18/04/2023 - Pres på domstolene

10 forslag til kortere ventetid


Retsplejerådet har netop udsendt et katalog med deres forslag til, hvordan de ser sagsbehandlingstiderne i civile sager forbedret ved de danske domstole. Forslagene svinger fra forhøjelse af beløbsgrænser, over mere skriftlighed, mere retsmægling og understregning af dommerens ret til at afslutte sager tidligere.

Tekst: Dan Poulsen. Foto: Rasmus Hylleberg.


Billedet: Udsnit fra justitsministeriet.dk, samt foto af Thomas Rørdam

 

Som en del af forberedelsesarbejdet til en ny flerårsaftale for domstolene har Justitsministeriet bedt Retsplejerådet om at undersøge årsagerne til faldet i civile retssager. Og i forlængelse af den undersøgelse skulle de overveje ændringer af den civile retspleje. Opgaven blev stillet i maj 2020. Fristen for at afslutte arbejdet blev i maj 2022 forlænget til en gang i 2023. Her er vi nu.
 
Og arbejdet er netop udkommet i et katalog med 10 anbefalinger. Offentliggørelsen kommer ikke tilfældigt nu, da vi nærmer os datoen, hvor det senere nedsatte ad hoc-udvalg, Rørdam-udvalget, senest skal aflevere deres anbefalinger.

Retsplejerådet skriver selv i kataloget, hvordan Rørdam-udvalget har begrænset, hvad der i rådet er arbejdet med.

”Retsplejerådet har i forbindelse med den aktuelle opgave undladt at behandle nogle emner, som vedrører mere generelle organisatoriske forhold ved domstolene, og som vil blive behandlet af Rørdam-udvalget,” som det kan læses i bilag 1 på side 91 i kataloget.

Rørdam-udvalget blev nedsat i september sidste år og skal aflevere sine færdige anbefalinger den 5. maj.

 

Anbefalingerne fra 1 til 10

Hele kataloget fra Retsplejerådet kan læses HER. Men i en opsummeret form lyder de to håndfulde anbefalinger sådan her:

1. Beløbsgrænsen for småsagsprocessen skal forhøjes.

2. Brugen af retsmægling skal fremmes.

3. Sagerne skal forberedes bedre. Herunder mere tid til dommerne samt en understregning af at den enkelte ret i højere grad skal anvende deres mulighed for at modsætte sig parternes ønske om en længere retsproces. Nogenlunde samme behov blev formuleret, da tænketanken Justitia i 2020 udgav en rapport om erhvervslivets adgang til domstolene. I den anbefalede de, at det overordnede ansvar for sagens fremdrift bør flyttes fra parterne og advokaterne til retten, og det skal - formuleret som det primære og selvstændige ansvar - indsættes som en bestemmelse i retsplejeloven.

4. Højere grad af skriftlig behandling i 1. instans.

5. Vidne- og partserklæringer skal i højere grad end nu foregå skriftlig.

6. Meget store sager skal behandles mere effektivt end i dag. Den større effektivitet skal opnås ved, at der skrives vejledende retningslinjer til byretterne og ved at øge funktionaliteten i den digitale sagsportal. Der er brug for – som de skriver – ”en funktion, hvor alle sagens bilag løbende bliver emnemæssigt sorteret og ensartet struktureret på en måde, der er tilgængelig for sagens parter, dommere mv.”.
Med ”meget store sager” menes dem, der i omfang af både parter og dokumenter giver mindelser om ”f.eks. banksagerne med erstatningskrav mv. i kølvandet på finanskrisen”.

7. Video- og telefonforbindelser skal i højere grad benyttes til parts- og vidneforklaringer.

8. Åbenlyst grundløse krav skal forhåndsafvises.

9. Der skal indføres skrappere konsekvenser for en sags parter, hvis der forekommer udeblivelse eller for sen indlevering af visse processkrifter. Blandt andre denne anbefaling har også Paul Mollerup været inde på i en tidligere artikel her på K-NEWS, hvor han på vegne af Danske Advokater fortalte om de tretten pointer, Danske Advokater havde bragt til bordet hos Folketingets Retsudvalg tre uger inden, Rørdam-udvalget blev nedsat.

Og som slaget med halen:

10. Retsplejerådet anbefaler koordinering af behandlingen af et stort antal ensartede sager.
En anbefaling, der direkte taler ind det store sagskompleks om fildelingsbrevene, som vi på K-NEWS har dækket indgående under serietitlen Piratbrevenes Årti, hvorfra enkelte passager fra vores research indgik i en afgørende landsretsafgørelse. Komplekset spredte sig med enkeltsager ud over alle landets byretter, hvor ingen koordinering fandt sted, førend der fra byretten på Frederikberg blev udsendt en, for det danske retssystem usædvanlig, vejledning om piratbrevene til alle landets byretter.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak