Billedet: Shutterstock af Sporgø, foto: Rasmus Hylleberg, af Rasmus Grønved Nielsen og Marya Akhtar.
”Hvordan kan man egentlig rejse tilbage i tiden sådan mentalt, og prøve at bedømme det efter datidens standarder, men stadig overholde de juridiske rammer, der gælder, som jo er nogle nutidige rammer. Altså, det er noget, der får ens hjerne til at slå knuder på sig selv.” Sådan siger professor og dr.jur. ved Københavns Universitet Rasmus Grønved Nielsen, der er én af to gæster i episode 237 af Magtens Tredeling.
Episoden tager udgangspunkt i Sprogø-sagen, som Københavns Byret lige nu er ved at tage stilling til.
Og det, der henvises til i citatet ovenfor, er netop et af sagens kernepunkter, for en del af de påståede hændelser, der rejses i sagen fra de sagsøgende parter, har fundet sted, før den Europæiske Menneskerettighedskonvention trådte i kraft. Det til trods er det netop EMRK’s artikel 3 og 13, der er omdrejningspunktet i retssagen, som den er anlagt af de to kvinder, der søger erstatningen, via deres advokat Mads Pramming. En retssag du kan læse mere om i artiklen HER.
Og kan man så det – altså bruge nye regler på gamle krænkelser?
Det handler episode 237 af Magtens Tredeling om, en episode vi har optaget, inden dommen fra Københavns Byret er faldet. Dommen falder d. 21. oktober 2025. Gæsterne i studiet er professor og dr.jur. ved Københavns Universitet Rasmus Grønved Nielsen og advokat ved Gorrissen Federspiel samt tidligere juridisk chef hos Institut for Menneskerettigheder Marya Akhtar.
Marya Akhtar og Rasmus Grønved Nielsen kommer med perspektiver på både selve Sprogø-sagen men også de spørgsmål, der opstår i kølvandet på sagen.
Både om den måde fjernelsen af forældelsesfristen i visse sager åbner op for ubetrådt land i retssalen, fordi det lige pludselig er muligt at føre nogle sager som Sprogø-sagen. Og om det er at ”Stikke folk blår i øjnene,” fordi sagerne er så svære at løfte, fordi de er gamle, som en af ugens gæster reflekterer over i episoden.
Og så stiller Akhtar og Grønved Nielsen spørgsmål ved, hvorvidt domstolene overhovedet er det rigtige sted at tage sager som Sprogø-sagen op.
”Hvis vi er ved det retspolitiske, så kan man jo netop diskutere, er domstolene det rigtige sted, eller kan man bruge andre greb fra lovgivers side for at prøve i højere grad at sikre noget, der minder om oprejsning,” spørger Marya Akhtar og fortsætter:
”Det vil sige, at man ikke skal gå igennem den der meget strikte jura, hvor vi er bundet af, hvad menneskerettighedsdomstolen har af praksis, og hvordan den skal bruges af danske domstole. (…) Men kunne man gøre noget andet.”
Hvad det andet kan være, kan du høre i ugens episode af Magtens Tredeling, som du finder der, hvor du normalt lytter til lyd, som Magtens Tredeling episode 237 eller via playeren i toppen af artiklen her.