26/10/2022 - Domstolene

Domstolene mangler 1,4 milliarder for at nedbringe ventetider til 'acceptabelt niveau'


Sagsbehandlingstiderne ved domstolene stiger fortsat, og det får nu Advokatrådet til at slå alarm. I en ny rapport konkluderer rådet, at uden ekstra midler risikerer sagsbehandlingstiderne nogle steder at ramme fire år. 

Tekst: Rasmus Hylleberg


Billedet: Martin Lavesen samt udsnit fra advokatsamfundet.dk

 

Politikerene skal afsætte 1,4 milliarder kroner frem mod 2030, hvis ventetiderne ved domstolene i både civile sager og straffesager skal nedbringes til et 'acceptabelt' niveau.

Så klar er meldingen fra Advokatrådet i en ny rapport, der sætter to tykke streger under behovet for, at politikerne tager livtag med de store problemer, som domstolene står over for lige nu. Problemer, der både handler om lange ventetider (gennemsnitligt ni måneder for straffesager og 20 måneder for civile sager) men også det faktum, at der mangler erfarne dommere og dommerfuldmægtige i domstolssystemet. En problematik, som vi på K-NEWS tidligere har kunne fortælle om, hvor Københavns Byret som eksempel havde fået 0 ansøgninger til en stilling som erfaren dommerfuldmægtig.

”Ventetiderne har udviklet sig til tidens største retssikkerhedsmæssige problem. Retssikkerhed er også ret til tiden, og når klienter dagligt oplever, at de ikke kan få taget hånd om deres problemer, så skal der gøres noget ud over lappeløsninger og små ekstrabevillinger, der hverken gør til eller fra,” siger formand for Advokatrådet Martin Lavesen i en pressemeddelelse på Advokatsamfundets hjemmeside.

 

64 nye dommere og flere penge

Rapporten, der er udarbejdet af Copenhagen Economics, undersøger, hvad det vil kræve økonomisk at afvikle den "eksisterende sagsbunke frem mod 2030, og samtidig opretholde sagsbehandlingstider på seks til 12 måneder for civile sager (småsager/almindelige sager) og sænke niveauet for straffesager til fire til otte måneder fremadrettet, hvilket Advokatrådet mener er sagsbehandlingstider, som er rimelige", som det fremgår af pressemeddelelsen. 

Ifølge rapportens konklusioner vil det kræve 64 flere dommere frem mod 2030, som skal fordeles på de danske by- og landsretter. De årlige meromkostninger vokser gradvist frem mod 2027 og 2028, hvor de topper og når 226 mio. kroner. 

For hvis man ikke finder ekstra finansiering, så risikerer sagsbehandlingstiderne for civile sager at ramme over fire år, når vi rammer 2030, skriver Advokatsamfundet i en mail til K-NEWS.

Og selv vi er midt i en valgkamp, så kan vi altså ikke vente, lyder det fra Martin Lavesen.

”Vi er helt med på, at den nuværende valgkamp er spækket med store spørgsmål om energikrise, inflation, sikkerhedspolitik og meget andet. De temaer er selvfølgelig vigtige og relevante, men det hjælper bare ikke de mennesker, som hænger i retssystemet. Det er vigtigt at få slået fast, at det er en politisk opgave at finde midler. Politikerne må spørge dem selv, hvor lange sagsbehandlingstider, de synes, er rimelige frem for at spørge, hvor mange penge de kan finde på Finansloven,” siger Martin Lavesen.

Han henviser til den kæmpe sagspukkel, som domstolene oplever lige nu, og som ikke ser ud til at forsvinde lige foreløbig med de nuværende rammer.

"Vi har et strukturelt problem i de danske domstole, og det er særligt de civile sager, der lider nød, for de bliver ikke behandlet. Vi ser absolut positivt på, at det er en velvillighed fra politikernes side om at ændre på det – blandt andet ved det nyligt nedsatte udvalg med Thomas Rørdam i spidsen, der skal understøtte politiske forhandlinger om domstolene. Men det bliver ikke det, som kommer til at redde domstolene. Hvis de skal hjælpes, så kræver det flere penge og flere dommere. Vi har for længst skåret ind til benet og effektiviseret og digitaliseret, så det er ikke her, vi redder sagsbehandlingstiderne,” siger han.

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak