I januar i år stopede Tobias Stadarfeld sin advokatgerning efter ti år hos Bonnez og Ziebe, hvor han arbejdede med blandt andet menneskerettigheder. Systemet har ædt ham op. Han er træt af at knokle gratis, træt af for små salærer og træt af at forsøge at ændre forholdene, men blive mødt af syltekrukker.
I ugens episode af Magtens Tredeling fortæller han om nogle af sine oplevelser som menneskerettighedsadvokat, hvad det betyder for ham at være stoppet, og hvad der skal til for at han starter igen.
Tilbage står vi med spørgsmålet, hvad er det for en retsstat, vi skaber, når systemet slår de advokater ud, der kæmper for de små mennesker i samfundet. Fra Tobias Stadarfeld lyder svaret:
”Der vil komme meget færre sager, og det betyder ikke, at overgrebene ikke forekommer, men de kommer bare aldrig frem i lyset, og det vil jo være en falliterklæring for et retssamfund.”
Derfor skal du lytte til denne episode
Episoden er interessant at lytte til, fordi den detaljeret og konkret viser, hvilke konsekvenser det kan få, at vi i Danmark har et retssystem, der lønner borgerens advokat markant lavere end statens i sager, hvor der er fri proces.
Fem nedslagspunkter
- Statens advokat får mere end 10 gange så stort et salær som borgerens advokat:
I en tredommersag mod en statslig myndighed opgør Tobias Stadarfeld sit arbejde til omkring 90.000 kroner. Retten tilkender ham 30.000 kroner, mens modpartens advokat får over 200.000 kroner for samme sag. I en landsretssag får han 25.000 kroner (cirka ni timers arbejde), mens modparten får knap 150.000 kroner. Han oplever, at retten typisk skærer to tredjedele eller mere af hans opgjorte arbejde. - Ingen hjælp fra Processbevillingsnævnet:
Når retten skærer Tobias Stadarfeld salær ned til en brøkdel af det arbejde, han har lagt i sagen, har han reelt ingen mulighed for at få den beslutning prøvet. For at kunne kære salærfastsættelsen skal han først have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet – og den tilladelse har han aldrig oplevet at få. Han får heller ikke en begrundelse for baggrunden for beslutningen. - Borgere med færrest ressourcer mister retsbeskyttelse:
Tobias Stadarfeld fører typisk sager for borgere, der har brug for fri proces, fordi de ikke kan betale selv. Han vurderer, at mange alvorlige sager om myndighedsovergreb aldrig kommer i retten, fordi det økonomisk er umuligt at føre dem. Overgrebene forsvinder ikke, men forbliver i mørket – hvilket han ser som en falliterklæring for et retssamfund, der netop skal bruge domstolene til at få lys på myndighedsfejl. - Ildsjælsarbejde uden løn kolliderer med familieliv:
Tobias Stadarfeld insisterer på at gå ind i sagerne med 110 procent, fordi han bruger menneskeretten til at udfordre praksis. Klienterne kan ikke betale, og salærerne bliver beskåret, så han i praksis arbejder gratis i en stor del af tiden. Det kan han ikke længere forene med livet som far til tre børn eller med et bæredygtigt arbejdsliv, selv om rollen som menneskerettighedsadvokat har været central for hans identitet. - Døren er ikke helt lukket:
Selvom Tobias Stadarfeld lige nu er stoppe, som advokat, lader han døren stå lidt på klem. Hvad der skal til for at han kommer tilbage, kan du høre i episode 258 af Magtens Tredeling.