Der er mange bundlinjer, når kommunerne implementerer kunstig intelligens i sagsbehandlingen, lød det fra kommunaldirektør fra Høje Taastrup Kommune Lars Holte, da K-NEWS fredag den 12. juni samlede fire faglige stemmer til debat i Kommunernes Telt på Folkemødet i Allinge.
"Dårlig sagsbehandling bliver ikke bedre af at bruge AI. Den kan godt blive hurtigere, men den bliver ikke bedre nødvendigvis," sagde han og henviste til det, han selv kaldte de forskellige bundlinjer. For hvad er målet med implementering af AI? Effektivitet, besparelser eller retssikkerhed?
AI var det helt store buzzord på årets Folkemøde, og som enhver debat på Folkemødet om emnet, kommer der i løbet af en time forskellige bekymringer og detaljer i spil. Også selvom vi fra K-NEWS’ side forsøgte at stille det enkle spørgsmål om, hvad der bliver den afgørende motivator.
Besparelse som drivkraft
Med i debatten var også Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, og hun lagde ikke skjul på sin bekymring for, at besparelser er den vigtigste bundlinje.
"Jeg er meget bekymret for, at den der besparelse bliver det, der er drivende. Det bliver nødt til at være et ønske om øget kvalitet og øget retssikkerhed, der skal være drivende for de beslutninger, vi tager," sagde hun og refererede til, at regeringsgrundlaget nævner, at AI skal frigive 30.000 årsværk i kommunernes sagsbehandling. Årsværk, der ifølge regeringen selv skal varetage andre mere borgernære opgaver.
Hun skitserede det alternativ, hun hellere så: At man i stedet havde sat som mål at bruge AI til at løse de dokumenterede problemer på det sociale område, med henvisning til omgørelsesprocenten hos Ankestyrelsen på 46,7 procent på handicapområdet, store arbejdsmiljøproblemer og mangelfuld forebyggelse.
"Tænk sig, hvis det var det, vi pejlede efter," sagde hun.
Lars Holte anerkender dog ikke den præmis, men påpeger, at billedet i praksis er mere sammensat.
"Det er jo et politisk ledet system, det er jo ikke nogen skotøjsforretning. Der er jo mange bundlinjer," sagde han. Alle nuancerne kan ud høre i Magtens Tredeling.
Teknologien fejler uforudsigeligt
Thomas Hildebrandt, professor i systemudvikling og samspil mellem mennesker og samfund, var også med i debatten. Ifølge ham er der en bundlinje, der rent peger på selve implementeringen af de tekniske systemer. Noget der ifølge ham ikke må blive en sovepude. For selvom kommunerne måtte have gode data, så er det ikke lig med gode svar.
"Man tror, at hvis det bare er gode data, så bliver det gode svar. Det er det ikke. Den rammer stadig forkert på uforudsigelige tidspunkter, og det vil den (AI-systemet, red.) altid gøre," sagde han.
Han pegede desuden på en konkret teknisk begrænsning, der sjældent indgår i de politiske regnestykker, nemlig at store sprogmodeller har tendens til at fokusere på starten og slutningen af lange dokumenter og glemme midten — en fejl, der kan have direkte konsekvenser for borgere, hvis afgørende oplysninger befinder sig på side 20 frem for side ét.
Han advarede samtidig mod den modsatrettede bevægelse, som øget AI-brug hos borgerne skaber, hvor muligheden for og adgangen til at skrive udførlige klager hos netop borgerne blot øges med udbredelsen af AI-værktøjer. Og det presser kommunerne, der skal tage stilling til endnu flere klager fra borger, der måske ikke har en sag.
"Det er ikke taget med i regnestykket fra regeringen, at AI også producerer alt det her ekstra arbejde," sagde Hildebrandt.
Uddannelsen og grundfagligheden
Anne Rovsing, centerchef for Socialt Arbejde på Absalon, var sidste deltager i debatten, og hun anførte, at det ikke er den erfarne socialrådgiver, der er problemet — men hvad der sker med nyuddannede, der aldrig tilegner sig det faglige håndværk, inden de læner sig op ad AI.
"Vi risikerer at skabe doven refleksion," som Rovsing formulerede det.
Signe Færch understregede, at kernefagligheden er underbelyst i den aktuelle debat.
"AI letter ikke behovet for faglighed. Tværtimod," sagde hun.
Hvad er løsningen?
Afslutningsvis bød panelet ind med deres bud på, hvordan forvaltningen bedst griber implementering af AI an. Kortfattet:
- Thomas Hildebrandt: Start med problemet — kortlæg arbejdsgangene, inden I vælger teknologi.
- Anne Rovsing: Brug AI til administrative opgaver i lukkede systemer, ikke til skøn og inddragelse.
- Lars Holte: Koordineret regulering fra Christiansborg, så kommunerne ikke opfinder 98 forskellige løsninger.
- Signe Færch: Fælles løsninger på tværs af kommuner, AI integreret i eksisterende fagsystemer — og en målsætning, der handler om kvalitet, ikke pengehøst.
Du kan høre hele debatten via Magtens Tredeling i den foretrukne pocast-app eller via playeren i toppen af denne artikel.