/Birgitte%20%C3%98rnstrup.jpg)
Børn har fået en større stemme i sager, der omhandler dem selv. Men når vi giver dem plads til at tale, er det vigtigt, at vi søger for at lytte ordentligt efter. Og det kræver blandt andet at vi bringer de rigtige fagligheder i spil omkring barnet i sådanne sager.
Det er netop hovedpointen i dette afsnit af Magtens Tredeling, som er lidt anderledes end de 173, du har hørt før.
For i studiet sidder Birgitte Ørnstrup, der er psykolog i Horsens, har speciale i børnepsykologi og arbejder som børnesagkyndig i Familieretten. I hendes arbejde, er hun limen mellem barnet og dommeren, der skal beslutte, hvad barnets skæbne bliver i en skilsmissesag, hvor forældrene ikke kan blive enige.
“Når jeg møder børn i Familieretten, som er der, hvor jeg huserer, så møder jeg jo et barn, som er sat i en helt ualmindelig situation,” siger Birgitte Ørnstrup og uddyber, at den situation kræver, at en børnesagkyndig er til stede, fordi det kræver specifikke værktøjer at skabe et rum, hvor barnet kan føle sig trygt, tør fortælle om situationen fra barnets eget synspunkt, samt et rum, hvor det, barnet siger, bliver forstået rigtigt.
“Hvis vi går til opgaven, som hvis vi talte med en anden voksen, så kommer vi til at begå mange fejl,” siger hun og tilføjer senere i podcasten:
"Det ville være fejlagtigt at bruge børns udtalelser ufordøjet."
Risiko for fejl
Birgitte Ørnstrup har skrevet en artikel til Karnovs tidsskrift for Familie- og Arveret. Den har hun døbt – ’Børn har ret til at blive hørt, og børn kan have grunde til at tie’. Og det er den artikel denne uges afsnit af Magtens Tredeling tager udgangspunkt i.
“Jeg brænder for, at vi skaber de rette betingelser for, at børn får mulighed for, at vi forstår dem, når der skal træffes vigtige beslutninger i deres liv, og at vi formår at udvikle på den faglighed, det kræver. Og derfor, synes jeg, det var så fantastisk en mulighed at kunne få en mulighed for at komme ud med den viden, jeg har og de erfaringer, jeg har. Men i et samspil - til lige præcis advokater og dommere. Fordi om end vores rolle er vældig forskellig, så er vores mål dog det samme,” siger hun blandt andet i afsnittet, hvor du også kan høre hende uddybe og supplere den videnskabelige artikel med både konkrete eksempler på, hvordan man taler med et barn i en svær situation, og hvilke værktøjer man kan bruge for at skabe et rum, hvor barnet kan tale frit.
“Hvis man tænker sig en ekstra gang om, så kan man jo hurtigt forestille sig, hvad der kan ske, hvis man selv er forældre,” siger hun og uddyber, at en 15-årig pige godt kan komme meget vred ind til en samtale med hende, fordi hun er sur på sine forældre, og fordi de skal vide, at de har gjort noget forkert. Men det betyder ikke nødvendigvis, at hun ikke er tryg i sin relation til forældrene.
”Det her er et komplekst emne, så vi må være åbne overfor, at vi kan forstå, men også misforstå børn, og derfor er det så vigtigt, at vi kan gå hånd i hånd – dommere, advokater og børnesagkyndige og hele tiden udvikle på de her meget alvorlige områder. Så vi kan sikre, at vi netop inddrager børn på børns præmisser.”
Du kan høre hele episoden i playeren ovenfor, eller du kan finde den under Magtens Tredeling på Spotify, i Apple Podcast eller hvor du ellers finder dine podcasts.
Og hvis du synes, at børn i et retsligt regi som emne er interessant, så synes vi, at du skal lytte til afsnit nummer 172, hvor Martine Stagelund Hvidt fra Københavns Universitet fortæller om, hvordan børn bliver holdt udenfor i den digitale velfærdsstat.
Du kan både finde afsnittet HER. Men ellers finder du de steder, hvor du normalt lytter til lyd.