Det er et åbenlyst dilemma, som Astrid Kjeldgaard Petersen efterlyser, at der bliver talt tydeligt og højere om. Både fra danske politikere og fra Den Internationale Straffedomstol, der skal være sin opgave og sine begrænsninger bevidst.
Der var ikke mange i vores del af verden, der stillede spørgsmål ved rimeligheden, da ICC, Den Internationale Straffedomstol, udstedte arrestordre på Ruslands Putin. Arrestordren, der betyder, at alle de 125 lande, der har tilsluttet sig, er forpligtet til at arrestere ham, hvis han sætter sin fod i deres territorie.
Vi er nødt til at overholde reglerne, det må være nummer ét. Og så må det tage lidt længere tid at få retsforfulgt de pågældende
Citat fra KU-professor i Folkeret Astrid Kjeldgaard-Petersen i Magtens Tredeling, da hun argumenterer for, hvorfor Den Internationale Straffedomstol leverer dårligt juridisk håndværk i deres forsøg på at retsforfølge statsledere.
Da ICC i efteråret efter anmodning fra deres anklager udstedte arrestordre mod blandt andre sraels leder Benjamin Netanyahu, kunne man med det samme se udenrigsminister Lars Løkke blive stillet spørgsmål i nyhederne om, hvorvidt Danmark ville arrestere Netanyahu, såfremt vi fik muligheden. Altså hvis Netanyahu kom til Danmark.
Det svar han gav, beskriver Astrid Kjeldgaard-Petersen sådan her, i den nyeste episode af Magtens Tredeling-podcasten.
"Jeg hører ham meget behændigt undgå og svare ved at sige, at Danmark selvsagt overholder sine folkeretlige forpligtelser. Og så undlader han ligesom at fortælle os, om han mener forpligtelserne til at samarbejde med ICC under Rom-statutten, eller om han mener de sædvaneretlige regler om immunitet"
For dilemmaet er klokkerent og kan ikke løses med de to modsatrettede forpligtelser, vi i Danmark - som mange andre lande - har påtaget os. Forpligtelsen til at bakke op om Den Internationale Straffedomstol eller forpligtelsen til at følge folkerettens sædvaneretlige regler om immunitet.
Dilemmaet indeholder underliggende nuancer, der blandt andet handler om, hvordan sædvaneretten har udviklet sig, og hvordan ICC forvalter det juridiske håndværk. Sidstnævnte er juraprofessor Astrid Kjeldgaard-Petersen ikke begejstret for. Det hele folder hun ud i Magtens Tredeling episode 211, som denne artikel blot leverer et kort referat fra.
Svaret har Mongoliet leveret
Nogen der til gengæld har svaret tydeligt, da de blev spurgt, og har forholdt sig knivskarpt til dilemmaet, er Mongoliet. Efter Putin havde besøgt Mongoliet, rettede ICC en kritisk henvendelse til landet og spurgte, hvorfor myndighederne ikke arresterede Putin, som de har forpligtet sig til. Som Astrid Kjeldgaard-Petersen fortæller, fik ICC det svar tilbage, som hun ønskede at flere taler højt om.
"Der har der altså siddet en embedsmand i i Mongoliets centrale administration og skrevet et, synes jeg, meget, meget velargumenteret, kort og koncist dokument."
Hun tilføjer i Magtens Tredeling, at hun forestiller sig, at danske embedsmænd ville skrive en lige så dygtig argumentation, hvis de en dag blev sat i den samme situation. Altså at Danmark konkret skulle forholde sig til et besøg af en statsleder med en ICC-arrestordre hængende over sig. Den situation har vi ikke været i, og - indskyder hun - derfor har Lars Løkke heller ikke nødvendigvis skulle forholde sig så koncist til det som Mongoliet.
"Jeg var imponeret over den. Den var kortfattet. Mongoliet fik opsummeret de problemer, der er med praksis når det kommer til statsledere".
Som reaktion på Mongoliets svar ser hun desværre at Den Internationale Straffedomstol i stedet for at anerkende nationernes dilemma gravede sig yderligere ned i tvivlsom juridisk argumentation.
"ICC hælder Mongoliet af brættet igen med nogle nye argumenter i forhold til de argumenter, vi har set fra især tidligere. Og denne gang, der siger de, at medlemsstaternes forpligtelser overfor Den Internationale Straffedomstol trumfer eventuelle andre folkeretlige forpligtelser på sædvane retligt grundlag".
Den konklusion anser Astrid Kjeldgaard-Petersen for at være helt uden for ICC's mandat upåagtet, at de har 125 lande, som har tilsluttet sig. Og hun understreger, at hun ikke står alene med den analyse, at ICC baserer konklusionen på en meget indsnævret og forkert fortolkning af Loven om Den Internationale Straffedomstols artikel 98. Artiklen, der omhandler samarbejde med hensyn til afkald på immunitet og samtykke til overførelse.
Den uskønne ageren og det dårlige håndværk går ud over tilliden til ICC, konkluderer Astrid Kjeldgaard-Petersen, der samtidig har forståelse for, at dommerne og domstolen kæmper for det, de er sat i verden til. Men hun efterlyser en mere forsigtig og tålmodig linje, hvor der ikke sammenblandes politik og jura. Og juraen må komme først, siger hun:
"Der ville jeg så anlægge den her forsigtighed. altså stå på juraens side og sige, vi er nødt til at overholde reglerne. Det må være nummer ét, og så må det tage lidt længere tid at få retsforfulgt de pågældende. Så vi er nødt til at vente, til de fratræder for eksempel".
Hvori fejlfortolkningen af artikel 98 ligger og andre relevante detaljer, interviewes hun om i Magtens Tredeling, som du kan finde der, hvor du lytter podcast. Eller du kan afspille den i playeren øverst i denne artikel.
Tidligere kritik i Magtens Tredeling
ICC's arbejde er tidligere blevet diskuteret i Magtens Tredeling. Det skete umiddelbart efter at ICC's chefanklager Kharim Khan havde anmodet om udstedelsen af arrestordrer på flere ledere fra Israel og Hamas.
Det er en hidtil uset anmodning, som Den Internationale Straffedomstol ICC’s anklager har udsendt, lød det fra forsker i folkeret og lektor ved SDU Martin Mennecke, der undrede sig over ICC’s timing. Han kritiserede det han indiskutabelt så som en sammenblanding af jura og og politik fra domstolens side blandt andet baseret på at anklagerne blev rettet mod Israels ledere samtidig med Hamas’ ledere. Og det på trods af, at anklagerne mod Hamas' ledere kunne være indleveret veldokumenteret mange måneder tidligere. Magtens Tredeling med Martin Mennecke og hans uddybning den kritik er fra maj 2024.
En yderligere omtale og analyse af forløbet med Mongoliet og ICC kan læses i den publikation som Astrid Kjeldgaard-Petersen selv sammen med sine kolleger Marc Schack og Cornelius Wiesener udgav 22. november 2024: Intermil-opdatering nummer 23 med temaoverskriften ICC's jurisdiktionskompetence.
Billedet herunder: Udsnit fra https://jura.ku.dk/pdf/icourts/research/InterMil-opdatering_nr_23_om_folkeretten_og_aktuelle_konflikter.pdf
