20/09/2023 - Magtens Tredeling #151

”Grænsesøgende adfærd" fra Ankestyrelsen kritiseres


En ’smoking gun’, kalder advokat Anders Bang Mønster Hansen en nylig kendelse fra Vestre Landsret, der viser et skred i Ankestyrelsens tilgang til retssager.

I stedet for at opføre sig som en offentlig myndighed bør, forsøger de i stigende grad at stoppe almindelig bevisførelse og argumenter med ”tvivlsomme processuelle spidsfindigheder”, konstaterer og uddyber han i nyeste episode af vores podcast Magtens Tredeling.

Tekst og foto: Dan Poulsen

Podcast fra Karnovs K-NEWS hostes hos eksterne lydtjenester. Du kan læse om Blubrry’s persondata politik her og om Spreakers her. Vil du vide mere om hvordan Karnov behandler dine persondata, kan du finde Karnovs egen persondatapolitik her.



Det er en advokat, der var blevet godt og grundigt irriteret på en offentlig myndighed, der skrev på LinkedIn for et par uger siden.

Med afsæt i en kendelse, som var et procesafklarende skridt i en sag om for meget udbetalt erstatning i en erhvervsskadesag, kritiserer han i et LinkedIn-opslag Ankestyrelsen for flere ting:

* De opfører sig ”grænsesøgende” på en ikke-passende måde for en offentlig myndighed.

* Styrelsen kan ikke finde ud af læse retsplejelovens §383.

* De fokuserer ikke i deres sagsførelse på at have ret men på at ”fange modparten på tvivlsomme processuelle spidsfindigheder”.

* De spilder landsrettens og andres tid.

Den konkrete sag handler om en borger, der har fået for meget udbetalt erstatning i forbindelse med en arbejdsskade. Ingen af parterne – FOA på den ene side og Ankestyrelsen på den anden - stiller spørgsmål ved, om borgeren har fået for meget udbetalt. Tvisten går på om, hun skal betale pengene tilbage.

 

Sagen og kernen i kritikken

Det drejer sig samlet om et beløb på cirka 60.000 kroner, fortæller FOA’s advokat Anders Bang Mønster Hansen, der dækker et akkumuleret beløb over flere måneder. Til at starte med var hun så dårlig, at hun modtog en høj erstatningsydelse. Den månedlige ydelse fortsatte i en periode, selvom hun var kommet i bedring. En bedring, der skulle have afstedkommet en lavere ydelse. Hun og FOA mener ikke, at hun bevidst har modtaget for meget. I byretten tabte FOA. Nu er sagen altså i Vestre Landsrets hænder.

Og det er sagsforløbet i netop Vestre Landsret, der har fået Anders Bang Mønster Hansen til at affyre kritikken rettet mod Ankestyrelsen. I nyeste episode af Magtens Tredeling, vores episode nummer 151, argumenterer han for sine påstande. Og vi beder ham forklare med hvilket belæg, han siger, at han ser et problem i stigning.

Stigningen, siger han, er kommet til over de seneste år og, som han skriver i opslaget:

"Seneste eksempel er onsdagens kendelse fra Vestre Landsret, hvor Ankestyrelsen forsøgte at få afskåret helt basale forvaltningsretlige
indsigelser ud fra en noget mangelfuld læsning af retsplejelovens § 383".

Kernen i hans kritik er, at Ankestyrelsen i stigende grad i stedet for at møde argumenterne i retten, har fokus på at afskære argumenterne fra at komme i retten. I Magtens Tredeling kommer han med et enkelt eksempel mere - ud over ovennævnte sag – men han kan ikke i interviewet præsentere decideret statistik, der underbygger påstanden. Den statistik har FOA ikke – endnu. Den skal de måske begynde at lave, siger han.

K-NEWS har selvfølgelig inviteret Ankestyrelsen til at deltage i vores juradebatterende podcast, så de kan svare for sig mod kritikken. Men det har de ikke ønsket at stille op til. Derfor er styrelsens holdning kun til stede i podcasten via det skriftlige svar, K-NEWS har modtaget, inden interviewet blev optaget. Et skriftligt svar der var formuleret ud fra kritikken, som den kan læses i Anders Bang Mønster Hansens LinkedIn-opslag.

En del af svaret fra dem lyder:

"I det konkrete eksempel, som der henvises til af advokaten fra FOA, har Ankestyrelsen i ankesvarskriftet alene redegjort for, hvad der efter Ankestyrelsens opfattelse var sagens genstand og relevant for landsrettens prøvelse. Ankestyrelsen anmodede ikke retten om at tage stilling til spørgsmålet i en kendelse."

Ankestyrelsen skriver også, at de tager kritikken alvorligt, og at de fremover i uddannelsen af rettergangsfuldmægtige "vil være yderst opmærksomme på at efterleve de særlige forpligtelser, der knytter sig til det offentliges civile retssagsførelse".

 

Den rygende pistol

Til sidst i denne artikel har vi indsat link til FOA-advokatens LinkedIn-opslag hvori han også vedhæfter kendelsen fra Vestre Landsret. Det er den kendelse, der indeholder det, som Anders Bang Mønster Hansen kalder for en ’smoking gun’.

Ligeledes til sidst i denne artikel har vi indsat den fulde ordlyd af Ankestyrelsens svar, som vi modtog inden optagelsen, og som vi drypvis inddrager i interviewet med Anders Bang Mønster Hansen.

En enkelt passage i svaret undrer ham, da han cirka midtvejs i interviewet præsenteres for den.

Ifølge ham dokumenterer netop den del af svaret, sammenholdt med et tidligere sagsindlæg, at styrelsen reelt vælger at protestere mod, at et element inddrages i sagen i stedet for blot at forholde sig til elementet.

Altså netop det, der er kernen i hans kritik: En offentlig myndighed laver "en protest", som han kalder det imod, at et argument må inddrages i rettens behandling af en konkret sag, fremfor blot at møde argumentet i retten.

Og, siger han, for advokater, der arbejder for en offentlig myndighed, bør det handle om argumenterne og ikke det processuelle. Det gentager han i flere varianter i løbet af den halve times podcast.

”En offentlig myndighed er jo sådan set den udøvende magt, der skal følge gældende ret og ikke ændre gældende ret”.

Der er i hans øjne sket et tydeligt skred i Ankestyrelsens sagsførelse. Og han mener, at skredet startede, da styrelsen blev frisat fra at skulle benytte kammeradvokatordningen, og de skulle opbygge kompetencerne med egne rettergangsfuldmægtige i en retssagsafdeling. I den fase er der sandsynligvis gået en kultur tabt, siger han.  

”Jeg tror, der sker noget i det skifte der. Når man diskuterer (sager og proces, red.) er det et erfaringsspørgsmål. Der skal opbygges en kultur igen, når man lige pludselig skifter fra at have nogen, der har siddet og ført de her retssager i meget, meget lang tid, og så til selv at skulle til at starte det op. Så er der jo grundlæggende ting, man skal have på plads. Og det tror jeg, at man måske har behov for lige at genbesøge, hvordan det er, vi gerne vil agere som offentlig myndighed”.

Han fortæller i podcasten, at han overfor andre selv har omtalt sit kritiske opslag på LinkedIn som ’et rant’. Altså et af de der internetvelkendte udbrud, der ofte bærer præg af irritation eller vrede og kan have en ret skarp sproglig personlig kant rettet mod nogen eller noget.

Men han uddyber i Magtens Tredeling, at det helst ikke skal opfattes som kun vrede eller irritation. For, som han uddyber, ser han det grundlæggende som en løbende og nødvendigt faglig diskussion af, hvordan han og både medspillere og modparter opfører sig i retten.

”I virkeligheden er det jo sådan et bekymret opråb. Der er jo det ved retssager i virkeligheden, at det sker bag en lukket dør, og det kan godt være, der kommer et domsresultat ud i sidste ende, men hvordan vi gør, når vi står dernede, hvordan vi opfører os overfor hinanden, og hvordan vi opfører os i løbet af de her processer, det er der jo meget, meget, meget lidt bevågenhed omkring og lys på”.

Og, som han siger i Magtens Tredeling.

”Og her synes jeg, den her kendelse var så godt et eksempel på at kunne sige: Prøv at se, når vi er herude, er der altså noget galt. Og det er ikke så tit, man har den der slags smoking gun, som jeg synes, det her er,” siger han med henvisning til kendelsen i den konkrete sag fra Vestre Landsret.

Du kan lytte podcasten i playeren øverst i denne artikel. Eller du kan finde den sammen med alle de øvrige Magtens Tredeling-episoder i din foretrukne podcastmobilapp. Samtlige episoder i K-NEWS’ ganske omfattende podcastunivers – også vores forskellige mindre serier og dem, der retter sig mod jurastuderende – finder du under Alle podcasts-knappen øverst til højre her på sitet.

Under billedet her, der viser det kritiske LinkedIn-opslag, finder du link til LinkedIn-opslaget samt det skriftlig svar-indlæg, K-NEWS modtog fra Ankestyrelsen forud for optagelsen af podcasten.

LinkedIn-opslag-2


Anders Bang Mønster Hansen opslag inklusive de tre siders kendelse fra Vestre Landsret finder du HER.

Ankestyrelsens svar - uredigeret - kan du læse herunder:

"Ankestyrelsen har de seneste år hjemtaget retssagerne på arbejdsskadeområdet og fører nu selv de sager, hvori Ankestyrelsens afgørelse ønskes prøvet ved domstolene. Retssagerne føres af Ankestyrelsens medarbejdere på arbejdsskadeområdet, hvor flere i forvejen har advokatbaggrund og proceserfaring. Hjemtagelsen af sagerne i stedet for repræsentation ved kammeradvokaten er sket uden ændring i omfanget af sager, hvor Ankestyrelsen frifindes. 
 
En advokat, der repræsenterer FOA, har rejst kritik af Ankestyrelsens håndtering af retssagerne. Han anfører bl.a., at Ankestyrelsen udviser en grænsesøgende adfærd eksempelvis ved at komme med flere processuelle indsigelser. Han henviser til støtte for sin påstand til en kendelse, som retten har afsagt i en af FOA’s sager.
 
Hertil bemærker Ankestyrelsen overordnet, at der i arbejdsskadesager er to parter - typisk en arbejdstager på den ene side og et forsikringsselskab på den anden.  Ankestyrelsens opgave i arbejdsskadesager er i første omgang at træffe en korrekt afgørelse. Nogle gange falder Ankestyrelsens afgørelse ud til arbejdstagers fordel andre gange til forsikringsselskabets fordel. Den part, som Ankestyrelsens afgørelse går imod, kan indbringe sagen for domstolene. Ankestyrelsen har ingen selvstændig interesse i, om retssagen falder ud til den ene eller den anden parts fordel. Ankestyrelsen er således i modsætning til parterne alene optaget af, at der træffes korrekte afgørelser i Ankestyrelsen – og ved domstolene. Og Ankestyrelsen har ingen interesse i at bruge de processuelle regler til andet end at sikre det offentliges interesse i at undgå unødig proces.
 
I det konkrete eksempel, som der henvises til af advokaten fra FOA, har Ankestyrelsen i ankesvarskriftet alene redegjort for, hvad der efter Ankestyrelsens opfattelse var sagens genstand og relevant for landsrettens prøvelse. Ankestyrelsen anmodede ikke retten om at tage stilling til spørgsmålet i en kendelse. 
 
Når det er sagt, er det klart, at Ankestyrelsen tager advokatens kritik alvorligt, og at vi også fremover i uddannelsen af rettergangsfuldmægtige og i den daglige udførelse af arbejdet vil være yderst opmærksomme på at efterleve de særlige forpligtelser, der knytter sig til det offentliges civile retssagsførelse."
 

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak