Døren er lukket og låst, og du har ingen nøgle, så du kan ikke komme ind.
Det er situationen for børn i den digitale velfærdsstat.
I bogstavelig forstand.
For man skal være 15 år for at få et MitID, og uden MitID’et kan man ikke låse op til samtalen med det offentlige. Det skal man få sine forældre til.
Hvilket i de fleste tilfælde nok ikke er et problem for børn i Danmark, men det er et problem i nogle tilfælde. Og i de tilfælde kan konsekvenserne være ret ubehagelige.
Martine Stagelund Hvidt, der er ph.d. og post. doc. på forskningscenteret WELMA, center for Legal studies in Welfare and Market, der er en del af det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, har skrevet en artikel til Karnov Groups Tidsskrift for Familie- og Arveret om netop det.
Artiklen har hun kaldt - Undereksponering af børn og unges rettigheder i digital forvaltning - med fokus på ydelser til børn og digitalt udenforskab.
Her kigger hun på, hvordan lovgivningen er skruet sammen i dag. Og hvordan døren er barrikaderet så godt, at den nærmest er umulig at komme igennem.
Konsekvensen er blandt andet hjemløse børn, der lever på gaden uden penge.
“Hvis man ikke har adgang til penge, så skaffer man sig adgang til penge eller ting. Det vil sige, at der bliver begået tyveri eller røveri eller prostitution,” siger Martine Stagelund Hvidt i denne uges episode af Magtens Tredeling.
Den barrikaderede dør
Det, døren er barrikaderet med udover selvfølgelig at være låst, er manglen på retten til at være part i egen sag for et barn. Og så muligheden for at oprette en bankkonto til faktisk at opbevare penge på.
“For det første kan de ikke selv kontakte Udbetaling Danmark gennem Digital Post, hvis de er under 15 år, men både hvis de er over 15 og under 15, så kan de ikke kontakte Udbetaling Danmark i en sag, der omhandler deres egen ydelse, fordi de ikke bliver set som en part. Altså det er forældrene, der ligesom er parter, og de har partsrettighederne. Så hvis de voksne eksempelvis får afslag, så kan de (red. børnene) ikke klage,” forklarer Martine Stagelund Hvidt og fortsætter:
”Hvis de så får bevilget de her ydelser, så skal de jo så i banken og have dem ud. Og der ligger en fortolkning lige nu, hvor det kræver forældresamtykke at oprette en bankkonto for mindreårige og det her samtykke, det kan jo godt være rigtig svært at få fra nogle forældre.”
De børn, der kan have brug for at komme igennem døren består, ifølge Martine Stagelund Hvidt, af en divers gruppe. Nogle af dem bor hos andre end forældremyndighedsindehaveren - eksempelvis den forælder, der ikke har forældremyndigheden eller en slægtning.
“Og så vil man sige, at det er bedst for barnet, at de får ydelsen end den forælder, der har forældremyndigheden,” siger hun og tilføjer:
“Men der er også en gruppe af børn, som kommer fra meget udsatte familier. Der er rigtig meget misbrug af stoffer og alkohol, og de kan for eksempel være flygtet på grund af vold, så de bor hos venner, de couch-surfer, de bor på gaden som hjemløse.”
“Man bliver nødt til at tænke på, hvad er ligesom alternativet for de her børn. De skal have en anden form for forsørgelse”
Et bud på en løsning, den kan du få, hvis du lytter til episode nummer 172 af Magtens Tredeling. Enten via playeren i toppen af artiklen, eller hvis du går ind på Spotify, Apple play eller din fortrukne player.