15/08/2023 - Menneskerettigheder

Måske vi i fremtiden vil se 'menneskerettighedsbyer', når staterne svigter


Verdenserklæringen om menneskerettigheder fylder 75 år til december. Og for Jesper Lindholm, der til dagligt er lektor og ph.d. med speciale i menneskerettigheder og folkeret, så er der al mulig grund til at fejre det skarpe hjørne. For erklæringen er i dag, som for 75 år siden, grundlaget for alle de nedskrevne rettigheder, som vi hver især nyder godt af. 

Podcast fra Karnovs K-NEWS hostes hos eksterne lydtjenester. Du kan læse om Blubrry’s persondata politik her og om Spreakers her. Vil du vide mere om hvordan Karnov behandler dine persondata, kan du finde Karnovs egen persondatapolitik her.



Det er en af de mere sejlivede aftaler, der til december   fylder 75 år. 

Verdenserklæringen om menneskerettigheder, der i 1948 blev vedtaget i det nyoprettede FN, er nemlig en af de aftaler, der har været et ufravigeligt grundvilkår i de internationale samarbejdsrelationer, som har præget verden i efterdønningerne på to verdenskrige.

Sådan lyder det i hvert fald fra lektor og ph.d. på Aalborg Universitet Jesper Lindholm, der til december er vært på et to-dags arrangement, hvor nogle af de mest prominente forskere, advokater og jurister fra indland og udland samles i Aalborg Kongrescenter til fødselsdagsfejring. Han mener, at der er al mulig grund til at kippe med flaget for verdenserklæringen, selvom den fortsat ikke er juridisk bindende.

"Det er det første juridiske instrument, hvori FN nærmere specificerer, hvad der menes med begrebet ’menneskerettigheder’, som er nævnt i FN-pagtens formålsbestemmelser (artikel 1, stk.3), og lægger vægt på menneskets lighed i værdighed og rettigheder, uanset hvem og hvor du er på jorden. 

 

Når staterne svigter

Erklæringen er også vigtig at fremhæve, fordi det i Jesper Lindholms optik er klart, at vi flere steder i verden ser stater, som bevæger sig længere og længere væk fra det, der står i erklæringen, og som de selv samme nationer har givet håndslag på. 

Både retsreformen i Polen, den nuværende krise i Israel, Ruslands aggressioner over for naboer og systemkritikere og undertrykkelsen af minoriteter i Mellemøsten er alt sammen udtryk for, at erklæringens ordlyd er presset, mener han. Men de mange udfordringer viser blot, hvorfor det er så vigtigt fortsat at fremme erklæringens formål, lyder det.

"Holdbarheden synes imidlertid intakt, og støtten til menneskerettigheder er konstant på trods af ovennævnte udfordringer," siger Jesper Lindholm. 

Han forudser, at menneskerettighederne i fremtiden fortsat vil være en vigtig kampplads for mange, og som nogle steder vil splitte befolkninger. Og de steder, hvor nationalstaterne fejler, der vil man måske i se deciderede menneskerettighedsbyer, hvor erklæringens mål ophøjes, gisner han.

Du kan høre hele debatten om, hvorfor verdenserklæringen om menneskerettigheder fortsat bør hædres, i ovenstående player eller i din foretrukne podcast-app under 'Magtens Tredeling'.

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak