Overbelægningen i de danske fængsler er voldsom, og med den nye strafreform skal fængslerne forberede sig på endnu flere indsatte i rammer, som i forvejen ikke er gearet til de mange indsatte.
Og det går ud over både ansatte og indsatte, lyder det fra kriminolog Julie Larsen.
”Det er ubehageligt for betjentene at beordre nogen til at dele celler. Og man inddrager også typisk aktivitetslokaler, og det er problematisk. Dels er det ikke fedt at bo i et rum, der ikke er egnet til det, og dels bliver der færre ting at tage sig til. Det kan betyde flere konflikter, vold og trusler mod personalet. Eller at man sidder ufattelig lang tid i cellen. I de lukkede fængsler sidder folk op til 22-23 timer på cellen om dagen, og det bliver man syg af.”
Hun mener, at resocialisering går fløjten, når fængslerne er så pressede.
”Det er svært at koncentrere sig om at få det bedre, når man befinder sig i kaos. Og at blive stoffri, når fængslerne flyder med narko.”
Bo Yde Sørensen mener ikke, at den almindelige dansker er klar over, hvad det gør ved indsatte at dele celler, der ikke er beregnet til det.
”Tænk på en otte kvadratmeter celle som et halvt børneværelse, du skal dele med en ukendt person. At I skal opholde jer eller sove ekstremt tæt på hinanden i køjeseng eller med en madras på gulvet. Det er problematisk i forhold til vores vesteuropæiske menneskesyn.”
Snuptag: Lemp på kriterier for prøveløsladelse
Der findes dog en løsning, som kan afhjælpe en stor del af problemet. Spørgsmålet er bare, om den politisk er mulig.
Tidligere fængselsinspektør Bodil Philip og Julie Laursen peger på, at man kan lempe den meget restriktive praksis omkring såkaldte 2/3-prøveløsladelser – altså prøveløsladelser efter to tredjedele af afsoningen. Det kan muligvis frigive 5-600 fængselspladser.
Den stramme praksis har forskeren og juristen Hans Jørgen Engbo beskrevet i artiklen Lovstridig prøveløsladelsespraksis? i Ugeskrift for Retsvæsen.
Her skriver han, at afslagsprocenten for prøveløsladelser var ca. 10 procent ved starten af 1990’erne, men at den steg eksplosivt frem til 2024, hvor den nåede op på 59 procent. Seneste tal viser ifølge Politiken, at den i dag er på 62 procent.
Hans Jørgen Engbo, der har været fængselschef og direktør for Grønlands Kriminalforsorg, skriver til K-NEWS, at det betyder, at 7-800 indsatte optager plads i fængslerne som følge af nægtelse af prøveløsladelse. Han kalder det ”et slag på tasken”, som han baserer på justitsministerens besvarelse af et spørgsmål fra Retsudvalget i 2021.
”Den gang var der knap 500 indsatte, som fyldte op efter at være nægtet prøveløsladelse. Da var nægtelsesprocenten godt 40. Nu er den oppe på 62 procent, så det må vel betyde, at de 500 er vokset tilsvarende,” skriver Hans Jørgen Engbo, der i artiklen argumenterer for, at stramningerne er lovstridige.
Han mener, at kun 100-150 pladser ville være belagt med indsatte, som var blevet nægtet ordinær prøveløsladelse, hvis myndighedernes praksis fulgte straffeloven.
Julie Laursen kalder det ’en meget lavthængende frugt’. Bodil Philip mener også, at man i løbet af få måneder kunne få bugt med noget af overbelægningen.
”Jeg husker, at man i 1990’erne meget sjældent gav afslag på prøveløsladelse. Men i dag tæller også disciplinære straffe for uacceptabel adfærd inde i fængslet med i vurderingen, og det betyder noget inde i fængslerne, men ikke udenfor. Her er virkelig noget at hente,” siger Bodil Philip. Engbo peger på, at krav om at deltage i udslusningsforløb også indgår i vurderingerne.
Noget kan tyde på, at de tidligere fængselsinspektører har en pointe. I al fald vil Danmarks Fængsler undersøge stigningen.
”Danmarks Fængsler er meget opmærksomme på den stigende afslagsprocent. Vi er derfor i gang med at undersøge, hvad den nærmere baggrund for udviklingen er.”
Historisk hårde strafskærpelser
Strafreformens vigtigste skærpelser af straffe:
- Skærpelse med 100 pct. af straffen for grov vold, herunder kvindelig omskæring, og særdeles grov vold
- Skærpelse med 100 pct. af straffen for besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale af personer under 18 år samt for digitale sexkrænkelser af personer, der er fyldt 18 år
- Skærpelse med 50 pct. af straffen for simpel vold i form af tilfældig overfaldsvold og gruppevold, simpel vold mod partnere og børn i nære relationer samt simpel vold i gentagelsestilfælde
- Skærpelse med 50 pct. af straffen for voldtægt ved vold eller trussel om vold, herunder overfaldsvoldtægt samt gruppevoldtægt
- Skærpelse med 50 pct. af straffen for vidnetrusler
- Skærpelse med 50 pct. af straffen for vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste eller hverv samt udvidelse af den beskyttede personkreds
- Skærpelse med 50 pct. af straffen og udvidelse af det strafbare område for chikane af personer i offentlig tjeneste eller hverv samt indførelse af sletningspålæg i sådanne sager
- Skærpelse med 33 pct. af straffen for vanvidskørsel efter straffeloven samt indførelse af en ny bestemmelse om trafikdrab
Plan om 2.000 flere fængselspladser frem mod 2036
Reformen rummer også tiltag, der skal afhjælpe manglen på fængselspladser og betjente. Planerne for de nye fængselspladser er de mest konkrete:
Grafik: Justitsministeriet
Strafreformens tiltag med alternativ afsoning
Anderledes løst formulerer reformen de tiltag, der skal holde kriminelle ude af fængslerne
- Øget brug af varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke samt yderligere tiltag til at nedbringe omfanget af varetægtsfængsling
- Udvidelse af muligheden for prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden
- Udvidelse af muligheden for afsoning på egen bopæl med fodlænke
- Ubetinget fængselsstraf i kombination med betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste og andre individuelle vilkår skal i højere grad kunne træde i stedet for kortere, rent ubetingede fængselsstraffe
- Opfølgning på forsøg med GPS-fodlænker i sager om stalking og partnervold
- Ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger (med en del undtagelser) skal få flere dømte til at satse på et kriminalitetsfrit liv
- Samfundstjeneste i private virksomheder – skal være etableret 1/7-2026
Sådan vil reformen skaffe flere betjente
Strafreformen forsøger at skaffe flere betjente og forbedre arbejdsvilkår:
- En fastholdelsespakke på 100 mio. kr. til uniformerede medarbejdere (udløber i 2026).
- Indførelse af ny personalegruppe (sikkerhedsbetjente), som skal tage sig af nogle sikkerheds- og bevogtningsopgaver
- Indsats for at rekruttere arbejdskraft fra især EU/EØS-lande til fængsler og arrester og til uddannelserne til fængselsbetjent, transportbetjent samt den nye sikkerhedsbetjent
- Modernisering af digital understøttelse skal give bedre opgaveløsning og mulighed for videosamtaler for børn af varetægtsarrestanter
- Styrket sikkerhed med øget videoovervågning, udbredelse af body- og dashcams, nyt og bedre dronedetekteringsudstyr og bedre beredskabs- og forsyningssikkerhed.
- Styrkelse af psykolog- og forebyggelses- og mæglerkorps skal forbedre arbejdsvilkår for personalet med mere supervision, forebyggende samtaler og mere rådgivning.