Der er store retssikkerhedsmæssige problemer for landets mest udsatte borgere i både civilsager og straffesager med bøder, fordi retssystemet tilgodeser ressourcestærke borgere, der har råd til at lade sig repræsentere af advokater.
Det er svaret, når K-NEWS forelægger resultaterne om lige eller ulige adgang til retfærdighed fra undersøgelsen Inside the Legal Mind for jurist Max Maskell fra Stenbroens Jurister.
”Den ulige adgang bunder i to ting: At systemet er svært tilgængeligt for selv almindelige ressourcestærke borgere og meget, meget svært tilgængeligt for socialt udsatte, og så en rigtig dårlig adgang til juridisk repræsentation, hvis man ikke har penge,” siger Max Maskell.
De 3.129 adspurgte jurister i undersøgelsen svarer delt på spørgsmålet, om der er lige adgang til retfærdighed. 44 procent mener ’i høj eller meget høj grad’, og de mest positive findes hos juristerne i politiet, domstolene og anklagemyndigheden, der arbejder inde i retssystemet. Omvendt svarer 39 procent ’i lav eller meget lav grad’, og her er juristerne ude på advokatkontorerne mest pessimistiske.
De 643 danske jurister svarer tæt på gennemsnittet for de fem lande, og dermed mener cirka fire ud af ti danske jurister altså, at der ikke er lige adgang for borgere og virksomheder til retfærdighed.
Kritikerne peger især på økonomiske barrierer, og at myndighederne bruger mange flere ressourcer end borgerne. Mere konkret peger juristerne på, at formelle krav om skriftlighed og processkrifter kan virke overvældende. Men også at social ulighed spiller ind. Mange udsatte borgere har ikke råd til advokat, kender ikke deres rettigheder og forstår ikke det komplekse retssystem.
De pointer genkender Stenbroens Jurister og peger især på, at retssystemet ikke tilbyder repræsentation til hjemløse og socialt udsatte på to områder, der fylder uforholdsmæssigt meget hos dem: I civile småsager og i straffesager med bødestraffe.
Ingen fri proces i småsager om gæld
Max Maskell forklarer, at der ikke er fri proces til advokatrepræsentation til sagens forberedelse i civile sager, hvis kravet er på under 100.000 kroner, eller 50.000 kr. i boligsager. Så kører sagen som en såkaldt småsag. Det gælder stort set alle sager for Stenbroens Juristers klienter. Og kravene bliver sendt i E-boks, som mange hjemløse og socialt udsatte enten ikke har eller sjældent bruger.
”Hvis man ikke gør indsigelse, bliver kravet som oftest påtegnet og sendt til inddrivelse. Det betyder, at stort set hvem som helst kan sende et krav i E-boks til en socialt udsat og få det påtegnet, fordi så få opdager det og gør indsigelse,” siger Max Maskell og forklarer, at det uden partsrepræsentation kan forekomme nærmest umuligt for en socialt udsat at få retfærdighed i den slags sager.
”Du skal sende processkrifter og møde op i retten på bestemte tidspunkter, og det er svært for vores klienter.”
Et typisk forløb hos Stenbroens Jurister kan være, at en socialt udsat borger møder op og siger, at han har fået et brev om, at han skal betale 50.000 kroner i depositum for en lejlighed, han tilsyneladende er flyttet ud af.
”Klienten kommer og siger ’jeg har fået det her, og jeg ved ikke, hvad det betyder. Jeg har slet ikke noget med det at gøre.’ Så viser det sig, at han blev stævnet for fem måneder siden med en besked i E-boks. Han kunne have forklaret sig for dommeren, men nu er det for sent,” siger Max Maskell, der efterlyser mere vidtgående regler for, hvornår man kan sige, at folk har modtaget en besked med så vidtgående konsekvenser.
I en nylig sag var klientens gæld endda forældet.
