Billedet: Tv. Professor i strafferet Nicolaj Sivan Holst, th. logo fra Skattestyrelsen
Dolus eventualis bruges næsten aldrig i straffesager, alligevel beretter flere skatteadvokater, at forsætformen bliver mere og mere normal på straffesagområdet i Skattestyrelsen. Og det er problematisk, mener både professor i strafferet og advokater, der fører straffesager indenfor skatteområdet.
”Noget vi i hvert fald oplever, som et stort problem, det er, at i Skattestyrelsens straffesagsenhed, der bliver der kørt rigtigt mange sager, der vurderes til at være dolus eventualis, altså den laveste grad af fortsæt.”
Sådan siger Christian Falk Hansen, fra FALK HANSEN advokater, der har arbejdet med området i omkring 25 år og er en del af Advokatrådets Skatteudvalg.
”Vi har virkelig mange af de her sager,” tilføjer han.
Han bakkes op af skatteadvokat Ann Rask Vang fra Bachmann/Partners, der også beretter, at deres kontor oplever en markant stigning i antallet af straffesager, hvis udfald bliver et dolus eventualis forsæt.
Dolus eventualis-problematikken er blot en af flere udfordringer, flere advokater samt strafferetsprofessor Nicolaj Sivan Holst ser hos Skattestyrelsen i dag. En problematik, advokaterne oplever er kommet i kølvandet på den markante oprustning, der er sket hos Skattestyrelsen i løbet af de sidste fem-seks års tid.
En oprustningen, der blandt andet kan ses i årsværket hos Skattestyrelsen, hvor der er sket en markant stigning fra 2020 til 2024 fra 4018,8 årsværk til 4969,5. Hvilket svarer til en stigning i ansatte på knap 25%.
K-NEWS har henvendt sig til Skattestyrelsen for at få tal på antal årsværk konkret i Styrelsens straffesagsenhed for 2020 og 2025. Skattestyrelsen har oplyst, at under hensyntagen til princippet om embedsværkets partipolitiske neutralitet vil de ikke oplyse tallene på nuværende tidspunkt.
Ifølge flere advokater, K-NEWS har talt med, har stigningen i ansatte også betydet flere skattestraffesager. K-NEWS har spurgt flere af de kontorer og advokater, der sidder med mange skattestraffesager. Det inkluderer blandt andet TVC Advokatfirma, Michael Bjørn Hansen, Bachmann/Partners og FALK HANSEN Advokater.
En opgørelse fra 2022-2024 fra Skattestyrelsen, bragt i Politiken, bekræfter advokaternes udsagn. Antallet af administrative bøder i perioden er steget fra 3100-3900.
K-NEWS har søgt aktindsigt i de nyeste tal for antallet af administrative bøder, Skattestyrelsen udsteder, men har ikke fået svar her mere end to måneder efter, aktindsigten er sendt.
Imens vi venter på svar fra Skattestyrelsen, bringer vi en række artikler om, hvordan nogle af de advokater, der arbejder allermest med skat og straffesager oplever udviklingen på området, hvilke problemer de ser, og hvad det har af konsekvenser.
Du kan læse den første om, hvordan den markante stigning i skattebøder bekymrer flere advokater HER, og den anden artikel om, hvordan nyuddannede og uerfarne jurister i Skattestyrelsen udfordrer retssikkerheden HER.
Et af problemerne er som sagt, at flere straffesager ender med at blive dømt som dolus eventualis, men derudover kan du i de to forrige artikler, vi har udgivet, læse om, hvordan mange nyansatte, unge medarbejdere i Skattestyrelsen udfordrer retssikkerheden på området, og om hvordan flere advokater oplever en markant stigning i antallet af bøder fra Skattestyrelsen.
Skydevåben, narko og skat
Dolus eventualis er den yderste forsætform i strafferetten, og ifølge professor i strafferet Nicolaj Sivan Holst bruges den sjældent i strafferetten i Danmark, undtagen på et par områder.
”Tilbage i 90’erne sagde Højesteret helt generelt, at det er en forsætform, man godt kan bruge i Danmark, men man skal generelt være tilbageholdende med den,” forklarer han og fortæller, at han har set en stigning i brugen af forsætformen i løbet af de sidste 8-10 år ikke på et generelt plan, men indenfor tre konkrete områder, narkotika, skydevåben og så indenfor skat.
”Det er meget, meget specielt,” siger han om den stigende brug af dolus eventualis, som han ligesom Christian Falk Hansen og flere andre skatteadvokater også har set indenfor skattestraffesagsområdet.
Han tilføjer, at set udefra er det påfaldende, at dolus eventualis bruges hver dag på skatteområdet, når det er sjældent, at det bliver brugt andre steder, og de to steder det så bruges er som sagt indenfor organiseret kriminalitet, når det handler om våben og narkotika.
Han peger på, at forsætformen er omdiskuteret og kontroversiel, fordi det har en stor betydning, om man bliver dømt for den yderste forsætsgrad som dolus eventualis dækker over, eller dømt for at have gjort noget med grov uagtsomhed. Bødestørrelsen er på det dobbelte i første tilfælde.
Det vil sige, at hvis du har glemt at betale 400.000 kroner i skat, og Skattestyrelsen vurderer, at det var groft uagtsom, får du en bøde på 1x det skyldige beløb, hvis de vurderer, at du har gjort det med et dolus eventualis forsæt, så lyder bøden på 2x det skyldige beløb. Det vil sige enten 400.000 eller 800.000. Oveni det skal du naturligvis også betale de penge du skylder.
