13. juli 2021 - Barnets Lov 6

Børn til låns


I regeringens forsøg på at ville stå på børnenes side, er de kommet til at skubbe forældrene ud i kulden. Ifølge flere eksperter vidner det om et nyt børnesyn i Danmark, og vi skal være opmærksomme på, at vi stadig overholder forældrenes ret til familieliv.

I en serie af artikler har vi på K-NEWS undersøgt aftaleteksten til Børnene Først. Dette er sjette artikel i serien.

Tekst: Amalie Guldborg Olesen / Foto: Shutterstock


I aftaleteksten til Børnene Først fremgår det, at man har tænkt sig at indføre muligheden for, at kommunerne kan træffe en afgørelse om at bortadoptere et barn – allerede før barnet er født. Denne del af aftalen, kombineret med regeringens mere generelle retorik i forbindelse med den nye reform, hvor de meget tydeligt har valgt at stå udelukkende på barnets side, har fået flere juridiske eksperter til at spærre øjnene op.

For lektor ved juridisk institut på Aarhus Universitet, Caroline Adolphsen, er dette et syn på børn og deres familie, vi ikke har set før.

”Det vidner om et børnesyn, der er nyt i Danmark, og som jeg tror, man skal passe rigtig meget op med. Man går fra at sige, at barnet er en del af en familie til at sige, at barnet er til låns, og så kan vi tage dem fra familien, hvis det passer os. Man har selvfølgelig altid kunne tvangsfjerne børn, hvis der var behov for det, men det her syn på familien som nærmest bliver et midlertidigt stop for barnet, inden det kommer tilbage til staten – det er altså noget nyt,” siger hun.

Anette Faye Jacobsen, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, mener, at regeringen har været for fokuseret på, at ville markere sig på det her område, hvilket har resulteret i en måske lidt for skarp optegning mellem børn og deres forældre.

”Jeg synes, det har været en lidt uheldig politisering fra regeringens side af på det her område. Man ville meget gerne markere sig som børnenes statsminister, der gik i spidsen, og nu skulle der virkelig ske noget. Der synes jeg, man har fået meldt for firkantet ud på en række områder. Der er ingen, der med nogen som helst virkelig dokumentation kan sige, at vi har brug for flere tidlige anbringelser -– men det gjorde regeringen alligevel,” siger hun.

Politikernes ønske om at ville markere sig som nogle, der utvetydigt står på børnenes side, har yderligere været med til at kaste et negativt lys over forældrene, synes Anette Faye Jacobsen.

”Politikerne har skabt en for unuanceret modsætning mellem forældre og børn. Jeg synes, man har talt forældrene op som den her fjendefigur mod barnets tarv, og det synes jeg har været uheldigt,” siger hun.

 

Uhørt at staten råder over ufødt foster

I Menneskerettighedskonventionens artikel 8 står der, at alle har ret til respekten for privatliv – og familieliv. Og derfor bekymrer netop denne del omkring bortadoption før fødslen, idet man ikke giver forældrene mulighed for at etablere et familieliv, før man træffer en afgørelse.

”Den her del med tvangsadoption før fødslen, er meget indgribende for både barn og biologiske forældre,” lyder det fra Gitte Leth Thomsen, advokat og stifter af organisationen Barnets Stemme, før hun uddyber:

”En del af vores grundlæggende menneskerettigheder, både som børn og voksne, er retten til og respekten for familieliv. Så det her med, at man som stat kommer og overtager folks børn, før de er født og giver dem videre til andre uden mulighed for at opretholde nogen som helst relation til den biologiske familie, bør give anledning til meget grundige overvejelser – uanset at der kan være gode grunde til at fjerne børnene fra deres biologiske forældre.”

 

En absurd tankegang

I Mette Frederiksens nytårstale fra 2020 lød det, at flere børn skulle anbringes tidligere. Netop denne formulering har vakt opmærksomhed hos Caroline Adolphsen.

”Man kan simpelthen ikke have en målsætning for adoptioner, det er en absurd tankegang. Succeskriteriet må være, at vi hjælper familierne, så ingen børn skal tvangsadopteres. Det er selvfølgelig ikke muligt, men successen må være den forebyggende indsats hjemme hos familierne. Successen må ikke være at ødelægge familier, allerede før barnet er blevet født. Det virker meget voldsomt,” siger hun.

Også Anette Faye Jacobsen sætter spørgsmålstegn ved den her mere adskilte opdeling af børnene på den ene side, og familien og forældrene på den anden side.

”Vi er blevet meget mere børnefokuserede med årene, hvilket er positivt, men vi må ikke glemme forældrene. Jeg kunne godt ønske mig, at forældrene også fik flere rettigheder, at de fx også fik ret til en second opinion i sagerne – fx i forhold til forældrekompetenceundersøgelser.”

Hos Foreningen RIFT (Retssikkerhed i Familiers Trivsel) er man også bekymret for den unuancerede retorik omkring forældrene.

”Vi et tæt på forældrene til dagligt, og det har virkelig været slemt for dem. Mange af forældrene har i forvejen svært ved at fortælle, at deres barn er anbragt, fordi de straks bliver kigget skævt til. Men der er kun få procent af anbringelser, der skyldes fx misbrug. Så det er så provokerende, når bliver fremlagt så unuanceret. Man hører altid om de værst tænkelige omsorgssvigt, men for majoriteten er det nogle helt andre historier. Jeg har været støtteperson i snart 19 år, og jeg har stort set aldrig mødt den slags forældre, som de taler om. For manges vedkommende handler det om, at de ikke får den rette hjælp,” fortæller formand Susanne Munck.

 

I strid med Menneskerettighederne?

Hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg er man meget opmærksom på forældrenes ret til familieliv; og at staten skal bevise, at man har gjort et tilpas godt forebyggende arbejde, før man fjerner et barn fra dets forældre.

I en sag fra 2019, kaldt Strand-Lobben, blev Norge dømt for at have Menneskerettighedskonventionens artikel 8 – overfor både moren og barnet i en sag, der handlede om bortadoption uden samtykke af et tre-årigt barn. Dommen lød, at Norge ikke havde lavet et ordentligt forebyggende arbejde inden adoptionen, og man havde ikke gjort nok for at bevare relationen mellem mor og barn, og allerede der var der sket en overtrædelse.

Herfra kan man så stille spørgsmålstegn ved, om det er inden for Menneskerettighedskonventionens regler, hvis vi i Danmark vil træffe beslutning om en bortadoption allerede før fødslen. For hvordan vil man kunne sikre sig, at man har lavet et ordentligt forebyggende arbejde for familien, allerede før barnet overhovedet er blevet født?

Disse spørgsmål er omdrejningspunktet i næste – og indtil nu sidste– artikel omkring Børnene Først her hos K-NEWS.

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak