28. september 2021 - Abortrettigheder

Abortlæge indrømmer at have brudt ny Texas lov – nu er han sagsøgt


I september vedtog Texas den hidtil strammeste abortlovgivning i USA, der gjorde det ulovligt at udføre aborter efter sjette uge. Loven skal håndhæves gennem civile søgsmål, hvor almindelige mennesker kan lægge sag an mod alle, der medvirker til en ulovlig abort. Nu har en abortlæge indrømmet, at han har brudt loven – og han er derefter blevet sagsøgt.

Tekst: Amalie Guldborg Olesen / Foto: Shutterstock


”For mig, er det 1972 om igen.”

Sådan lyder ordene fra læge Alan Braid i en opinion bragt i Washington Post (bag betalingsvæg). Han har de seneste 45 år har udført aborter i Texas – hvor størstedelen af hans arbejde nu er blevet gjort ulovligt, siden Texas indførte landets strammeste abortlov pr. 1. september i år.

Loven, der blandt andet kaldes The Texas Heartbeat Act, har gjort aborter, der foretages efter, der kan opfanges hjerteslag fra fostret, ulovlige. I praksis betyder det, at aborter efter sjette uge er i strid med den nye lov – hvilket er et tidspunkt i graviditeten, hvor de færreste kvinder ved, at de er gravide.

Det er ikke første gang, at amerikanske stater har forsøgt at blokere muligheden for abort. Men indtil nu er de alle blevet afvist, fordi de er i strid med den amerikanske Supreme Court afgørelse fra 1973 - Roe v. Wade.
Afgørelsen betød, at kvinders ret til abort blev anset som en fundamental, grundlæggende rettighed, der var beskyttet af den amerikanske forfatning – nemlig under den 14. amendment, der beskytter individer mod lovgivning fra staten, der kan siges at ”deprive any person of life, liberty, or property, without due process of law”.

Højesteret slog i Roe v. Wade fast, at retten til abort hører under kvinders ret til privatliv.

 

Højesteret omgået med juridisk finte

Normalt bremses lovgivninger som Texas’ – der forsøger at sætte stramme restriktioner på abort - af højesteret for at være i strid med Roe v. Wade. Men denne gang er anderledes, for den amerikanske højesteret har meddelt – med et snævert flertal på fem dommere mod fire – at de ikke mener, de er i stand til at bremse netop dette forbud.

Det er også derfor, at lægen Alan Braid i sit indlæg i 2021 skriver, at det føles som om, at man med Texas nye lovgivning er gået knap 50 år tilbage i tiden - til tiden før Roe v. Wade-afgørelsen fra 1973.

Jeg forstår fuldt ud, at der kan være juridiske konsekvenser – men jeg ville være sikker på, at Texas ikke slap afsted med...

Læge Allan Braid i Washington Post

 

Årsagen til højesterets noget overraskende meddelese skal findes i en twist, som der er skrevet ind i den nye lovgivning. Det  beskriver blandt andre Berlingske, mens det digitale medie Axios har lavet en kort og klar gennemgang af det nye twist, hvordan det virker, og hvilke andre stater, der muligvis følger trop.

Normalt underkendes lovene, fordi nogle – oftest grupper der støtter op om adgangen til fri abort – har sagsøgt de personer, der håndhæver loven; fx en guvernør eller delstats justitsminister. Men med den nye Texas-lov findes disse personer ikke. Her er der nemlig lagt op til, at det er civile folk, der skal håndhæve loven gennem civile søgsmål. Loven gør det nemlig muligt, at privatpersoner kan sagsøge dem ’der hjælper og tilskynder’ aborter, der bliver foretaget efter sjette uge.

Hvis man som privatperson vinder et af disse civile søgsmål, bliver man tildelt en dusør på 10.000 dollars. ”Almindelige texanere gøres altså til abortdusørjægere,” skriver Berlingske. 

Efter højesterets meddelelse blev der fra modstandere af loven spekuleret i , om den bedst ville kunne udfordres og besejres ved, at man bevidst overtræder den, og derved får den afprøvet ved domstolene. Og her vender vi igen tilbage til Alan Braid.

For det er præcis det, han med sit indlæg i Washington Post har gjort.

 

Sagsøgt efter en uge

”For mig, er det 1972 om igen. Og det er derfor, at jeg om morgenen den 6. september, udførte en abort på en kvinde, som stadig var i sit første trimester, men som var over statens nye grænse for aborter. Jeg gjorde dette, fordi jeg har en pligt til at vise omsorg for denne patient, ligesom for alle andre patienter, og fordi hun har en fundamental ret til at modtage denne omsorg. Jeg forstår fuldt ud, at der kan være juridiske konsekvenser – men jeg ville være sikker på, at Texas ikke slap afsted med ikke at få prøvet denne åbenlyst forfatningsstridige lov,” skriver Alan Braid i Washington Post.

Og han har da også allerede fået ret i, at det formentlig kunne have juridiske konsekvenser for ham at skrive indlægget. Der gik knap en uge, før en tidligere advokat, Oscar Stilley, anlagde et civilt søgsmål mod lægen.

Alain Braid er af diverse pro-life-organisationer blevet kritiseret for med sit indlæg at forsøge at fremprovokere et søgsmål, der udfordrer lovgivningen. Det er han også selv fuldt bevidst om, for som han selv har sagt til Washington Post efter søgsmålet:

”Hvis loven ikke holder, hvorfor skulle vi så være tvunget til at gå igennem en lang, langtrukken proces for at finde ud af, at den er skrald?”

Søgsmålet mod Alan Braid er indgangsbilletten til at få domstolene – og formentlig også højesteret - til at kigge den nye lov efter i sømmene og vurdere, hvorvidt den strider mod kvinders forfatningssikrede rettigheder – og Roe v. Wade afgørelsen.

 

Hvad siger Roe v. Wade?

Det hele startede med en kvinde i Texas – som blev givet aliasset Jane Roe – der sagsøgte staten for at forhindre hende i at få en lovlig abort. Wade var efternavnet på delstatens anklager. Sagen nåede hele vejen til højesteret.

Fra Roes side argumenterede man for, at Texas' restriktioner på abort overskred individets ret til ’frihed’, som det står skrevet i den 14. amendment. Derudover krænkede Texas’ lovgivning kvinders ret til ægteskabeligt, familiært og seksuelt privatliv, som de er garanteret under Bill of Rights. Til sidst argumenterede man for, at retten til abort var absolut, og at kvinder havde ret til at afslutte en graviditet på ethvert tidspunkt.

Texas argumenterede derimod for, at stater har en interesse i ’safeguarding health’, at opretholde medicinske standarder og beskytte ufødt liv. Man argumenterede for, at et foster var en person, der krævede beskyttelser under den 14. amendment, og at beskyttelsen af ufødt liv – helt fra undfangelsestidspunktet, var i statens interesse.

Højesteret anerkendte Roe’s præmis om, at abort hørte under kvinders ret til privatliv. I afgørelsen besluttede højesteret altså, at kvinders ret til privatliv ligeledes gjaldt retten til at have kontrol over sin graviditet – og dermed også at afslutte denne.

Højesteret tilføjede, at det at blive tvunget til at gennemføre en uønsket graviditet satte kvinder i risiko i forhold til deres fysiske og mentale helbred, finansielle byrder og socialt stigma.

Højesteret inddelte derudover en kvindes graviditet i tre forskellige stadier: I løbet af det første trimester må stater ikke regulere aborter, udover at kræve at proceduren udføres af en læge med licens. I løbet af andet trimester, må stater regulere abort, hvis reguleringerne er relateret til den gravide kvindes helbred. I løbet af tredje semester har staten en interesse i at beskytte potentielt liv – og at denne interesse overstiger kvindens ret til privatliv. Derfor må staten gerne forbyde aborter i tredje trimester, medmindre det er for at rede morens liv, at aborten bliver udført.

Roe v. Wade var dermed første gang, at retten til abort blev karakteriseret som en ret, der hørte under kvinders forfatningssikrede rettigheder i forhold til privatliv, og som satte grænser for, hvordan og hvornår stater må regulere abort.

Hvis loven ikke holder, hvorfor skulle vi så være tvunget til at gå igennem en lang, langtrukken proces for at finde ud af, at den er skrald?

 

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak