/119-bistands.jpg)
Billedet: th. Helle Hald, foto: Dan Poulsen, tv. Stine Dahl, foto: pressefoto fra Bistandsadvokaternes Landsforening.
I slutningen af juni i år landede regeringens varslede strafreform. I aftalen står der, at:
"Beskikkede forsvarsadvokater og advokater, der er beskikket i familieretlige sager, skal omfattes af den beskyttede personkreds i straffelovens § 119."
Sætningen ovenfor efterlader en gruppe advokater nervøse for, at de fortsat skal arbejde med ringere beskyttelse end resten af aktørerne i retslokalet. Gruppen er bistandsadvokater, og det er de to øverste tillidsvalgte i Bistandsadvokaternes Landsforening, der giver udtryk for den bekymring.
”Som det er formuleret indtil videre, så indikerer det, at bistandsadvokater ikke er omfattede, for vi er ikke forsvarsadvokater, og så vender vi tilbage til den oprindelige bekymring; at der sidder få aktører i retslokalet, som ikke er beskyttede,” siger bistandsadvokat Stine Dahl, der er er næstforperson i Bistandsadvokaternes Landsforening.
”Vi er ikke mindre udsatte,” tilføjer hun og uddyber, at når man som bistandsadvokat bistår den person, en gerningsperson i sin tid har udsat for en forbrydelse, kommer man i skudlinjen på samme måde som de øvrige aktører i retslokalet.
Stine Dahl suppleres af Helle Hald, der er forperson i Bistandsandsadvokaternes Landsforening. Helle Hald mener også, at man som bistandsadvokat i lige så høj grad kan risikere at blive udsat for trusler og chikane.
Jeg tænker, at det er et spørgsmål om, at det hele er gået lidt hurtigt lige her op til ferien
Stine Dahl og Helle Hald håber, at det er en forglemmelse i aftaleteksten, at beskikkede bistandsadvokater, som det er formuleret lige nu, ikke er blevet inkluderet i den beskyttede personkreds i straffelovens §119.
En beskyttelse Advokatsamfundet siden 2021 har kæmpet for at få tilkendt advokater, når der arbejder som beskikkede eller beneficierede, så de på lige fod med resten af aktørerne i retslokalet har en skærpet beskyttelse mod trusler og chikane.
”Der er ingen tvivl om, at da man begyndte at snakke, om at advokater skulle være en del af §119, så hed det, at der skulle være bedre beskyttelse for beskikkede advokater. Jeg kan ikke forestille mig, at Advokatsamfundet ikke har tænkt det bredt,” siger Helle Hald og tilføjer:
”Jeg tænker, at det er et spørgsmål om, at det hele er gået lidt hurtigt lige her op til ferien. Jeg tror, at man ikke lige har haft tanke for, at beskikkede bistandsadvokater er en særlig gruppe, der også har brug for særlig beskyttelse.”
Helle Hald peger også på, at hun arbejder som beneficeret advokat. Altså en advokat, der ikke kan sige nej til opgaver, som hun bliver udpeget til, og som betales af staten, og altså både kan blive udpeget til at tage opgaver som forsvarsadvokat og som bistandsadvokat.
Truslerne findes
Helle Halds gæt på, hvorfor bistandsadvokater måske ikke er tænkt ind i formuleringen i den nye strafreform, er, at man har tænkt, at de jo ikke i samme grad udsættes for et pres fra deres egen klient.
Et pres flere forsvarsadvokater har fortalt har udmøntet sig i trusler i K-NEWS-serien Truet. Her kan du både møde Jesper Håkonsson, der blev falsk anmeldt til kommunen for at have voldtaget sine egne børn. Liv Dyrhauge-Klargaard, der blev truet og chikaneret af modpartens klient i en familiesag – både med at få klippet sine fingre af og få sine børn bortført. Og en anonym advokat kaldet ’Sara’, der i dag er i gang med at lukke sin praksis ned på grund af voldsomheden af de trusler, hun oplevede.
Men selvom bistandsadvokater ikke som udgangspunkt er udsat for samme pres fra egen klient, så mener Helle Hald, at bistandsadvokater ”lige så vel er i potentiel fare.”
De trusler Helle Hald peger på, at man som bistandsadvokat kan udsættes for, er trusler, der kommer fra den tiltalte i sagen eller fra tiltaltes familie.
”Fordi de måske har en forkert opfattelse af, hvilken rolle en bistandsadvokat har i forhold til at få en tiltalt dømt,” siger hun og uddyber, at mange har den opfattelse, at en bistandsadvokat har indflydelse på den måde en sag bygges op, eller hvordan udfaldet bliver.
I forhold til hvor mange bistandsadvokater, der konkret har oplevet trusler eller chikane har både Stine Dahl og Helle Hald hørt historier om oplevelser om trusler fra bistandsadvokatkolleger.
Og Helle Hald sendte, kort efter aftalen om en ny strafreform blev offentliggjort, en rundspørge rundt til medlemmerne i Bistandsadvokaternes Landsforening for at høre, hvor mange, der har oplevet trusler eller chikane.
Her godt en uge efter, hun har sendt rundspørgen ud, har hun fået tilbagemelding fra et medlem, der har oplevet trusler.
”Men vi mangler at få flere meldinger ind,” siger Helle Hald og tilføjer: ”Jeg kan slet ikke se, at vi som bistandsadvokater ikke skulle være omfattet af beskyttelsen, selvfølgelig skal vi det.”
Justitsministeriet har ingen kommentarer
K-NEWS har på baggrund af de spørgsmål, de to tillidsvalgte i Bistandsadvokaternes Landsforening rejser, forsøgt at få Justitsministeriet til at svare på, om formuleringen i den nye strafreform betyder, at beskikkede bistandsadvokater ikke er en del af den nye §119-beskyttelse.
Vi har gennem den sidste uge – startende 2. juli - gentagende gange kontaktet ministeriet for at forsøge at få svar på følgende spørgsmål:
Betyder formuleringen i aftaleteksten, at beskikkede bistandsadvokater ikke bliver en del af den beskyttede personkreds i straffelovens §119?
Og i så fald hvorfor ikke?
Hvad adskiller beskikkede bistandsadvokater fra beskikkede forsvars- og familieretsadvokater, når vi taler om retten til at blive en del af den beskyttede personkreds i straffelovens §119?
Hvis beskikkede bistandsadvokater er inkluderet, hvorfor er det så ikke specificeret, og er der flere grupper, der ikke står direkte nævnt i aftalen, som også er inkluderet?
Efter en uge svarede Justitsministeriet, at det ikke bliver muligt at komme med en kommentar.