Foto: Screenshots af Julie Stage fra sksadvokat.dk og Justitsministeriets betænkning nummer 1574
En række digitale og seksuelle krænkelser skal straffes hårdere. Sådan lyder det fra regeringen, der har fremsat et lovforslag, som skal stramme straffelovens regler om grooming, sextortion og tilsnigelse af samleje.
På K-NEWS har vi før skrevet om, hvordan flere fagpersoner har efterlyst en selvstændig kriminalisering af grooming i den danske straffelov. Vi har også skrevet om, hvad forskellen er på tilsnigelse til samleje og voldtægt.
Det nye lovforslag bekymrer forsvarsadvokat hos SKS Advokatfirma Julie Stage. Det skyldes, at der ifølge hende er større risiko for, at uskyldige bliver dømt, når man udelukkende afsiger en dom på baggrund af forklaringer.
”Når jeg ser lovforslaget om for eksempel tilsnigelse af samleje, så bliver jeg bekymret for, at vi kommer til at se et stort antal såkaldte ’påstand mod påstand’-sager, hvor afgørelserne i høj grad baserer sig på rettens vurdering af troværdigheden af parternes forklaringer. I sådanne sager består anklagemyndighedens bevisførelse hovedsageligt af den forurettedes forklaring og ikke af håndfaste beviser,” siger Julie Stage.
Og det er problematisk, fordi man derved forøger risikoen for at uskyldige dømmes.
”Vi ved jo desværre, at ikke alle anmeldelser af seksuelle krænkelser er sandfærdige, og derfor bliver vi nødt til at være forsigtige i sager, hvor vi kun har forklaringer at gå på,” siger Julie Stage.
Også i forhold til bestemmelsen om grooming belyser forsvarsadvokaten nogle retssikkerhedsmæssige udfordringer, som man skal være opmærksom på.
”I praksis frygter jeg, at det kan blive meget vanskeligt at sondre mellem strafværdige forhold og så tilladelige kontakter mellem mennesker. Bestemmelsen kræver, at retten finder det bevist, at gerningspersonen opbyggede relationen med det formål senere at udsætte den forurettede for et seksuelt overgreb, for at der kan dømmes. Men der skal ikke føres bevis for forsøg på et konkret seksuelt overgreb,” siger Julie Stage.
Jeg har set eksempler på, at uskyldige er blevet dømt, og jeg kan kun frygte, at det samme vil gøre sig gældende med de nye bestemmelser.
Julie Stage
Problemer med den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse
Det er især forsvarsadvokatens praktiske erfaringer med samtykkelovgivningen, der gør, at hun er skeptisk over for det nye lovforslag.
”Vi har set flere eksempler på, at personer er blevet dømt for voldtægt og derefter frifundet. I strafferetten vil vi jo som udgangspunkt gerne have objektive beviser, vi kan støtte os op ad, når vi afsiger afgørelser. Bare fordi man har ment, at den forurettede var troværdig, så er det ikke ensbetydende med, at vedkommende faktisk er det,” siger Julie Stage.
Den gamle voldtægtsbestemmelse krævede, at anklagemyndigheden skulle bevise, at der forelå vold, trusler om vold, eller at den forurettede var ude af stand til at modsætte sig. Med samtykkelovgivningen, der trådte i kraft den. 1. januar 2021, skal anklagemyndigheden nu bevise, at der ikke var samtykke, og det volder problemer i praksis, mener Julie Stage.
”I en betydelig andel af de voldtægtssager, der kommer for retten i dag, centrerer anklagemyndighedens bevisførelse sig om forurettedes forklaring, fordi der ikke er håndfaste beviser. Derfor ender man ofte i en situation, hvor der er tale om påstand mod påstand. Og det er her, jeg bliver bekymret, fordi så bliver troværdighedsvurderingen af forklaringerne ofte altafgørende. Og det øger risikoen for, at man kan komme til at dømme uskyldige,” siger Julie Stage.
