/ny%20civilstyrelser.jpg)
Foto: Udsnit fra Ankestyrelsens og Erstatningsnævnets nyheder
Fleksjobbere, der tidligere har fået afslag på deres anmodning om erstatning for tab af erhvervsevne under 15%, kan nu få genoptaget deres sag.
Sådan skrev Ankestyrelsen på deres hjemmeside den 28. februar. Afsættet er praksis fra Højesteret, der i to forskellige domme afgjorde, at skadelidte var berettiget til en erstatning for erhvervsevnetab på 15%, selvom det endelige tab af mén i begge sager, var lavere end den fastsatte grænse i loven. Højesteret lagde vægt på, at der var tale om en klar og varig nedsættelse af erhvervsevnen.
Ifølge Ankestyrelsen forholder Højesteret sig i begge sager til arbejdsskadesikringslovens §17 a, der udelukkende forholder sig til fleksjobbere.
Få uger efter publiceringen af Ankestyrelsens nyhed, nærmere bestemt den 17. marts, udgav Erstatningsnævnet under Civilstyrelsen deres tolkning af Højesterets afgørelser. De har fortolket det sådan, at dommene fra Højesteret fremadrettet har betydning for både sager vedrørende §17 og $17 a.
“Det er Erstatningsnævnets vurdering, at Højesterets afgørelser vedrørende arbejdsskadesikringslovens §§17 og 17 a, også har betydning for fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten i offererstatningssager,” står der i nyheden på Civilstyrelsens hjemmeside, og dermed konkluderer de altså, at dommene ikke kun har relevans for fleksjobbere, der har mistet arbejdsevne.
Der er omfattende forskel de to paragraffer imellem. For mens §17 a-sager udelukkende gælder for fleksjobbere, så er §17-sager gældende for alle, der måtte have fået afslag på erstatning for erhvervsevnetab og altså ikke isoleret til kun at gælde fleksjobbere.
Det er en helt unik situation, hvor en myndighed på et helt andet område har offentliggjort denne myndigheds opfattelse (...)
Citat: Stine Maria Tolstrup Christensen, Retschef hos Ankestyrelsen
Civilstyrelsen og Ankestyrelsen er to juridisk sidestillede styrelser, der er udkommet med to forskellige tolkninger. Dags dato har Civilstyrelsen fjernet deres nyhed med tolkningen fra deres hjemmeside. Det vender vi tilbage til.
For snæver fortolkning
Det er særegent, at to styrelser har to så forskellige fortolkninger af Højesterets praksis, lyder det fra Ankestyrelsens retschef Stine Maria Tolstrup Christensen.
”Jeg har aldrig været med til det før – jeg har været i Ankestyrelsen i seks år, siden 2019, og jeg har aldrig prøvet det før, så det er ret usædvanligt,” siger hun. Af samme grund har man ikke procedure for, hvordan man imødekommer en sådan uenighed.
”Det er en helt unik situation, hvor en myndighed på et helt andet område har offentliggjort denne myndigheds opfattelse eller vurdering af betydningen for reglerne i arbejdsskadesikringsloven af en højesteretsdom, som vedrører arbejdsskadesikringsloven. Ankestyrelsen er øverste klagemyndighed på området, og den pågældende anden myndighed behandler ikke sager på dette område,” siger hun til K-NEWS.
Hos HK Danmark, der fører mange sager om tab af erhvervsevne, fortæller advokat Leif Hove-Donbæk, at man, ligesom Erstatningsnævnet, Højesterets afgørelser bredt som gældende for både §17- og §17 a-sager.
I vores optik er Ankestyrelsens snævre fortolkning dybt problematisk
Citat: Leif Hove-Donbæk, advokat HK Danmark
”Vi mener, afgørelserne fra Højesteret er meget klare. Højesteret har fortolket arbejdsskadesikringsloven fra 1978 og reglen om fleksjob bliver først indført i 2006. At en fortolkning, der referer til 1978 og som altså skulle betyde noget, der endnu ikke er opfundet før 2006 er fuldstændig skævt,” siger han og uddyber:
”I vores optik er Ankestyrelsens snævre fortolkning dybt problematisk. Vi mener, at Ankestyrelsens vurdering handler om, at man ønsker at forhale en masse sager og ikke på, at man har lavet en egentlig juridisk korrekt fortolkning.”
Hos Ankestyrelsen afviser Stine Maria Tolstrup Christensen, at det skulle være et spørgsmål om økonomi eller forhaling af sagerne.
”Der er ikke sammenhæng mellem de ting. Hvis Ankestyrelsen mente, at Højesterets dom af 17. januar også havde betydning for fortolkningen af § 17-sager, så ville vi genoptage afgørelser herom. Det har ingen betydning for vores vurdering af, om vores praksis har været ulovlig, om det måtte være administrativt byrdefuldt at genoptage sagerne.”
Der gik to uger fra Erstatningsnævnet lagde sin nyhed op på Civilstyrelsens hjemmeside den 17. marts, før nyheden var væk igen. Den 2. april sendte Ankestyrelsens retschef en mail til Civilstyrelsen med en kraftig anmodning om at ændre ordlyden i nyheden, så den flugtede med den fortolkning, som Ankestyrelsen havde lagt sig op ad. I en anden artikel, vi udkommer med med snart, undersøger vi, om der er sammenhæng mellem anmodningen fra Ankestyrelsen og Erstatningsnævnets afpublicering af deres egen fortolkning af Højesterets afgørelser.