Aflønningen af domsmænd og sagkyndige dommere er ikke blevet reguleret i to årtier

De fleste lønmodtagere har fået reguleret deres løn de sidste 20 år, ligesom freelancere og andre løsarbejdere, i hvertfald dem der er underlagt gældende overenskomster, løbende får reguleret taksterne for deres arbejde i tråd med prisudviklingen i samfundet. 

Men er du nævning, domsmand eller sagkyndig dommer ved landets domstole, så får du den samme hyre for en dags arbejde i 2022, som du gjorde i 2001 - 1100 kroner.

Og det er retssikkerhedsmæssigt dybt problematisk, mener head of asset management hos pensionskassen P+ Morten Østrup Møller, der udover sit virke i pensionskassen også tiltræder retten som boligdommer. Han oplever, at flere og flere vælger tjansen som eksempelvis sagkyndig boligdommer fra, da det slet og ret er for dyrt at tage en hel arbejdsdag ud af kalenderen for det lave vederlag, man får ved domstolene.

"Problemet er, at man efterhånden har udsultet systemet, så man ikke kan rekruttere de rigtige. Det er meget tydeligt, at man ikke betaler folk ordentligt. Og det gælder både domsmænd i straffesager, for boligdommere og for sagkyndige dommere – vi får alle sammen det samme. Når retten tiltrædes af sagkyndige boligdommere, så spiser man dem af med 1100 kroner. Når man ikke betaler et fair vederlag, så bliver det i stigende grad studerende og pensionister med tid til overs, som bestrider stillingerne, og så får du ikke nødvendigvis de rigtige. Det er et demokratisk problem, hvis udvælgelse af domsmænd i straffesager ikke sker repræsentativt for hele befolkningen," siger han.

Og der er måske noget om snakken - i hvertfald er der en skævvridning i, hvem der tiltræder som menige lægdommere i forhold til befolkningssammensætningen i øvrigt. Ifølge en rapport fra Justitsministeriet om lægdommeres repræsentativitet fra 2020 så er størstedelen af de registrerede lægdommere rent socioøkonomisk i den højere ende rent løn- og uddannelsesmæssigt sammenlignet med resten af befolkningen. 

Men ser man nærmere på de sagkyndige dommere, så er problemet lidt et andet. For her handler det ikke så meget om socioøkonomisk skævvridning i forhold til repræsentationen, men mere om mangel på ekspertise, mener Morten Østrup Møller. Og han bakkes op af formand for Djøf Advokat, Rasmus Thingholm.

"Der er mange fageksperter og ildsjæle derude, der gerne vil hjælpe til inden for deres felt ved at være bolig- eller sagkyndige dommere, men det kræver jo, at de tager mange dage ud af deres kalender om året. Og så er det klart, at når vederlagene ikke er blevet justeret i mere end 20 år, og kompensationen for det udførte arbejde over tid ikke i et rimeligt omfang modsvarer det, man får udbetalt ved sit almindelige job, så kan det på ingen måde udelukkes, at der på et tidspunkt vil ske en udvanding af ekspertisen på nogle områder."

De statiske vederlag

Men hvorfor er der ikke justeret på de her vederlag? 

Vederlagene for domsmænd og sagkyndige dommere er ifølge Justitsministeriet selv senest blevet reguleret ved "bekendtgørelse 1180 fra 2000 om ændring af bekendtgørelse om ydelser til lægdommere og vidner med videre."

Og årsagen til den manglende regulering skyldes, ifølge et svar til Folketinget i 2020 fra daværende justitsminister Nick Hækkerup, at:

"En forhøjelse af lægdommernes vederlag efter pris- og lønudviklingen siden 2000 vurderes aktuelt at medføre merudgifter på anslået cirka 25-27 milloner kroner (2020-pl). Den endelige merudgift afhænger af den metode, der vælges til brug for tilpasning. Det har dog ikke hidtil været muligt at prioritere en forhøjelse af vederlaget som følge af manglende frie midler. Domstolsstyrelsen bemærker, at en forhøjelse af vederlaget således vil kræve ekstern tilførsel af midler til formålet.”

Men det er ifølge boligdommer Morten Østrup Møller helt uforståeligt.

”Man kan jo ikke sidde i 21 år og ikke regulere folks vederlag. Bekendtgørelsen er delegeret til Domstolsstyrelsen, og de har via den tidligere justitsminister oplyst, at det koster cirka 25 milloner kroner om året at rette op på domsmænds og boligdommeres lønforhold. Det er jo ingen penge i domstolsstyrelsens samlede budget."

(...) det er jo absurd, at man kan have et system, hvor de juridiske dommere kan sidde i midten og se, at de sagkyndige dommere de har med på siden, de bliver udsultet. 

Hos Domstolsstyrelsen selv er meldingen dog, at udgifterne til en eventuel regulering ligger uden for domstolenes budgetramme. K-NEWS har kontaktet styrelsen for at få svar på, om de anerkender udfordringerne med ikke at regulere vederlagene, ligesom vi også gerne ville have svar på, hvad Domstolsstyrelsen selv synes, der skal gøres ved ordningen, hvis der ikke tilføres flere midler. Styrelsen har skrevet tilbage til K-NEWS, at:

"Hvervet som lægdommer og sagkyndig dommer må i almindelighed antages at give den pågældende en værdifuld erfaring. Når det er sagt, har Domstolsstyrelsen ad flere omgange beskæftiget sig med en eventuel forhøjelse af vederlaget, da personkredsen, som er omfattet af bekendtgørelsen, har et stort ansvar og udfører et vigtigt stykke arbejde ved retterne."

De henviser desuden til, at udgifterne til en eventuel regulering af vederlagene ligger uden for domstolene budgetramme:

"Det er så at sige ikke den samme pengekasse, der afholder udgifterne til vederlag, som der afholder udgifterne til den almindelige drift af retterne. En forhøjelse af vederlaget i henhold til bekendtgørelsen vil kræve en ekstern tilførsel af midler til formålet, hvilket i sidste ende er en politisk beslutning. Den endelige merudgift ved en eventuel forhøjelse af vederlaget afhænger af den metode, der vælges til brug for tilpasningen, men uanset metoden vil der være tale om en ikke ubetydelig merudgift. Domstolsstyrelsen har ved flere lejligheder rejst problematikken over for Justitsministeriet."

Men den giver Morten Østrup Møller ikke meget for.

”Domstolsstyrelsen, når de har fået deres penge, så er de jo selvforvaltende. Man kan jo sige, det i hvertfald er en prioritering og et fravalg, at man i 21 år endnu ikke har justeret på noget som helst," siger han og uddyber:

”I 2009 nedsatte man en arbejdsgruppe, der skulle kigge på det her, og det skulle tage dem syv år at udgive en rapport, der ganske vist sagde, at der var problemer hist og her. Og det er jo absurd, at man kan have et system, hvor de juridiske dommere kan sidde i midten og se, at de sagkyndige dommere de har med på siden, de bliver udsultet. ”

Konsekvenserne ved ikke at regulere

Problematikken om manglende regulering af vederlag er endnu en sidevind i det stormvejr, der lige nu raser over domstolene. For det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, hvis vederlagstaksterne afholder fageksperterne fra at tiltræde retten, siger Rasmus Thingholm.

”Det, der er problemet, er, at hvis de mange dygtige fagfolk med stor praktisk erfaring på disse områder, simpelthen siger nej til at agere sagkyndige dommere, så kan man jo frygte, at nogle afgørelser enten vil kunne blive truffet på det forkerte grundlag, eller at præmisserne i de mere komplekse sager vil savne de nødvendige nuancer. Og det er jo retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, når vi har indrettet et system med brug af særlige sagkyndige dommere.”

Morten Østrup Møller mærker allerede, at incitamentet til at tiltræde retten som boligdommer bliver mindre og mindre.

”Det kan jo have den konsekvens, at sagerne bliver afgjort på det forkerte grundlag. Hvis man har et system, hvor man har besluttet at man besætter retten med et særligt fagkundskab – men lønner så dårligt, at sagkundskaben alligevel ikke er tilgængelig, så kan man få den forkerte afgørelse. Det, jeg hører fra mine kollegaer og advokater inden for mit felt, det er jo, at det næsten er umuligt at få boligdommere ind, som har den fornødne praktiske erfaring på de store sager med mange retsdage. Jeg siger da også nej af hensyn til ”mit rigtige arbejde”, det må jeg blankt indrømme. Det absurde er jo, at du har haft den samme honorering siden 2001,” siger han og fortsætter:

"Hvis man ikke vil afsætte midlerne til det, så skal man aflive det helt. Ellers bliver det bare en papirtiger, en kulisse.”

Ifølge Rasmus Thingholm er det derfor en vigtig nuance i snakken om presset på domstolene 

”Det her er ét blandt flere vigtige opråb i forhold til diskussionen om, hvordan vi fremtidigt skal tilrettelægge og forme vores domstolssystem. Og der synes jeg, det er vigtigt, at vi får flere nuancer med.”