder afventer vi yderligere afklaring vedrørende det forhold, at der ifølge Ankestyrelsens oplysninger er indgivet ansøgning til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe Vestre Landsrets dom af 3. februar 2025 for Højesteret. Dette er baggrunden for, at nyheden ikke længere findes på Civilstyrelsens hjemmeside," skriver Civilstyrelsen.
På baggrund af det svar har redaktionen stillet opfølgende spørgsmål:
-
Var Civilstyrelsen bekendt med ansøgningen hos Procesbevillingsnævnet, da Erstatningsnævnet under Civilstyrelsen i første omgang lagde deres fortolkning op på hjemmesiden?
-
Deler Civilstyrelsen Stine Marie Tolstrup Christensens holdning til, at Civilstyrelsen er gået ind over Ankestyrelsens område?
Hos Civilstyrelsen har man dog ikke yderligere kommentarer til sagen og henviser til det første svar.