“Det er et tegn på, at vi har et problem med retssikkerheden, der ikke er blevet løst,” siger formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olsen om de netop offentliggjorte omgørelsesprocenter på socialområdet.
De nyeste tal fra Socialministeriets netop offentliggjorte Danmarkskort viser, at 46,8 procent af alle sociale klagesager, der i 2025 endte hos Ankestyrelsen er blevet omgjort.
Det er den højeste såkaldte omgørelsesprocent, der hidtil er blevet målt.
Særligt på børnehandicapområdet er tallet steget markant. I 2024 blev 48 procent af alle sager om børnehandicap omgjort. I 2025 var det hele 58,6 procent af alle sager om børnehandicap, der blev omgjort.
Hos Danske Handicaporganisationer vækker tallene bekymring.
“ Vi har snakket om de her tal i årevis, men alligevel falder tallene ikke. De stiger. Det er et tegn på, at vi har et problem med retssikkerheden, der ikke er blevet løst,” siger formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olsen til K-NEWS.
Flest omgørelser nogensinde
Omgørelsesprocenten viser, hvor stor en andel af kommunernes afgørelser, som borgere klager over til Ankestyrelsen, der ender med at blive ændret, ophævet eller hjemvist.
Siden 2014 har Ankestyrelsen offentliggjort omgørelsesprocenterne på socialområdet generelt, samt på voksenhandicap- og børnehandicapområdet specifikt, og siden 2017 har landets kommunalbestyrelser én gang om året været forpligtet til at forholde sig til tallene.
Det har dog ikke haft nogen umiddelbar effekt. For omgørelsesprocenterne er fortsat med at stige, og i 2025 blev der altså slået rekord på både det overordnede socialområde og på børnehandicapområdet.
Kilde: Socialministeriet
Kontroversielle tal
Bare fordi en sag er blevet hjemvist, ændret eller ophævet, så betyder det ikke nødvendigvis, at den pågældende afgørelse var forkert. Det kan også betyde, at der eksempelvis manglede relevante oplysninger.
Samtidig siger statistikkerne ikke noget om alle de sager, hvor der ikke bliver klaget. Derfor har særligt mange kommunale aktører gennem årene også været kritiske overfor at bruge tallene til at sige noget generelt om retssikkerheden på socialområdet.
K-NEWS har for eksempel tidligere spurgt sektorchef for Social og Arbejdsmarked i Lolland Kommune, Jesper Daugaard om, hvordan han så på sin kommunes relativt høje omgørelsesprocenter.
”Når man afsøger, hvad lovgivningen sætter rammer for, så er man også nogle gange nødt til at prøve de rammer af. Samtidig skal det siges, at det er ikke, fordi vi er kyniske og vil ramme borgeren, men nogle gange mener vi, at vi har fat i den lange ende. Det har vi også, og andre gange har vi ikke,” svarede Jesper Daugaard.
Den forklaring giver Thorkild Olsen ikke meget for. Han mener, at lovgivningen er helt klar, og køber ikke, at det kan være et problem for kommunerne at finde frem til de rigtige fortolkninger
“Der er jo altid mange årsager til ting, man ikke kan lide. Tallene lyver ikke, og de viser, at der er et problem med retssikkerheden,” siger Thorkild Olsen.
Han uddyber, at han også ser det som et retssikkerhedsmæssig problem, hvis en borger skal vente flere måneder på at få stadfæstet en afgørelse. Også hvis kommunen har truffet en lovlig beslutning.
Økonomisk pres
Derfor mener han, at kommunerne presses til at lægge sig helt op ad lovgivningens grænser for at holde budgetterne. Han er desuden overbevist om, at nogle kommuner udnytter Ankestyrelsens lange sagsbehandlingstider til midlertidigt at reducere udgifterne.
“Men det er jeg sikker på, at de alle sammen vil benægte,” konkluderer Thorkild Olsen.
K-NEWS har bedt om en kommentar fra Kommunernes Landsforening (KL). Både til de nye Danmarkskort generelt, og til Thorkild Olsens kritik specifikt. Men de ønsker ikke at deltage i artiklen.
På KL's hjemmeside afviser organisationen dog, at omgørelserne skyldes sparehensyn.
“Nej, kommunerne træffer afgørelse ud fra en konkret individuel vurdering af borgerens behov. Kommunen er lovgivningsmæssigt forpligtet til at lade økonomiske hensyn indgå i visitationen, forstået på den måde, at hvis to tilbud fagligt set er lige gode, så skal kommunen vælge det billigste tilbud. En række ydelser er økonomiske ydelser, og kommunen vil derfor ikke kunne spare penge ved at lade sagen gå i Ankestyrelsen. Hvis borgeren får medhold i sin klage, skal kommunen betale støtten til borgeren/familien med tilbagevirkende kraft, “ skriver KL.