”Dommerne må ikke vejlede den sagsøgte om nye argumenter, men blot hjælpe med at formulere de argumenter, den sagsøgte allerede har, og dommeren undersøger ikke selv, om gælden er forældet. Så vores klient, der har været alkoholiker i mange år, fik bare påtegnet gælden.”
Max Maskell henviser også til en sag, som BT beskrev i efteråret 2025. Mediet dokumenterede, at nogle metrokontrollører fra Metro Service havde udvekslet CPR-numre på hjemløse og udskrevet falske afgifter, fordi de ikke regnede med, at de hjemløse ville opdage dem og gøre indsigelse.
”Retssystemet burde være indrettet, så det ikke lader sig gøre at udnytte personer i udsatte positioner. Det civile retssystem er indrettet til bonus pater, der kan reagere indenfor frister og komme med argumenter, men det er svært, når man ikke er repræsenteret af en advokat, ikke kender loven – og måske endda har sovet på en bænk i nat.”
Petitessesager er kæmpestore for socialt udsatte
Den manglende repræsentation går igen i bødesager i strafferetten. Her har borgeren ikke adgang til en beskikket forsvarer. Lovgiverne har måske tænkt, at det er petitessesager, men det er de langt fra for socialt udsatte.
”Det er et retssikkerhedsproblem for vores klienter. Man har måske tænkt, at borgerne selv finder ud af det, når det drejer sig om bøder. Men 10.000 kroner er ufattelig meget for en hjemløs, og det er et kæmpe indgreb, hvis man f.eks. får noget på sin straffeattest."
Stenbroens Jurister mener ikke, at deres klienter er bange for retssystemet. Men at klienterne ofte får en dyb følelse af afmagt og uretfærdighed.
”Mange af Stenbroens Juristers klienter er allerede i kontakt med staten. I en kaotisk periode har de været indlagt på psykiatrisk afdeling, boet på herberg eller været i kontakt med politiet, og når de får det bedre, kommer de ned til os med et brev, hvor der står, at de har fået en udeblivelsesdom eller fået vedtaget en gæld, som andre har optaget i deres navn. Så siger de ’det kan ikke passe, jeg har ikke gjort det, og alle ved, hvor jeg har været.”
Nogle grønlandske borgere kan ikke gøre sig forståelige i retten
Max Maskell påpeger også, at retsplejelovens bestemmelser om vederlagsfri tolkning hindrer nogle grønlandske borgeres adgang til retfærdighed. For mens loven sikrer borgere fra andre nordiske lande ret til gratis tolkning, gælder det ikke borgere fra andre dele af Rigsfællesskabet end Danmark.
”Vi risikerer, at borgere, der kun taler grønlandsk og ikke har råd til tolk, ikke kan gøre sig forståelige i deres egen retssag. Det er også en ret vigtig del af retssikkerheden, at man forstår, hvad man er tiltalt eller stævnet for,” siger Max Maskell.
Stenbroens Jurister mener, at det vigtigste skridt mod lige adgang til retfærdighed er at udvide adgangen til fri proces i småsager og bødesager eller at give retshjælpene mulighed for og rammerne til at repræsentere klienterne.
”Vi har sager, hvor både anklagemyndigheden og dommeren nægter os at gå ind i sagen. Så klienter i straffesager, der ikke har penge, tvinges til ikke at være repræsenteret. Og så er sagen nærmest tabt på forhånd.”
Max Maskell slutter med en sag, der skal vise, hvordan retssystemet ikke tager højde for sociale uligheder. En udenlandsk kvinde har sparet penge op i månedsvis for at tage til Danmark og tjene flere penge ved at samle pant. Da hun har været her et stykke tid, finder politiet hende på et sted, som betjentene mener, er privat grund.
”De mener, at hun er hjemløs og konfiskerer alle hendes kontanter som sikkerhed for bøden, som måske, måske ikke kommer senere. 3.000 kroner er ikke det store for dig eller mig, men det er et kæmpe indgreb, hvis dine børn har gået sultne et par måneder for, at du kunne rejse herop. Det bliver der ikke taget højde for.”