12. august 2021 -

Advokat i opråb: Dødssyg dreng fanget i rigidt system 


En sag om en lille dreng, der ligger på hospice og kun må se sine forældre halvanden time om ugen, har fået advokat Anders Brøndtved til tasterne på Facebook. For ham viser sagen et kynisk system, der ikke vil indrømme sine egne fejl.

Tekst: Amalie Guldborg Olesen / Foto: Screenshot fra Facebook


”Der er ikke mange sager, jeg tager med hjem følelsesmæssigt. Men Marcos sag har berørt mig, fordi vi har en dreng, der er terminalt syg, og som ikke kan få lov til at være sammen med sin familie. Det synes jeg er forargeligt,” siger Anders Brøndtved, da K-NEWS taler med ham om den historie han fortæller om i et opslag, han har lavet på Facebook.

Han er advokat i en sag, hvor han repræsenterer forældrene til en lille dreng, der netop er fyldt et år – hvilket formentlig bliver både hans første og sidste fødselsdag. Marco, som drengen hedder, lider nemlig af det sjældne Leigh-syndrom.

Anders Brøndtved ser den ulykkelige situation omkring Marco forværret af myndighedernes beslutninger, og det har fået ham til at skrive: ”There is something rotten in the state of Denmark”.

Da Marco blev født for et år siden, startede forældrene sammen med Marco på et mor-barn-hjem, hvor de fik støtte til at give ham den nødvendige omsorg. På dette tidspunkt vidste man ikke, at Marco havde det sjældne syndrom. På hjemmet finder man, at Marco ikke er i stand til øjenkontakt og ikke udvikler sig, som han skal. Man siger derfor til forældrene, at man synes, at Marco bør anbringes – af hensyn til hans sundhed og udvikling - og forældrene går med til en frivillig anbringelse.

I februar, da Marco er knap et halvt år, finder man så ud af, at han har syndromet, som forklarer, hans manglende udvikling og evne til at holde øjenkontakt - og endnu mere alvorligt får han estimeret en levetid på kun seks måneder. Forældrene søger efter den melding en hjemgivelse af Marco. Det får de afslag på fra kommunens børne- og ungeudvalg, fortæller Anders Brøndtved. Det er også her, han kommer ind i sagen. Han hjælper forældrene med at tage afvisningen til Ankestyrelsen og dernæst til byretten. Eller som han selv formulerer det i sagsopridsningen i sit Facebookopslag:

”Ankestyrelsen stadfæstede børn- og ungeudvalgets afgørelse om anbringelse og senest har retten stadfæstet Ankestyrelsens afgørelse, uden forståelse for forældrenes ønske om, at de får lov at kende den dreng, som de skal begrave inden for kort tid. ”

Marcos sag er ifølge Anders Brøndtved en eksemplificering af et mere generelt problem, når det handler om anbringelser.

”Problemet på det her område er, at det er nemmere at anbringe børnene end at få dem hjem. Når først børnene er anbragt, så er det næsten umuligt at få dem hjem,” siger han.

Både Ankestyrelsen og senere byretten fastholdt som nævnt børne-ungeudvalgets afgørelse om, at forældrene kun må have begrænset samvær med Marco – stadig med reference til hans sundhed og udvikling. Lige nu har de en halv time med ham tre gange om ugen. Til hans fødselsdag forleden fik de en times samvær.

”Marcos sag er særlig. Det er også derfor, jeg valgte at lægge den på Facebook. Jeg tror ikke, at nogen har oplevet en sag som Marcos før, hvor man har en dreng, der er terminalt syg, og hvor man har skullet forholde sig til, at der ikke er mulighed for nogen sundhed og udvikling. Men den viser igen, at systemet er for rigidt”, siger Anders Brøndtved.

 

Et politisk opråb

Marco ligger lige nu på hospice. I starten af hospice-opholdet var plejemoren indlagt med ham. Men i dag er hospicepersonalet de eneste omsorgspersoner omkring ham, udover den sparsomme tid forældrene er tildelt samvær med og dermed adgang til ham.

”Det er vigtigt at sige, at jeg ikke klandrer plejefamilien. Men at Marco skal have skiftende personale i stedet for, at forældrene får lov til at komme ind på hospice og være sekundære omsorgspersoner – hvilket netop er forældrenes ønske nu – det er forargeligt,” siger Anders Brøndtved.

Forældrene har for tre uger siden taget kontakt til en privat socialrådgiver, Mette Valentin. Hun har til Fyens Stiftstidende udtalt sig om sagen på forældrenes vegne og fortæller blandt andet, at Faaborg-Midtfyn Kommunes egne sagsakter beskriver forældrene som omsorgsfulde, og at den primære årsag til anbringelsen var, at kommunen var bekymret for at forældrene ikke ville kunne klare forældrerollen på lang sigt. Men som Mette Valentin også siger i artiklen, så har Marco ikke lang tid igen.

Når vi har en sag som Marcos, med en dreng, som måske ikke lever om en måned eller en uge, og vi samtidig har et system, som har travlt med at sige, at vores afgørelse er rigtig… så bliver man da frustreret.

Hvilket er med til at forklare baggrunden for Anders Brøndtveds opslag.

”Det er et politisk opråb. Jeg synes, retorikken i de her sager er meget hård. Når Mette Frederiksen eksempelvis i sin forrige nytårstale går ud og siger, at vi skal have en tidligere indsats, anbringe og bortadoptere flere, for at børn ikke skal udsættes for omsorgssvigt, alkoholmisbrug og vold, så har det ikke hold i virkeligheden. Hun bruger retorikken til at skabe sympati for hendes politik, men vi ved at i anbringelsessager, er det stort set aldrig børn, der bliver anbragt på grund af vold eller alkoholmisbrug. Så det er ude af takt med virkeligheden.”

Anders Brøndtved nævner i samme forbindelse også retorikken i forbindelse med regeringens nye børnereform, Børnene Først, som netop er blevet slået stort op i forhold til, at den skal sikre bedre rettigheder for børn – særligt i forhold til anbringelser.

Her på K-NEWS har vi henover sommeren som nævnt skrevet om reformen i en serie af artikler, hvor flere juridiske eksperter blandt andet kritiserer den for ikke at være reelt nyskabende, at politikerne har misforstået reglerne, som de er, at deres retorik omkring emnet er unuanceret, ligesom Anders Brøndtved nævner, og at vi i Danmark skal passe på med, at vi ikke kommer på kant med Menneskerettighederne i anbringelses- og bortadoptionssager.

Ligesom eksperterne i artikelserien, er Anders Brøndtved heller ikke begejstret for den nye reform.

”De sælger gammel vin på nye flasker, og så gør det jo ingen forskel,” siger han og uddyber:

”Aftalen er meget ukonkret. Meget af det er udskudt til senere behandling, hvor man først der skal definere, hvad man mener, med det man har aftalt. Så derfor kan jeg ikke bruge selve aftaleteksten til særlig meget.”

Også i udspillet mener Anders Brøndtved, at regeringen bruger en upassende retorik.

”De skriver, at vi ikke skal forebygge anbringelser, vi skal forebygge omsorgssvigt. Det er et typisk eksempel på den retorik, jeg synes er forargelig. Det ene udelukker ikke de andet. Vi skal hjælpe forebyggende, og så forebygger vi forhåbentlig både omsorgssvigt og anbringelser.”

 

Et kynisk system

Anders Brøndtved forsøger, som han selv sagde, så vidt muligt ikke at tage sagerne med hjem følelsesmæssigt. Men ind i mellem er der sager, som Marcos, der alligevel kommer ind under huden.

”Jeg har en evne til ikke at have følelser med i mine sager. Jeg plejer at forklare det med, at jeg skal forsvare en holdning. Men så er der den her slags sager, der påvirker mig. Når vi har en sag som Marcos, med en dreng, som måske ikke lever om en måned eller en uge, og vi samtidig har et system, som har travlt med at sige, at vores afgørelse er rigtig… så bliver man da frustreret.”

I sit Facebook-opslag skriver advokaten følgende: ”Desværre har vi et system, som på ingen måder bygger på empati og forståelse, men mere et system, hvor man skal dække over systemets fejl. For systemet er jo ufejlbarligt? (…) Det er kynisk, at vi så har et system, som mere går op i at forsvare egne fejlagtige beslutninger end hensynet til Marcos bedste.”

For Anders Brøndtved har det været vigtigt med hans opslag ikke blot at råbe politikerne op, men også at brede budskabet om, hvordan systemet egentlig fungerer, for at skabe en folkestemning, der ligeledes kan skubbe til politikerne. For lige nu har borgerne en næsten for stor tillid til systemet.

”Det er jo det, der er forældrene eller borgernes problem, og også vi advokaters problem, at folket har en forventning om, at systemet fungerer. Så når systemet træffer en afgørelse som den i Marcos sag, så må det jo være forældrene, der er noget galt med og ikke systemet. Den fortælling skal nuanceres.”

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak