Foto: K-News/Rasmus Lehmann Hylleberg

Skrevet af Rasmus Lehmann Hylleberg


”Jeg har faktisk taget kørekort lige derinde. Der kan vi vist godt sidde”. Lise Roulund peger ind på køreteknisk anlæg, da vi må sande, at Flyvergrillen holder ferielukket. Brølet fra en Airbus runger bag os, da blæsten leder os ind i receptionen og videre ind i teorilokale 2.

Det var ellers tænkt som den oplagte setting at interviewe Lise Roulund på Flyvergrillen klods op af Københavns Lufthavn. Som general counsel hos flykompensationsselskabet Airhelp er det Lise der med juraen i den ende hånd og afgangsprocedurer i den anden sørger for, at passagerer over hele verden får den erstatning, de er berettigede til, når deres fly er forsinket eller aflyst. Og ligesom antallet af flyvninger på verdensplan er antallet af sager om kompensation i kraftig vækst.

”Der kommer flere og flere sager, fordi vi flyver mere og mere, og flyselskaberne bliver mere og mere pressede. Der er også lige pludselig flere på markedet, også lavprisflyselskaber, og de presser hinanden hårdt. Flyselskaberne tjener kun penge, når flyene er i luften. Så lige så snart de står på jorden, er det en udgift for dem, så de skal bare hurtigt ned, fyldes op og så afsted igen.” 2018 var dét år med flest flyforsinkelser, hvor 1 ud af 4 udgående fly blev forsinket eller aflyst.

 

En forretning bygget på en forordning

Endnu et charterfly ræser forbi på den anden side af ’kravlegården’ udenfor, og det får ruderne i det lille mødelokale til at dirre. Mens blæsten og regnen fortsat buldrer om kap med flyene på landingsbanerne, så er det et helt andet klima, der præger Airhelps forretning. Virksomheden har siden 2013 behandlet mere end syv millioner sager. Fundamentet til den spirende forretning skal ifølge Lise findes i en særlig EU-forordning, der alene i 2017 omfattede 7,6 mio. flyvninger på verdensplan. Airhelp vurderer, at der i 2024 vil være mere end 10.5 mio. flyvninger, der er omfattet af forordningen.

”Vi har den her EU-forordning EC-261, som er direkte bindende i Danmark, og den er skruet sammen på den måde, at hvis dit fly er forsinket mere end tre timer, hvis det er aflyst, eller hvis du bliver nægtet boarding, så er du som udgangspunkt berettiget til kompensation, medmindre der selvfølgelig er en form for egen skyld, du ikke dukker op eller hvis der er tale om ’usædvanlige omstændigheder’, der gør, at flyet f.eks. ikke kan lette.”

Hvis man som flyrejsende kan sætte hak ved én af de omstændigheder, er man berettiget til kompensation – en kompensation, som kan være på op til 600 euro afhængigt af den distance, man flyver. Det handler nemlig om det ansvar, flyselskabet forpligter sig til, når den vare, de sælger, er en billet fra a til b.

”Lige så snart du går ind og køber en flybillet, er flyselskabet forpligtet til at bringe dig fra a til b. Så det man ligger til grund i forbindelse med forsinkelse, det er, at disse selskaber ikke har opfyldt deres forpligtelse i forhold til at bringe dig til det endelige bestemmelsessted.”

Men det er ikke altid så nemt at gennemskue, hvilke krav man har, når man køber en flybillet og som passager skal sætte sig om bord på et fly.

”Én ting er at finde ud af, hvor man som passager skal gøre kravet gældende, hvis man overhovedet er bekendt med, hvilke krav man har. Og at kende lovgivningen eller forordningen kan være svært, hvis man ikke sidder med det til daglig. Hvad der for eksempel er en ’usædvanlig omstændighed’ kan være et rigtig godt spørgsmål”, fortæller hun. Ifølge Airhelp var 8.5 mio. passagerer berettiget til kompensation i 2018, og vurderingen er at det tal er steget til 13.5 mio. i 2024.

Lise Roulund2 web

 

At være med til at danne præcedens

Da Lise Roulund skulle tage valget om, hvor hendes karriere skulle bevæge sig hen, var det faktisk lidt en tilfældighed, at hun endte hos Airhelp. Hun mødte tilfældigvis en af stifterne, da firmaet stadig var i sine første spæde stadier, og dengang var der selvsagt ingen økonomi til at ansætte hende. Men da Airhelp pludselig fik luft under vingerne, var behovet og økonomien også til, at kontakten mellem Lise og firmaet blev etableret på ny. Og særlig koblingen mellem iværksættermiljøet, skabertrangen og juraen er dragende for hende.

”Jeg ville kede mig, hvis det var bureaukratiske processer og gamle advokatkontorer, hvor man kun gjorde tingene på én bestemt måde. Det der med, at der er fremdrift i tingene – at man kan påvirke processerne, at tingene sker forholdsvist hurtigt, og at man kan komme i mål med ting, hvis der er nogen, der har en god idé – dét, synes jeg, er fedt.”

For selvom vi mennesker har transporteret os rundt i hele verden i et lille århundrede efterhånden, så er det stadig et relativt nyt felt, hvor der ikke er meget retspraksis endnu.

”Det er også det, der er spændende ved at arbejde med et område som det her; at man kan få lov til at danne præcedens og være med til at ændre rettighederne. Men det er også et af de få områder, hvor man kan have indflydelse, tænker jeg. Andre retsområder er så langt fremme, at det er minimalt, hvad du kan gøre af forskel, og der er truffet et hav af domme før dig. Men her kan du rent faktisk gøre en forskel.”

Og her har Lise allerede sat sit tydelig spor på retspraksis. Hun vandt nemlig en sag mod et flyselskab, der havde nægtet et spædbarn kompensation, fordi barnet jo sad på forældrenes skød under flyvningen og altså ikke havde sit eget sæde.

”Sagen handlede om spædbørns rettigheder og hvorvidt de er berettiget til kompensation eller ej - for de sidder jo på forældrenes skød, så de har ikke deres eget sæde. I sagen mente luftfartsselskabet, at børnene ikke er berettiget til kompensation, fordi de i deres øjne ikke betaler for en reel billet. Hvordan de fastsætter deres billetpriser, er deres ansvar. Men de betaler alligevel en eller anden afgift - en eller anden fee. Og den sag vandt jeg, fordi jeg holdt fast i: hvorfor skal den lille mand behandles dårligere end voksne? Det kan jo ikke passe. Retten gav mig ret i, at spædbørn er berettiget til kompensation. Så spædbørn har nu samme rettigheder som voksne i forhold til kompensation ved flyrejser.”

 

I retten er vi alle lige for loven

Det sker, at flyselskaberne ikke svarer eller ikke vil acceptere, når de bliver anmodet om at udbetale en kompensation. Så må Lise og Airhelp-teamet på vegne af flypassageren tage sagen videre i retten, og det er nogle gange de helt store flyselskaber, hun skal kæmpe imod.

”Det er ret spændende. Man læser jo jura, fordi man har en eller anden form for retfærdighedsfølelse – det bilder jeg mig i hvert fald selv ind. Det her med at blive advokat gør man jo også, fordi man synes, det er spændende at gå i retten, i hvert fald oftest. Og når man er i retten, er vi alle lige for loven.”
Når vi alle er lige for loven, kan erfaring tippe vægtskålen – og her mener Lise, at hun med sine daglige arbejdsopgaver har tungere lod til vægten end advokaterne, der repræsenterer flyselskaberne.

”Flyselskabernes advokater sidder ikke nødvendigvis med de her sager om kompensation til dagligt. Det er en del af deres portefølje blandt mange andre ting, de sidder med. Hos os sidder vi med de her sager dag ind og dag ud. Så vi er mere specialiserede, end de er, og det er også det, der giver udslag i retten.”

Del

Advokaten med luft under vingerne


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak