I dag udkommer den første egentlige vejledning til landets retter, organisationer og politikredse om bistandsadvokatens rolle i det danske retssystem. Vejledningen, der har været to år undervejs, udpensler hvilke krav og opgaver, der forventes i rollen som bistandsadvokat. Dermed har vejledningen til hensigt at lukke det hul, der er i retsplejeloven, for her står der ikke klart defineret, hvilke formelle krav der følger med rollen som bistandsadvokat.
Hovedforfatter og initiativtager til vejledningen er Bistandsadvokaternes Landsforening, der længe har arbejdet aktivt for at synliggøre vigtigheden af bistandsadvokatens rolle for de forurettede i straffesager. Forperson for foreningen Helle Hald håber, at man med vejledningen nu får et styringsværktøj, så der er et fælles fundament for, hvordan man beskytter de forurettede, der får beskikket en bistandsadvokat. Og ikke mindst, så man taler om de forurettede som den sårbare gruppe, de nu en gang er.
”Jeg oplever, at der stadig er nogle, der kan finde på at sige, er det ikke din bistandsklient? Det, synes jeg, er så nedværdigende, for det er jo noget man i gamle dage lidt nedladende kaldte folk på overførselsindkomst. Det fortæller jo noget om, at man simpelthen ikke i tilstrækkelig grad har set, hvor vigtig en opgave det egentlig er at føre et menneske trygt og godt igennem en retssag,” siger hun til K-NEWS,
Indtil nu har bistandsadvokatens rolle været defineret i retsplejelovens kapital 66, hvor der uddybende står anført, hvornår man kan få beskikket en bistandsadvokat, politiets rolle i forhold til at vejlede den forurettede om beskikkelse af en bistandsadvokat, ligesom der også er defineret bistandsadvokatens rettigheder. Men der er ingen konkret beskrivelse af, hvilke opgaver bistandsadvokaten forventes at udføre i forbindelse med en straffesag.
Derfor indeholder den nye vejledning information om forventningerne til rådgivning forud for en eventuel anmeldelse til politiet, bistandsadvokatens rolle under deltagelse i afhøringer, bistandsadvokatens processuelle stilling i retten, opgørelse og dokumentation af erstatningskrav, kontakt med pressen, ankesager, videoafhøringer med videre.
Den nye vejledning er ikke noget, som Helle Hald og landsforeningen selv har formuleret, men derimod et tværfagligt arbejde, som er resultatet af et to år langt arbejde med høringssvar fra både Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Civilstyrelsen, Dommerforeningen, Danske Advokater, Offerrådgivningen, Danner, Red Barnet og Dansk Stalking Center.
Ansigtet på en mærkesag
Helle Hald har det sidste årti markeret sig som frontperson for bistandsadvokaternes arbejde i de danske retssale. Gennem høringssvar, debatindlæg, interviews og ikke mindst oprettelsen af Bistandsadvokaternes Landsforening er hun gået forrest for mere synlighed og anerkendelse af bistandsadvokatens rolle.
Rollen som bistandsadvokat er nemlig essentiel for de forurettede, lyder det fra Helle Hald.
”Rigtig mange mennesker, som bliver udsat for en strafferetlig forbrydelse, hvor man kan få en bistandsadvokat, de har heldigvis ikke prøvet det før. Og rigtig mange kender jo simpelthen ikke retssystemet og føler sig rigtig meget alene,” fortæller hun.
min klient hulkede, og så sagde jeg, at jeg med rettens tilladelse ville sætte mig ind ved siden af med min klient (...) Her lød det fra retsformanden, at det kunne jeg da under ingen omstændigheder få tilladelse til
Citat: Helle Hald
Bistandsadvokatens funktion starter nemlig allerede tidligt i processen, forklarer Helle Hald. Allerede før der rejses en sag, er det bistandsadvokaten, der kan hjælpe den forurettede med at besvare alle processuelle spørgsmål og hjælpe den forurettede med at navigere i alt det, der følger imellem forbrydelsen og den endelige domsafsigelse af afhøringer, information og selvfølgelig under selve retssagen.
Lige siden sin spæde start som advokat har hun haft en forkærlighed for at hjælpe mennesker i en svær situation, fortæller hun. Hun henviser selv tilbage til sin tid på et lille kontor på Bornholm, hvor hun hjalp landmænd og bønder med erstatningssager.
I dag er det erstatnings- og forsikringsret hun har speciale i på sit kontor hos Sirius Advokater. Og så altså også rollen som bistandsadvokat.
Hvis Helle Hald skal pege på én ting, der for hende er det vigtigste at kunne som bistandsadvokat, så er det at tage sig tid til at hjælpe mennesket, der har været udsat for en forbrydelse. At vigtigheden og forventningerne til rollen nu bringes frem i lyset, er derfor vigtigt for Helle Hald, der i sin tid som advokat har oplevet en del eksempler på, at bistandsadvokaten er blevet set lidt ned på i retslokalet.
”Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt mødte ved Retten i Taastrup, hvor min klient hulkede, og så sagde jeg, at jeg med rettens tilladelse ville sætte mig ind ved siden af med min klient. Jeg havde en pakke Kleenex med. Her lød det fra retsformanden, at det kunne jeg da under ingen omstændigheder få tilladelse til. Retsformanden mente, at jeg burde tage plads nede på bagerste række. Jeg svarede, at det kunne jeg simpelthen ikke forstå, for så kunne jeg jo ikke have nogen øjenkontakt med min klient. Men det var simpelthen heller ikke min opgave, lød det.”
Ifølge Helle Hald er det lige så vigtigt at kunne være en skulder, som den forurettede kan græde ved, som det er at vejlede om sagens forløb. På den måde er den nære tilknytning til klienten et grundvilkår for bistandsadvokaten. Dog er det vigtigt for hende at slå fast, at det ikke kun handler om at holde i hånd. Derfor frustrerer det også Helle Hald, når hun ser beskikkede bistandsadvokater tage for let på opgaven.
”Det jeg i virkeligheden er mest irriteret over, det er, at de beskikkede advokater, der blot mødes med klienten 10 minutter inden hovedforhandlingen, de får honorar for to timer. Men det gør jeg også. For at have rakt ud indledningsvis, have holdt et møde, indhentet dokumentation, fremsat et erstatningskrav, vejledt om processen og været med i retten,” fortæller hun og uddyber, at hun håber, at den nye vejledning vil sortere fårene fra bukkene.
”Lad være at tro, at det bare er a piece of cake. Man skal opfylde det her, det her er vejledningen. Hvis ikke du vil gøre alt det her, så lad være. Så sig nej. Hvis ikke du har den fornødne interesse og engagement i at være en bistandsadvokat, så lad være.”
Af samme årsag håber Helle Hald, at den nye vejledning kan være et samlende værktøj, der kan hæve kvaliteten af bistandsklientens arbejde bredt i hele landet. Og selvom det ikke er en direkte kravspecifikation, men mere et etisk rammeværktøj, så så hun gerne, at man på sigt overvejede at lave konkrete retningslinjer for rollen.
Hun uddyber:
”En del af mig tænker, at det er så vigtigt, når man arbejder med sårbare mennesker, at man næsten skulle have en certificeringsordning. Det er der en del af mig, der tænker. Det er lige før, det er det, man skal.”
Et andet offerperspektiv
Den nye vejledning skal nu ud at leve hos landets retter, politikredse og hos organisationer, der giver offerrådgivning. Helle Hald håber dermed også, at der kommer et øget fokus på de forurettede i straffesager. Ifølge hende kunne man med fordel udarbejde en egentlig offerreform.
For når hun ser på det offerperspektiv, der formidles fra politisk side gennem diverse politiske aftaler, senest med regeringens strafreform, så mener hun, at ofrene stadig ikke er at finde nogle steder.
”Jeg får Justitsministeriets nyhedsbrev, hvor det jo sprøjter ud med tiltag, som skal forbedre offerets retstilling, herunder en masse nykriminaliseringer inden for vold, voldtægt, deepfakes, sextortion og så videre. Så derfor kan man sige, at når vi har nykriminaliseringer, kære Folketing, skulle I så ikke også opkvalificere korpset og dem, der skal hjælpe ofrene fra alle de her forbrydelser,” spørger hun retorisk.
Hun uddyber, at hun intet sted i den nye strafreform ser reelle tiltag, der hjælper ofrene direkte.
”Da jeg nu er ofrenes advokat, så er det jo beskæmmende for mig, at der er strafskærpelse på strafskærpelse, det bliver jo ved. Men der er jo intet, der tilgodeser ofrene. De tror jo, at det er supergodt for ofrene, at nogle får højere straf,” siger hun og forklarer:
”Jeg lover dig, at den forurettede kommer ikke til at føle, at der er sket genoprettelse ved, at de dømte kommer længere tid i fængsel. Fordi deres liv er stadig ødelagt.”
Hun håber derfor, at man politisk laver en reform, hvor man retter blikket mod ofrene. Og hvor bistandsadvokatens rolle er med.
”Jeg synes, vi trænger til at se på en reform af bistandsadvokatordningen som sådan med henblik på at hjælpe ofrene.”