En af de væsentligste retssikkerhedsgarantier, man har som sigtet eller tiltalt, er, at enhver rimelig tvivl skal komme en til gode, og det er netop denne uskyldsformodning, der ifølge Julie Stage bliver udfordret i mange af voldtægtssagerne.
”Uskyldsformodningen er en af grundpillerne i vores retssystem, og hvis vi begynder at gøre op med den, så synes jeg, det er bekymrende,” siger hun og tilføjer:
”Jeg har set eksempler på, at uskyldige er blevet dømt, og jeg kan kun frygte, at det samme vil gøre sig gældende med de nye bestemmelser.”
Jeg ønsker ikke en polariseret debat, og det er jo ikke sådan, at enten er man for eller imod voldtægt, som nogle gør det til. Men vi har alle sammen som retssamfund en interesse i at have en bestemmelse, der fungerer, så vi får de rigtige personer dømt.
Julie Stage
Frivilligbaseret voldtægtsbestemmelse
I 2020 foreslog 10 ud af de 11 medlemmer i Straffelovrådet en voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed. Folketinget vedtog imidlertid den samtykkebaserede bestemmelse, vi har i dag. Det synes Julie Stage er tankevækkende, for hun kunne godt se det fornuftige i en frivilligbaseret voldtægtsbestemmelse.
I betænkningen står der:
”10 medlemmer foreslår, at straffelovens § 216, stk. 1, ændres, så bestemmelsen baseres på et kriterium om frivillighed, mens 1 medlem foreslår, at bestemmelsen baseres på et kriterium om samtykke.”
Julie Stage erkender, at den gamle voldtægtsbestemmelse heller ikke var tilfredsstillende, fordi der var for mange skyldige, der endte med at gå fri.
”Jeg synes ikke, at der er nogen enkelte løsninger. Det er ikke mit forslag, at man skal tilbagerulle den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse fuldstændig til den tilstand, vi havde før. Jeg har jo også en interesse i, at skyldige voldtægtsforbrydere dømmes, men jeg har samtidig en interesse i, at uskyldige ikke bliver dømt. Vi skulle gerne sikre, at vi får de rigtige domfældelser i vores retssamfund. Og der kunne man godt se på, om en frivilligbaseret voldtægtsbestemmelse ville være en bedre løsning,” siger Julie Stage og tilføjer:
”Jeg ønsker ikke en polariseret debat, og det er jo ikke sådan, at enten er man for eller imod voldtægt, som nogle gør det til. Men vi har alle sammen som retssamfund en interesse i at have en bestemmelse, der fungerer, så vi får de rigtige personer dømt.”
Antallet af falske anklager
Julie Stage har selv haft konkrete voldtægtssager, hvor anmeldelsen senere har vist sig at være falsk.
Men hvad er egentlig omfanget af falske anmeldelser i Danmark?
Tal fra Det Kriminalpræventive Råd og Rigsadvokaten viser, at antallet af falske voldtægtsanmeldelser er steget de sidste 20 år. Et vigtigt forbehold er dog her, at antallet af voldtægtsanmeldelser generelt er steget. Faktisk er andelen af falske anmeldelser ifølge Julie Stage faldet fra 7,3 procent i 2000-2002 til 6,3 procent i 2016-2019.
Tallene for perioden 2016-2019 stammer blandt andet fra Straffelovrådets betænkning fra februar 2020 om en frivilligbaseret voldtægtsbestemmelse. I perioden mellem den 1. juli 2016 og 1. juli 2019 blev 108 sigtet og 30 dømt for falsk anmeldelse og anklage om voldtægt og voldtægtslignende forhold, fremgår det af betænkningen. Tilsammen giver det 138 sager i perioden 2016-2019, hvilket svarer til 46 sager årligt. Dette skal sammenlignes med 33 sager årligt i perioden 2000-2002.
I Straffelovrådets beregning for 2016-2019 er der dog ikke medtaget de sager, hvor anmelderen ikke blev sigtet af politiet af enten psykiske eller sociale årsager, eller fordi vedkommende var under den kriminelle lavalder, selvom anmelderen erkendte, at anklagen eller anmeldelsen af voldtægt eller voldtægtsforsøg var falsk.
Og det gælder ifølge Julie Stage et betydeligt antal tilfælde, hvorfor hun mener, at antallet af falske anmeldelser reelt er højere.
Derfor har hun lavet sine egne beregninger med udgangspunkt i rapporten udgivet af Det Kriminalpræventive Råd fra 2009 vedrørende årene 2000-2002. Her fremgår det, at andelen af sager, hvor der forelå en erkendelse, men ikke blev rejst sigtelse, svarede til halvdelen af sagerne, der endte med domfældelse eller sigtelse tilsammen.
Denne procentsats lægger hun til grund for sine beregninger, og derfor mener hun, at de reelle tal for perioden 2016-2019 er 69 sager årligt frem for 46.
”Hvis vi tager procentsatsen fra 2000-2002 og anvender den på tallene for perioden 2016-2019, svarer det til 23 sager per år i perioden 1. juli 2016 til 1. juli 2019 – altså halvdelen af 46. Hvis man sammenlægger tallene, er antallet af sager, hvor anklagen eller anmeldelsen af voldtægt eller voldtægtsforsøg var falsk, 207 i perioden 1. juli 2016 til 1. juli 2019. Det svarer til 69 sager per år. Dette er mere end en fordobling siden 2000-2002, hvor det årlige antal lå på 33,” siger Julie Stage.
Hvad lægger du til grund, at tal, der er 20 år gamle, kan overføres til i dag?
”Ingen kan sige, hvad de reelle tal er, for så vidt angår den andel, hvor der ikke bliver rejst sigtelse, for det kræver en manuel gennemgang, ligesom den man lavede i 2009. Hvis man gerne vil have et tal, der tegner et billede af omfanget, så må man regne på det selv. Og her går jeg så ind og siger, at hvis vi går ud fra, at andelen af falske anmeldelser, hvor der forelå en erkendelse, men ikke blev rejst sigtelse, er cirka det samme i dag, så er der tale om 23 sager i denne kategori og samlet set 69 sager per år. Det gennemsnitlige årlige antal af domme og sigtelser i perioden kender vi jo, det er 46,” siger Julie Stage.
Ifølge Julie Stage kan tallet dog være højere, fordi sager om falsk anmeldelse og anklage om voldtægt og voldtægtsforsøg ikke behandles med samme hurtighed, som anmeldelser om voldtægt gør. Derfor kan der være sigtelser, der vedrører perioden 2016-2019, som ikke er nået at komme med i betænkningen.
”Faktum er, at sager om falske anklager bliver behandlet langsomt, mens voldtægtssager bliver kørt gennem systemet hurtigt. Derfor er der et efterslæb, fordi sagerne ikke kommer igennem med samme hurtighed,” siger Julie Stage og tilføjer, at hun håber på, at anklagemyndigheden vil lave en undersøgelse og en manuel gennemgang af omfanget af voldtægtssager, herunder falske anklager, så man kan få nogle helt nøjagtige tal.
Hun opfordrer også til, at Folketinget på baggrund af de erfaringer, man nu har fået med den nye samtykkebestemmelse, vender tilbage til Straffelovrådet og sparrer med dem om, hvorvidt disse erfaringer bør give anledning til en justering af bestemmelsen.
Fakta: om grooming og sextortion
Grooming: Grooming beskriver en proces, hvor en krænker opbygger en relation til et barn med henblik på at få barnet til (tilsyneladende frivilligt) at indgå i aktiviteter, der skal tilfredsstille krænkeren. Begrebet anvendes altså om en seksuel krænkers manipulation af et barn.
Sextortion: Ved sextortion bruger afpresseren seksuelle eller intime billeder og videoer af offeret til afpresning. Offeret skal eksempelvis betale penge eller sende flere intime billeder til afpresseren for at undgå, at afpresseren offentliggør billederne til eksempelvis offerets familie eller Facebook-venner.
Kilde: redbarnet.dk