07/05/2024 - Magtens Tredeling #178

Forlængede ventetider ved domstolene skaber mere kriminalitet


Kriminelle, der begår kriminalitet efter de har afsonet deres dom, risikerer at begå endnu mere kriminalitet, når ventetiderne ved domstolene bliver længere og længere. 
 
Det fortæller Lars Højsgaard Andersen, der er forskningsprofessor og chef for forskning i marginaliserede grupper. Ifølge hans studie giver fire måneder længere ventetid omkring 5% mere kriminalitet over fem år. 

Tekst og foto: Cecilie Uhre



Det tager tid at få en sag afgjort ved en domstol.

Både fordi domstolene har svært ved at følge med, da sagsbunkerne har vokset sig høje. Men nu også fordi der mangler anklagere ved blandt andet Københavns Byret. Et problem retspræsident ved Københavns Byret - Nikolaj Aarø-Hansen - gjorde opmærksom på i en intern mail sendt til alle medarbejdere, som du kan læse mere om HER.

Og det har konsekvenser.

Det er relativt store tal i den forstand, at det jo alt sammen er sager, som kan have konsekvenser for dig og mig og alle andre

Citat: Lars Højsgaard Andersen om de tal, der viser, at en stigning i ny kriminalitet er en konsekvens af de lange ventetider.

 

I denne uges episode af Magtens Tredeling, fortæller Lars Højsgaard Andersen, der er forskningsprofessor samt chef for forskning i marginaliserede grupper hos Rockwool-fonden og har en ph. d. i kriminologi, om, hvordan de lange ventetider i sidste ende skaffer samfundet mere kriminalitet på halsen.

Han gør det med udgangspunkt i et studie, han lavede tilbage i august 2023, hvor han konkluderede, at lange ventetider ikke skaber flere kriminelle, men mere hårdkogte kriminelle forstået på den måde, at de kriminelle, der begår kriminalitet efter endt straf, i højere grad risikerer at begå endnu mere kriminalitet, når ventetiderne hos domstolene forlænges.

Studiet foretog han efter politi- og domstolsreformen, hvilket gav ham mulighed for at sammenligne næsten ens sager med forskellig ventetid. Det viste blandt andet, at 50% af de kriminelle, der begik kriminalitet efter endt straf, endte med at begå mere kriminalitet, end de ville have gjort, hvis ventetiderne havde været kortere.

“Det er ikke sådan, at vi får skubbet mange flere, som ellers ikke ville have begået ny kriminalitet over i ny kriminalitet, fordi de skal vente længe. Men den halvdel, der allerede i udgangspunktet begår ny kriminalitet, de ender faktisk med at blive dømt for endnu mere i løbet af de her 5 år. Ene og alene på grund af, at sagen har været forsinket ved domstolen,“ siger Lars Højsgaard Andersen og fortæller, at ifølge hans studie skaber en forsinkelse på fire måneder 5% nye forhold i løbet af fem år, hvilket svarer til cirka 10.000 nye forhold over fem år.

“Så det er jo faktisk til at tage og føle på. Det er jo faktisk relativt store tal i den forstand, at det jo også alt sammen er sager, som kan have konsekvenser for dig og mig og alle andre.” 

I afsnittet kan du høre mere om, hvilke faktorer, der blandt andet spiller ind, når de længere ventetider får kriminelle til at begå mere kriminalitet.

Udover at Lars Højsgaard Andersen i Magtens Tredeling afsnit 178 fortæller om, hvad de lange ventetider ved domstolene kan have af konsekvenser i forhold til kriminalitet, så runder han også nogle af de løsningsforslag som Rørdam-udvalget kom med i foråret 2023, og som du kan læse mere om HER

Her kommer han blandt andet ind på ulemper og fordele ved et par af forslagene, og så kommer han også selv med et par forsigtige løsninger på de lange ventetider.

Det hele kan du høre i afsnit 178 af Magtens Tredeling ved at klikke på playeren i toppen, eller på Spotify, Apple Podcast eller hvor du lytter til lyd. 

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak