Fra frihedsrettigheder til antennemaster

175 år. Det er noget af et jubilæum, som den danske Grundlov i dag kan fejre. 175 år er gået, siden Frederik den 7. afgav sin enevældige magt og indførte demokrati i Danmark. Efter sigende en handling, der gjorde, at kongen nu kunne sove trygt om natten fortæller Jens Peter Christensen i seneste episode 182 af Magtens Tredeling.

Som præsident for den danske højesteret møder han Grundloven hver dag, når han træder ind ad dørene i Højesteret.

“Man møder grundloven hver morgen, når man træder ind i den forstand, at grundlovens paragraf 64 siger, at vi i vores kald som dommere, alene har at rette os efter loven. Altså, det vil sige, vi skal ikke rette os efter, hvad der står i Ekstrabladet, eller hvad der kommer i den her podcast, eller hvad statsministeren kan finde på at sige, eller hvad et folketingsmedlem kan finde på at kritisere os for. Vi skal alene rette os efter loven, det betyder gældende ret,” siger han I den nyeste episode 182 af podcasten Magtens Tredeling.

Når det er sagt, så er det ikke tit, at selve Grundlovens paragraffer er til diskussion I de fremførte sager I Højesteret, fortæller han. Men når det sker er det enten de helt store sager, som for eksempel LTF-sagen, der jo var et spørgsmål om forsamlings – og foreningsfrihed under paragraf 78. Eller også er det de lidt mere kuriøse, hvor man forsøge at drage Grundloven ind I sager, der handler om noget helt andet.

der kan man jo så bare sidde og holde stiv maske, men inderst inde griner man jo, fordi paragraf 70 handler om indespærring

“Jeg havde for nogle år siden en sag, hvor det var spørgsmålet om en antennemast, som en eller anden havde sæt sig sur på, der var opført over hos den anden nabo – altså om den var lovlig. Så gjorde ham, der havde antennemasten gældende, at hvis man erklærer den der antennemast ulovlig, så var det et indgreb i hans personlige frihed, altså grundlovens paragraf 70. Og der kan man jo så bare sidde og holde stiv maske, men inderst inde griner man jo, fordi paragraf 70 handler om indespærring. Den handler om, at hvis man spærres ind, så skal man selv få en dommer inden 24 timer. Og der er jo sådan lidt langt til en antennemast.”

De få ændringer og de mange betydninger

Det er blevet til få ændringer, de sidste 175 år. Fire for at være eksakt. Og selvom nogle af ændringerne, særligt den I 1915 og den I 1953, ofte fremhæves som værende markante, så handlede begge ændringer faktisk om noget helt andet, end det de er kendt for.

Ændringen I 1915 var som bekendt der, hvor kvinder fik stemmeret. Men det var faktisk ikke hovedformålet med ændringen, siger Jens Peter Christensen.

Kvinderne kom sådan set lidt med, som, undskyld udtrykket, det tynde øl

“Kvinderne kom sådan set lidt med, som, undskyld udtrykket, det tynde øl. Altså i den forstand, at når man nu var i gang med at ændre grundloven, så var det jo meget, meget naturligt, at kvinderne også fik stemmeret. Men det var ikke det, der satte grundlovsændringen i gang. Det, der satte den i gang, var, at man fra Socialdemokratiet og Radikale Venstres side ønskede et opgør med det system, man havde med valg i enkeltmandskreds. Det vi også kender i England for eksempel.”

Han hæfter sig ved, at det fællesnævneren ved ændringerne I både 1849, 1866 og 1915 alle var drevet af ét hovedspor – at ændre Grundloven, så man kunne komme videre med de politiske ambitioner.

“Det er sådan set kodeordet. Altså 1849, 1866, 1915. Det var nødvendigt at ændre grundloven for at komme igennem med sin politik. Altså grundloven hindrede den politik, man ville føre.”

Den anden store ændring får vi som bekendt I 1953, hvor man også ændrer tronfølgeloven. Men også her var der andre agendaer end blot at give Margrethe adgang til tronen. For allerede I 1945 ønskede man fra politisk side at sænge valgårsalderen. Jens Peter Christensen kalder det et tog, der var sat på skinner, men som bevægede sig I slowmotion, da man I 1946 etablerede en valgårskommision. Og da den var klar med sine anbefalinger skulle man have det afstemning via Grundloven. Her fik man så koblet en ændring af tronfølgeloven med også for at opnå den folkelige interesse, fortæller han.

“Der er en historiker på Odense Universitet, der har skrevet om hele det forløb. Og han bruger et meget sjovt udtryk, nemlig han siger, at grundloven 1953 var en grundlov, der blev til uden begejstring. Og det er sådan set en god måde at sige det på. Det var ligesom, at man havde fået sat noget i gang, og så blev det så, som det blev.”

Du kan høre meget mere om ændringer, Grundlovens betydning og potentialer I fremtiden og ikke mindst en interessant anekdote om en nepalesisk konge, der besøgte Danmark og straks forelskede sig I Grundlovens ordlyd I playeren her ovenfor eller I din foretrukne podcast-app.