/Sune%20og%20klimaretsag.jpg)
Billede: Sune Fugleholm på talerstolen til Forvaltningsretskonference i Aalborg 2022
”Vi er rigtig mange, der har ventet i spænding på de her sager, hvor domstolen tager stilling til, om klima er en menneskerettighed.”
Sådan siger Sune Fugleholm, der som partner og advokat med speciale i blandt andet klimaret har fulgt de tre sager, som tirsdag den 9. april fandt deres afslutning ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Han uddyber i episode 175 af vores faste podcast Magtens Tredeling, hvorfor de tre sager er yderst interessante. Fra domstolens side har man nemlig bevidst samlet til bunke og på baggrund af de tre sager haft mulighed for at træffe nogle mere principielle afgørelser, når det kommer til forholdet mellem klima og menneskerettigheder, mener han.
”Det var helt tydeligt domstolens ønske én gang for alle at tage stilling til de væsentligste klimaspørgsmål. Domstolen har helt klart følt, at her ville de risikere at komme lidt på bagkant af retsudviklingen og klimaudviklingen, hvis ikke de nu fik gjort det meget klart, hvor domstolen stod henne. Så der var ikke råd til en halv afgørelse eller en tredjedel afgørelse. Og det må man sige, det har domstolen levet op til.”
En sag vundet, to afvist
De tre sager havde alle påståede brud på basale menneskerettigheder i centrum. Og alle brud i anklagerne stod sat i relation til klimakrisen og de heraf følgende hedebølger, oversvømmelser, tørker og skovbrande.
To af sagerne blev afvist. I den første sag havde en gruppe på seks børn og unge sagsøgt den portugisiske stat samt 32 andre lande, herunder Danmark, for brud på deres menneskerettigheder, da der ifølge dem ikke blev gjort nok for at imødegå klimakrisen. Sagsøgerne mente, at Portugals regering dermed ikke har gjort, hvad den skulle for at sikre deres ret til et sikkert og trygt liv, jævnfør artikel 2. Her mente domstolen ikke, at man havde gjort nok for at udtømme national lovgivning, ligesom man heller ikke kunne løfte bevisbyrden over for andre jurisdiktioner.
I den anden sag havde en tidligere fransk borgmester anlagt sag, da han ikke mente, man gjorde nok for at redde hans landsby for oversvømmelser grundet klimakrisens øgede nedbørsmængder. Her afviste domstolen sagen, da man ikke mente, at den tidligere borgmester havde retlig interesse, da han for længst var flyttet.
(...)det vil sige, vi her i Danmark skal have klimamålsætninger, delmålsætninger, planer og implementering, der sikrer, at vi inden for de næste tre årtier er karbonneutrale.
Den sidste sag fik medhold. Og det er den, som kan få stor betydning, mener Sune Fugleholm.
”Domstolen siger med den her dom, at alle medlemsstater under konventionen nu har en positiv forpligtelse til at sikre netneutralitet. Det betyder, at man skal lave planer, og man skal implementere planer, der sikrer, at den del af det samlede globale ansvar, som falder på medlemsstaten, at det løfter man. Og det vil sige, vi her i Danmark skal have klimamålsætninger, delmålsætninger, planer og implementering, der sikrer, at vi inden for de næste tre årtier er karbonneutrale.”
I sagen havde en schweizisk forening indgået som part i sagen på vegne af en gruppe individer, der havde sagsøgt den schweiziske regering for brud på artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der handler om retten til respekt for privatliv og familieliv, da man ikke havde gjort nok for at etablere ambitiøse målsætninger i forhold til at bekæmpe klimaforandringer.
Ringe i vandet
Afgørelsen er juridisk skelsættende, mener Sune Fugleholm. For med afgørelsen har domstolen gjort målsætningerne i Paris-aftalen for retlig bindende.
"Går man ned i Paris-aftalen, så er det, der er retligt bindende, at man skal indmelde nogle mål, men de kan være meget uambitiøse. Og der er ikke nogen kontrolmekanisme, andet end FN. Men menneskerettighedsdomstolen siger nu, at vi bruger Paris-aftalen som målsætning, og det har I selv tilsluttet jer, 1,5 grader, det er målsætningen, to grader er i overkanten,
det er det, vi måler efter. Så der skal gøres det, der skal til for at holde temperaturen dernede. Det er nu en retlig forpligtelse.”
Og afgørelsen kan skabe ringe i vandet, da andre domstole i andre jurisdiktioner også skal følge denne afgørelse for ikke at bryde med artikel 8.
”Det betyder jo, at nu er målsætningen for Paris-aftalen blevet retligt bindende i Europa. Og der er blevet lavet et helt net af domstole til at varetage det. Byretten i Herning og Hvidovre skal nu også være med til at påse, og alle byretterne i Polen og Ungarn og Spanien og Rumænien skal allesammen. Deres appelretter, deres højesteretter,
og det samles alt sammen op i menneskerettigheder.”
Du kan høre hele episoden i Apple Podcast, Spotify eller din foretrukne podcast-app, og her kan du også finde hele vores bagkatalog af andre podcasts under Magtens Tredeling.