En glemt menneskerettighed kan være våbnet mod misinformation

”Vi får ikke løst de her store internationale problemer, navnlig klimakriser og andet godt, hvis ikke vi lader forskningen og forskere komme til.”

Sådan siger Helle Porsdam, professor i historie og kulturelle rettigheder på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Hun siger det i denne uges afsnit af Magtens Tredeling, og hun siger det som en del af forklaringen på, hvorfor retten til videnskab er vigtig, og hvorfor den er specielt vigtig netop nu.

For retten til videnskab sikrer helt overordnet, at borgere har ret til at deltage og blive delagtiggjort i den videnskab, der produceres og findes, at forskere har forskningsfrihed, samt at vi deler viden på tværs af landegrænser.

”Nu har jeg jo beskæftiget mig med den (læs: retten til videnskab) i lang tid, og mener jo, at dens øjeblik er kommet i den forstand, at vi lever i en tid med – som præsident Trump plejer at kalde det, post-truth eller alternative facts eller masser af misinformation. Så det her med, hvad er rigtigt, og hvad er forkert. Og facts og ikke-facts til forskel fra bare meninger, det er jo virkelig, virkelig vigtigt for øjeblikket,” siger hun og fortsætter:

”Hvad kan vi stole på, af det vi læser i medierne? Hvad kan vi ikke stole på? Så der mener jeg faktisk, at retten til videnskab har fundet sin tid nu.”

Artikel 15

I episode 220 af Magtens Tredeling fortæller Helle Porsdam om retten til videnskab, og hvad den kan bruges til helt konkret.

Retten til videnskab er en del af FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Den står som artikel 15 i den ene af de to konventioner – konventionen om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder - der udgør den samlede erklæring. En konvention som Danmark har ratificeret, og dermed skal leve op til. Men Danmark har ikke tiltrådt den valgfrie tillægsprotokol, der giver borgere mulighed for at klage til FN’s komite for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, hvis de føler, at deres rettighed til videnskab er krænket.

Selvom retten til videnskab står lige dér som artikel 15 i FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, så er det en rettighed, vi ifølge Helle Porsdam har glemt. 
Derfor ønsker Helle Porsdam sig mest af alt, at vi får italesat, at retten til videnskab findes, så der kommer fokus på vigtigheden af forskning, og at kommunikationen mellem videnskabens verden og befolkningen bliver forbedret.

”Og at befolkningen ligesom opdager, at vi jo er i samme båd. Vi har lige så mange aktier i det her foretagende med at gøre noget med klimakrisen for eksempel og i det hele taget, at vi forskere ikke er sådan nogle elitære nogen, der sidder på en pind og laver noget unødigt. Men i virkeligheden laver noget, der kan bruges bredt samfundsmæssigt. Og en måde ville jo være, hvis man fik nogle retssager, der kunne støtte ret på noget af det her,” siger hun.

Du kan høre, hvorfor Helle Porsdam tror, vi har glemt retten til videnskab, hvad den konkret kan bruges til og hvorfor det er vigtigt, at vi husker den igen i episode 220 af Magtens Tredeling. Du kan høre afsnittet i playeren i toppen af artiklen eller finde den under Magtens tredeling, der hvor du normalt lytter til lyd.