Foto: Cecilie Uhre, K-NEWS.dk
Nina Palesa Bonde har som formand for Dommerfuldmægtigforeningen været en af de mest synlige kritikere af regeringens lovforslag om forbud mod koranafbrændinger. Og med regeringens seneste revidering af lovforslaget, der blevet præsenteret fredag morgen, så er hun skuffet over, at man fra politisk side stort set ikke har ændret noget i substansen i forslaget.
”Det mest bemærkelsesværdige ved de her ændringer er, at ændringerne er gratis – det er en politisk fribillet. Og det siger jeg, fordi hele det her forløb jo kun har handlet om hellige skrifter og særligt koranen. Så det er en gratis ændring at sige, at det nu kun handler om hellige skrifter. Der er jo ingen, der har været forargede over en buddhastatue, der er blevet brugt som havespringvand,” siger hun med henvisning til - den ifølge Justitsministeriets mest markante ændring af lovforslaget – at et endeligt forbud kun skal omhandle hellige skrifter.
For det løser ikke det, der er lovforslagets største problemer, mener hun.
”Som udgangspunkt er handlinger udført i kunstnerisk eller politisk øjemed stadig omfattet af det her forslag. Og det har været et af de største kritikpunkter. Her har man så sat et lille plaster på i form af, at hvis man river en bibel i stykker på en teaterscene i en større sammenhæng, eller når biblen bliver spist i den nye Excorcist-film, vil de her handlinger være en lille del af det samlede værk. Og det vil så blive undtaget. Men det betyder jo, at hvis din primære handling eller ytring er at være destruktiv over for et helligt skrift, hvis du for eksempel er homoseksuel og river den side ud af biblen, der taler imod homoseksualitet, jamen så er det stadig ulovligt.”
I det reviderede lovforslag har regeringen også præciseret, at det kun er skrifter fra de godkendte trossamfund i Danmark, der er underlagt den nye lov.
Men også her sælger regeringen gammel vin på nye flasker, lyder det fra Nina Palesa Bonde.
”I forhold til den næste ændring – de godkende trossamfund. Det er også en fribillet, for der hvor der har været reaktioner, det har været fra godkendte trossamfund. Det er jo netop de store godkendte trossamfund, som har reageret i den her sag. Det er her de store følelser ligger. Og det er også her den politiske magt ligger. Så at præcisere til kun at gælde de godkendte trossamfund, det er en gratis omgang. Og det flugter fuldstændig med mine forventninger.”
Det er en politisk fribillet
Nina Palesa Bonde
Justitsminister Peter Hummelgaard udtaler, at det blandt andet er på baggrund af Politiforbundets høringssvar, at regeringen nu præciserer lovforslaget:
”Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt. Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi bl.a. gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis.”
Og den kritik har da også været berettiget fra politiet, som med det nye forslag dog stadig får svært ved at håndhæve loven i praksis, siger Nina Palesa Bonde.
”Den berettigede kritik, der kom fra politiet, handler om, at det var svært for politiet at stå ude på gaden og vurdere, hvorvidt noget var et væsentlig religiøst symbol. Og det er blevet markant nemmere nu – for nu har man jo gjort anvendelsesområdet smallere. Om den enkelte politimand så kender de hellige skrifter fra de cirka 185 godkendte trossamfund i Danmark, det må vi så se,” siger hun.
Ifølge Nina Palesa Bonde, så er regeringen allerede videre i teksten, og det er ifølge hende tydeligt, at det her bliver den sidste udgave af lovforslaget, inden det fremsættes til behandling i Folketinget.
”At de er på vej videre, det kan man se ved, at de kalder det her for det endelig udkast. Jeg forudser en lynbehandling, og jeg tvivler på, at der kommer en ny høringsperiode, for så ville man ikke kalde det endeligt lovforslag."
Hun slutter af med at pege på tre hovedkonklusioner ved det nye reviderede forslag.
”Det er ikke godt nok, fordi det er uproportionelt og unødvendigt.
Det er ikke godt nok, fordi regeringen springer den principielle diskussion over, om man i det demokratiske samfund, vi har Danmark, skal beskytte hellige skrifter, som af nogen bliver læst som lovtekster og leveregler, og som af nogen misbruges mod undertrykte - kvinder, minoriteter og systemkritikere, og det med en beskyttelse som stiller de hellige skrifter bedre end grundloven, dannebrog og alle andre magtsymboler.
Men der skal også lyde – for jeg vil gerne rose dem, der har siddet internt - også i regeringspartierne - og presset på. Jeg har bare svært ved at se, at et oppositionsparti som Radikale Venstre og Martin Lidegaard, der har ytret sin støtte til kunsten, kan sige ja til det forslag som det er.”