”I skattestrafferetten har det en ekstrem stor betydning, fordi straffen er meget, meget forskellig alt efter om du har gjort det med vilje, eller om det er fordi, du ikke har tænkt dig godt nok om,” tilføjer han og understreger igen, at man skal være meget tilbageholden med at bruge forsætformen, fordi det udover en stor forskel i straffen også er en meget svær vurdering at lave, idet grænsen mellem at have gjort noget uagtsomt eller med et meget lille forsæt, er meget svær at bevise.
Dolus eventualis-fælden
Dolus Eventualis er som sagt den svageste af de tre forsætformer, man arbejder med inden for strafferetten. Strafferetsprofessor Nicolaj Sivan Holst forklarer formen således:
”Dolus eventualis er, at man har indset muligheden for, hvis der i det her tilfælde er skatteunddragelse, at man ikke betaler det rigtige i skat, uanset hvor lille man anser muligheden for at være, og accepteret den risiko. Omvendt er det alene uagtsomt, hvis man har indset muligheden, men ikke accepteret den,” siger han og tilføjer:
”Man kan måske godt forklare forsætformen abstrakt, men det kan være ekstremt vanskeligt for almindeligt tænkende mennesker at gøre det konkret.”
Han eksemplificerer med, at hvis en person kaster en kop over skulderen ud af vinduet, og koppen rammer en forbigående i hovedet, så er det meget svært at vurdere, om personen, der kastede koppen, accepterede muligheden for, at den kunne ramme den forbipasserende i hovedet, eller om personen godt vidste at muligheden eksisterede, men ikke accepterede at det ville ske.
Det er den skildring mellem, om gerningspersonen accepterer udfaldet eller ikke gør, medarbejdere i Skattestyrelsen straffesagsafdeling skal lave, når de holder samtaler med folk, der har fejl i deres betalinger til skat. Og her oplever skatteadvokaterne som før nævnt, at udfaldet ofte bliver, at gerningspersonen accepterede muligheden og dermed agerer med dolus eventualis.
Det udfald er ifølge Nicolaj Sivan Holst problematisk, fordi han hører fra flere skatteadvokater, at samtalen hos Skattestyrelsen netop føres, så udfaldet bliver dolus eventualis.
”Den måde, man har tilrettelagt de her samtaler på hos Skattestyrelsen, den gør, at hvor skatteadvokaterne har oplevelsen af, at der måske i højere grad er tale om, at gerningspersonen har været uagtsom ved måske ikke at have været grundig nok, det ender i, at man inde fra Skattestyrelsen lægger til grund, at der er tale om en forsættelig overtrædelse i dolus eventualis-form,” siger han og uddyber, at der inden for strafsystemet er stort fokus på, hvordan spørgsmål stilles i et afhøringsrum. Fordi man som afhører har et stort magt i forhold indflydelsen på det svar, man modtager.
Han forklarer, at ved at spørge rigtigt, kan man nærmest lokke gerningspersonen i en dolus eventualis-fælde.
”Jeg kan ved den måde, jeg spørger dig på, stiller dig i en situation, hvor muligheden for uagtsomhed ikke rigtig er til stede,” siger Nicolaj Sivan Holst og fortsætter:
”I den virkelige verden, så er det fuldstændigt umuligt at kende forskel på de to ting (groft uagtsom og dolus eventualis, red.), og det er egentligt det, der gør, at man skal være tilbageholden med at dømme nogen ud fra dolus eventualis. Det kan være svært at kende forskel på de to ting, og det kan være fuldstændigt afgørende for, om man skal straffes, og hvor meget, man skal straffes, Så derfor skal man generelt være tilbageholden.”
For unge og for nyuddannede til at vurdere det vigtige forsæt
Christian Falk Hansen, der har arbejdet med skattesager i omkring 25 år, er som før nævnt netop en af de advokater, der oplever, at mange skattestraffesager ender med strafformen dolus eventualis. Han tror, at problemet er, at de medarbejdere, der sidder i Skattestyrelsens straffesagsenhed er for unge og for nyuddannede.
Kritikken taler ind i temaet om, at mange nyuddannede jurister udfordrer retssikkerheden, som du kan læse om i en tidligere artikel fra K-NEWS, her.
Christian Falk Hansen peger på, at de unge og nyuddannede medarbejdere i straffesagsenheden ikke har den rette livserfaring til at skulle vurdere de komplekse straffesager, de sidder med.
”Hvis du er 27 år og færdiguddannet og din eneste livserfaring er, at du har gået i gymnasiet og læst jura, og har levet et helt almindeligt liv, så er du efter min opfattelse ikke klædt på til pludselig at skulle sidde og vurdere komplekse strafferetlige aspekter for folk, der har drevet virksomheder i mange år, handlet med aktier og alt muligt andet. Det synes jeg, er problematisk,” siger han og fortsætter:
”Derfor er det ikke rimeligt, at meget unge og uerfarne jurister skal foretage denne vanskelige grænsedragning. Det synes jeg er et retssikkerhedsmæssigt kæmpe problem, fordi det er en ekstrem svær afgørelse.”
Han tilføjer: ”Hvis du spørger mig lige nu, om jeg kan definere forskellen helt klart – og jeg vil mene, jeg er en rimelig habil advokat – så kan jeg ikke give dig et klart svar.”