Ønsket om højere straffe går direkte imod ministeriets egen forskning  

Billedet: Udsnit fra justitsministeriet.dk og Folketinget TV.

Det er en ny betænkning fra Straffelovrådet, der igen får justitsminister Peter Hummelgaard til at bebude en ny straffereform, der skal give længere fængsel til dømte kriminelle, som har udøvet grov vold eller voldtægt.

Ifølge den 157-sider lange betænkning konkluderes det indledningsvis, at domstolene i vidt omfang udnytter strafferammerne fuldt ud.

Dog bemærkes det i betænkningen, at ”for så vidt angår vold er straffene for overtrædelse af §§ 244 og 245 generelt udmålt i den nedre del af strafferammerne”. Det gælder for voldskriminalitet, men også i forhold til seksualforbrydelser, at der ifølge betænkningen bliver udmålt i den nedre del af strafferammerne.

Ifølge justitsministeren vil han nu sætte fart på en ny straffereform, der altså skal give længere fængsel. Til Berlingske siger han: 

"Vi har desværre set en stor stigning i voldsforbrydelser. Derfor er der behov for at forebygge med tryghedsskabende indsatser. Men vi er også nødt til at sørge for, at dem, der begår den grove voldskriminalitet mod ofte sagesløse ofre, mærker en konsekvens, som i højere grad afspejler forbrydelsens grovhed."

Justitsministeren ser ifølge Berlingske frem til bred opbakning, men strafskærpelser kritiseres af flere partier, blandt andet fordi der ikke foreligger data, der underbygger, at højere straffe er lig med mindre kriminalitet, ligesom Justitsministeriet selv for bare tre år siden konkluderede, at der ikke kan påvises nogen effekt af længere straffe på risikoen for recidiv/tilbagefald til kriminalitet. 

Det er Justitsministeriets Forskningskontor, der tilbage i 2020 udgav et litteraturstudie med navnet ”Virkninger af straf over for gerningsmænd, befolkning og ofre”. 

Af studiet konkluderes det, og fremhæves endda eksplicit i teksten, at ”overordnet finder studierne af den individualpræventive effekt af straffens længde, at længere straffe ingen effekt har på risikoen for recidiv.” 

Rapporten henviser til tidligere amerikanske studier, der når samme konklusion, mens forskningskontorets tidligere rapport fra 2015 når samme konklusion. Og internationalt bakkes konklusionen op således: 

”En international systematisk gennemgang af blandt andet straffens individualpræventive virkning gennem længere straffe konkluderer ligeledes, at programmer rettet mod at afskrække lovovertrædere gennem blandt andet længere straffe sjældent kan påvises at mindske risikoen for recidiv (MacKenzie og Farrington 2015).”

Og det har været kendt helt tilbage fra 40’erne, at øget straf ikke virker præventivt. I en tidligere artikel fra K-NEWS om netop justitsministeriets rapport, skriver vi:

”Helt tilbage i 1945 skrev den daværende statsadvokat i København, Jørgen Trolle, at: Man gjorde den erfaring (…) at Forbryderne mere afholdes fra Forbrydelse, naar Chancen for Opdagelse er stor, selvom Straffen ikke er så haard, end af en høj Straf, når Muligheden for Opdagelse er minimal.”

Ifølge Danmarksdemokraterne handler det om at være i tråd med retsfølelsen, skriver Berlingske. Og ifølge en retsfilosof er der da også stor forskel på, hvad der virker, og hvad der er ren politik.

”Politik handler mere om, hvad tror vi, vælgerne vil have, og hvad kan vi vinde stemmer på. Det er i virkeligheden det, der styrer kriminalpolitikken mere end, hvad der videnskabeligt bevist virker, hvad er mest hensigtsmæssigt, og hvordan gør vi de bedste afvejninger,” sagde Jesper Ryberg, retsfilosof ved RUC tilbage i 2019 i podcasten Magtens Tredeling.

Vi har spurgt justitsministeriet, hvorfor man nu vil have højere straffe, når deres egen undersøgelse peger på, at effekten er lig nul, ligesom vi også gerne vil vide, hvilke tal han baserer udtrykket ’en voldsom stigning i voldsforbrydelser’ på. Vi afventer svar.

Forskningsgennemgangen fra Justitsministeriets Forskningskontor finder du HER.