14/07/2022 - Økonomi

Danmark er EU-bundskraber, når der skal gives penge til domstolene


Danmark er det land i EU, der allokerer næstfærrest ressourcer til retssystemet og samtidig har det næstlaveste antal dommere, viser en ny EU-rapport. Det gør indtryk, lyder det fra direktør i Domstolsstyrelsen, der dog også bryster sig af, at Danmark endnu en gang kører i den gule førertrøje i forhold til domstolenes uafhængighed.

Tekst: Joachim Ploug Hansen


Billedet: Shutterstockbillede af Københavns Byret

 

For godt et år siden viste en rapport fra Europa-Kommissionen, der sætter fokus retssystemernes effektivitet i europæiske lande, at Danmark var markant udfordret på brug af ressourcer til de danske domstole.

På trods af at Folketinget har givet flere pengeindsprøjtninger til det danske retssystem, så har meget ikke ændret sig endnu. Kun Cypern bruger færre penge på domstolene i forhold til deres bruttonationalprodukt (BNP) end Danmark, viser den 10.- og opdateret version af Europa-Kommissionens rapport.

”Det er klart, at det gør indtryk at se de allokerede danske ressourcer til domstolene i en europæisk sammenhæng,” lyder det fra direktør i Domstolsstyrelsen, Kristian Hertz, i en pressemeddelelse.

 

Få dommere

Rapporten viser, at Danmark brugte 0,17 procent af deres BNP på domstolene i 2020, hvilket er det årstal, som der senest er data fra. Til sammenligning brugte Sverige 0,27 procent af deres BNP.

Samtidig er Danmark også det land i EU, der har næstfærrest dommere per 100.000 indbyggere – nemlig 6,6. Stort set alle andre lande har over 10 dommere per 100.000 indbyggere og flere sågar over 30.

”Tallene siger meget om, hvordan der hver dag ydes en stor indsats for at håndtere vores voksende sagsmængder, og at det sker med relativt få ressourcer,” siger Kristian Hertz.

I forhold til kønsfordelingen blandt professionelle dommere i højesteretten kan Danmark heller ikke prale. Lidt over 20 procent er kvinder, hvilket er den femte laveste procentandel blandt EU-landene.

 

Uafhængigheden er i top

Til gengæld er Danmark helt i top, når det drejer sig om befolkningens og erhvervslivets vurdering af domstolenes uafhængighed. I begge kategorier fører Danmark på procentandelen af de adspurgte, som har svaret ’meget god’. Det er den bedste vurdering, der kan vælges, og det har 42 procent af de adspurgte i befolkningen gjort.

”Fra 2020 til 2021 oplevede Danmark et fald i antallet af adspurgte, der mente, at de danske domstole gjorde det ’meget godt’, når det kom til uafhængighed. Jeg noterer mig derfor med stor tilfredshed en markant stigning i kategorien i år. Domstolenes uafhængighed er en grundpille i vores demokrati og noget, som vi skal stå omhyggelig vagt om,” lyder det fra Kristian Hertz.

Selvom de danske domstole har tradition for at score højt på erhvervslivets uafhængigheds-barometer, så er der også sket en forbedring i forhold til sidste år.

”Ser vi alene på kategorien ’meget god’, scorer Danmark 45 pct., hvilket er en klar førsteplads og en stigning på to procentpoint i forhold til sidste år. Blot fire europæiske lande ligger over 30 pct. i kategorien. Danmark kan dermed fortsat bryste sig af at være med til at sætte et benchmark for vores europæiske kolleger i forhold til uafhængighed. Virksomhedernes retssikkerhed er et vigtigt konkurrenceparameter”, siger Kristian Hertz.

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak