Planen var allerede lagt, da Jesper Håkonsson var omkring 13 år. Han skulle være advokat, ligesom hovedpersonen i hans yndlingsbøger af John Grisham.
Og med en kvote 2 ansøgning og to års kontoruddannelse hos politiet, lykkedes det ham at komme ind på jurastudiet i Aarhus.
“Jeg var heldig at komme ind. Sådan er det jo nogle gange,” siger han på kontoret i Horsens, hvor han i dag sidder som partner i advokatfirmaet - Håkonsson Advokater - der har navn efter ham selv, og hvor der udover Jesper Håkkonsson siden 1. april har været fem ansatte. En anden advokat, en fuldmægtig og tre sekretærer.
Et lille kontor, men lige det Jesper Håkonsson altid har villet, siger han til mig over den sorte kaffe i de hvide porcelænskopper.
Baggrund:
Men så er der også dem, der stadig står. Dem, der slår stærkere rødder i blæsevejr, dem der ser de små kontorer omkring sig blive en del af noget større eller blive til ingenting, imens de selv holder fast. Måske fordi de ser deres berettigelse som et lille advokatkontor, måske fordi det simpelthen kun er den slags hverdag, de kan se sig selv i, eller måske fordi det nu engang er der, vejen har ført dem hen.
I hvert fald løber det rundt på trods af mange kasketter, domstolenes overfyldte kalendere og mangel på advokatsekretærer og advokater.
K-NEWS har besøgt advokatkontorer, hvor kun én eller to advokater blæser vind i sejlene, og som alle sammen ligger i mindre byer. For hvordan står det til, hos dem, der er tilbage endnu? Og er det overhovedet vigtigt, at de små kontorer i udkanten består?
“Jeg har aldrig tænkt, jeg skulle ind på et stort kontor og sidde. Jeg ved hvorfor nu, men jeg tror ikke, jeg gjorde mig så mange overvejelser om det, da jeg var studerende,” fortæller han og uddyber, at det for ham er vigtigt at være på en arbejdsplads, hvor der er plads til at grine, og hvor folk faktisk kan lide hinanden.
“Det er noget med, hvordan jeg fungerer socialt,” siger han og tilføjer:
“Det er det, der er meningen med, at jeg skal være her. Der skal ikke være nogen ansat her, som jeg i bund og grund ikke gider snakke med. Og det gælder også for de andre. De skal passe ind i flokken,” tilføjer han.
Der er andet end penge
I 2008 blev Jesper Håkonsson færdiguddannet som jurist på Aarhus Universitet. Efterfølgende fik han job som fuldmægtig på et lille kontor i Horsens. Kontoret blev senere opkøbt af en advokat i Vejle, hvorefter han købte sig ind som partner og styrede afdelingen i Horsens.
“1. januar 2022 gik vi så fra hinanden," siger han.
Og så blev Håkonsson Advokater til.
Et af de mål, Jesper Håkonsson satte i starten efter splittet med advokaten i Vejle, var, at økonomien ikke måtte fylde det hele. Han ville skabe et kontor med plads til et liv ved siden af advokatgerningen, og hvor han er sikker på, at hans medarbejdere har det godt.
“Selvfølgelig skal vi omsætte, og selvfølgelig skal vi have travlt, for ellers er der ikke plads til os. Men der skal også være plads til noget andet,” forklarer han og uddyber, at han gør meget for, at der er plads til at tage en kop kaffe, tage en snak med sin kollega og lave hyggelige ting sammen, som eksempelvis at spise rundstykker fredag morgen.
“Det er nogle andre ting, man kan få til at fylde lidt mere, når man selv bestemmer. Blandt andet at jeg ved, at mine medarbejdere har det godt,” siger Jesper Håkonsson og fortæller en lille anekdote som eksempel på det kontor, han drømmer om at være.
Hans kollega Morten tog på ferie til Thailand i 14 dage over jul og nytår, og da han kom hjem, fortalte Morten, at han overhovedet ikke havde kigget på sin computer.
“Jeg kan huske, at jeg sad og tænkte jubii, så er vi ved at lykkes,” siger Jesper Håkonsson og uddyber, at et af målene på det lille kontor er, at man skal kunne trække stikket i 14 dage uden at skulle tænke på arbejde.
“I vores branche skal man jo arbejde 80 timer om ugen, og jeg gider ikke det lort. Jeg vil noget andet. Og det er også en af årsagerne til, at jeg skal være selv,” siger han.
Kalendergymnastik
Jesper Håkonsson bruger meget af sin arbejdsdag i landets retter rundt omkring. Mange af de sager han arbejder med har med familieret i hele landet at gøre, og det betyder, at han også bruger en vis mængde tid på at koordinere sin kalender, da han som lille virksomhed i høj grad er afhængig af, at han ikke skal bruge alt for meget tid på unødig transport.
“Jeg kalder det kalendergymnastik,” siger han og uddyber:
“Hvis jeg har en sag i Glostrup i morgen, så vil jeg gøre meget for at få berammet en i Glostrup eller måske Lyngby eller København dagen efter, så jeg kan blive derovre, så det hænger sammen kalendermæssigt for mig,” siger han.
Det er dog ikke altid lige let, for de pressede domstole påvirker Jesper Håkonssons arbejde, og han oplever ofte, at sager må udskydes eller helt aflyses.
“Det ødelægger både min planlægning, men det er også en økonomisk udfordring, når sager for eksempel aflyses dagen før, de er berammede til,” siger han og forklarer, at hvis han har en straffesag i Svendborg, der bliver aflyst dagen før, så får han maksimalt halvt salær, og hvis den aflyses to dage før, får han ingenting.
“Og jeg kan jo ikke nå at genbesætte min kalender med en dags varsel, så det er bare tabt omsætning,” tilføjer han og fortæller om en oplevelse med en straffesag i Kolding, der er blevet udskudt tre gange, den sidste udskydelse var til hovedforhandling i januar og februar i år over seks dage, men hvor den blev aflyst fredagen forinden igen.
“Så står jeg med fem hele kalenderdage, der bare er tomme, og hvor jeg ikke får noget salær. Det er mange penge at miste, for jeg kan ikke nå at genbesætte på så få dage,” siger han.
Og ifølge Jesper Håkonsson er problemet ikke kun det salær, han mister, men også den ekstra forberedelsestid, der kommer, når sager bliver udskudt. For når en sag afvikles på normal tid, arbejder han med den én gang, og så er den ude af verden. Men når den udsættes og udsættes, bruger han langt flere timer på samme sag, fordi han naturligt er nødt til at sætte sig ind i den, hver gang den berammes på ny. Og det er endnu en økonomisk byrde.
“For os bliver arbejdet for at tjene de samme penge meget mere,” forklarer han og peger også på det faktum, at de lange berammelsestider ved domstolene er et problem i sig selv, fordi de sager, han har liggende, og som venter på at blive berammet, fylder.
“Både på diverse lister og helt fysisk i skufferne. Samtidig ringer klienter jævnligt og spørger, om der sker noget,” siger han.
Til spørgsmålet om, hvorvidt han tror, det er sværere at være et lille kontor under de forhold, svarer han, at han aldrig har hørt de større erhvervskontorer brokke sig over det.
“Så jeg tænker ikke, de mærker det på samme måde som procesadvokater gør,” siger han og tilføjer, at de små kontorer i hvert fald er mere sårbare, fordi økonomien er mindre.
Ferie i fare
Når kalendergymnastikken ikke går op, fordi de forskellige retter er fuldt bookede, eller en sag bliver udsat, er det ikke kun en udfordring økonomisk. For Jesper Håkonsson har det også konsekvenser for hans egen fritid og ferie.
For når en sag skal berammes, bliver det ofte en dato så langt ude i fremtiden, at Jesper Håkonsson ikke har overblik over sin private kalender.
“Hvis retten ringer og vil beramme en sag i uge 8 i 2024, så ved jeg ikke, om jeg kan. Jeg ved ikke, om jeg arbejder på det tidspunkt. Måske holder jeg ferie,” siger han og fortæller, at fordi så mange sager berammes så lang tid ud i fremtiden, kan han risikere, at der lige pludselig er berammet sager så spredt, at han ikke kan holde en sammenhængende ferie.
“Hvis jeg skal kunne holde ferie, skal jeg i princippet til at planlægge det for 2025 nu, fordi Aarhus og København er begyndt at beramme i 2025 nu,” siger han og tilføjer:
“Det er en udfordring og en stressfaktor, der først rammer en, når man kommer så langt ud i fremtiden, og man lige pludselig ser, at ens kalender er så fyldt, at der ikke er plads til ferie. Og det må være lidt hårdere for et lille kontor, for vi kan ikke sådan flytte rundt på sagerne imellem os,” siger han.
Man skal kunne lide hinanden
Som det tydeligt fremgår, er arbejdsmiljøet og kollegers velbefindende vigtigt for Jesper Håkonsson, både fordi han som menneske trives bedst i et sådant miljø, men også fordi han tror på, at det skaber et bedre resultat i sidste ende arbejds- og virksomhedsmæssigt.
“Hvis lokummet brænder, og man ikke kan lide hende, der sidder på den anden side af væggen, så er der ingen, der kommer og hjælper. Hvorimod hvis man sidder her og sidder i lort til halsen, så er vi der for hinanden," forklarer han.
Og det er netop en af grundene til, at Jesper Håkonsson har valgt at arbejde på et lille kontor. Fordi han kan skabe et sted, hvor hans værdier er i fokus. Men spørger man ham, om de små kontorer har en berettigelse i det store billede, mener han ikke, at det, at et kontor er lille i sig selv. giver det en berettigelse.
”Jeg tror, de mindre kontorer har deres berettigelse i forhold til beneficerne og straffesagerne, for dem gider de store kontorer ikke røre med en ildtang på grund af de lave honorarer, som vi får for den type sager,” uddyber han.
”Så hvis man som samfund vil have de sager ført, så skal de kontorer have en berettigelse, og det er specielt enkeltmandsfirmaerne. Det er ofte dem, der har beneficierne,” tilføjer han.