Advokatkontoret DreistStorgaard fortjener en hyldest – ikke fordi jeg har relationer med firmaet, faktisk ingen overhovedet. Men de fortjener en applaus for at nytænke den kommercielle side af deres forretning, og de turde investere (og overtage ejerskab) i Familietestamente. Det var et modigt træk og ganske uventet – men det var godt tænkt. DreistStorgaard har de samme ”produkter” på hylden som Familietestamente, og som udgangspunkt slås man derfor om de samme kunder. Det er dog ikke en kamp om de samme kunder, og derfor er det interessant for advokatkontorer at investere i juridiske startups.

Hvad er argumentet bag dette? Segmentering. De nye juridiske start- og scaleups tiltaler en helt anden kundegruppe end den, som den klassiske advokat gør. Ofte er det faktisk en målgruppe, som advokatkontoret ikke havde haft adgang til alligevel – og så begynder det at blive interessant. På denne måde slås man ikke med sig selv, i stedet udvider man sin kundebase. Ofte er det et spørgsmål om, at den nye målgruppe ikke har kapital til at betale en advokat eller ”man ikke lige magter” at få kigget på sin sag, få lavet testamente eller få lavet den rette samarbejdskontrakt. Men med juridiske startups som Contractbook, DIGURA, Familietestamente og LegalHero bliver det pludselig tilgængeligt. Det gør det, fordi det både er billigt og nemt. Kunden kan gøre alt digitalt, det er billigere end ved advokaten og hele setuppet er bygget til at fokusere på brugeren og brugeroplevelsen. Det er appellerende, og det er tidsvarende.

 

Effektivitet og volumen kan være mere lønsomt på trods af pris

Når man nævner juridiske startups, så snakker man ofte om ”race to the bottom” og ”lav pris er lig med ingen eller dårlig rådgivning” – om det er sandt eller ej, det må være op til læseren. Men der er to pointer, der bør tages højde for - punkt 1) Hvis jeg betaler en advokat 10.000 kroner for en kontrakt, så ville jeg uomtvisteligt forvente mere rådgivning og højere
kvalitativt arbejde, end hvis jeg betaler 200 kroner for en brugerprofil om måneden, så argumentationen kommer til at stå lidt tom. Brugeren får, hvad de betaler for, men som bruger kan du sagtens føle, at du opnår mere værdi af de 200 kroner end de 10.000 kroner på baggrund af forventningsniveau og brugeroplevelse. Punkt 2) Juridiske startups er ofte lig med LegalTech. Manuelt arbejde er lavet om til fuldautomatiske processer, og med digitale systemer er forløbet optimeret og tidsspild minimeret.

LegalTech er født med et digitalt mindset og en innovationslyst, som advokatkontoret ikke har – både på grund af den grundlæggende sammensætning af medarbejdere, mentalitet og evne til at transformere sig.

Derfor ses det ofte, at indtjeningsgraden faktisk er mere attraktiv end ved advokatkontoret, da effektiviteten er væsentligt højere, og volumen ikke er begrænset til arbejdstimer. Det er en selvfølgelighed, at vi ikke snakker om M&A-transaktioner, komplicerede skilsmisser eller noget tredje – men der er meget juridisk arbejde, som kan og vil blive digitaliseret og optimeret via juridiske startups i den kommende tid. Og de juridiske startups gør klassiske opgaver til digitale og billigere produkter, men på grund af volumen og effektiviteten, så er det med en bedre fortjeneste, end advokaten har.

 

Kan advokatbranchen evne at forny sig selv og undgå investeringer?

I lang tid har LegalTech, innovation og nytænkning været buzzwords i den juridiske branche – der er kommet gang i LegalTech-begrebet og innovationen. Umiddelbart skyldes det dog ikke advokatkontorene selv. Det er primært LegalTech-start og –scaleups, som driver udviklingen. Det er både inden for kontraktstyring, dokumentudarbejdelse, rådgivning og meget mere.

Man kan som branche synes, at firmaerne ikke har den fornødne uddannelse og alt muligt andet er galt, men faktum er, at firmaerne oplever stor efterspørgsel, og de vinder mere og mere frem. LegalTech er født med et digitalt mindset og en innovationslyst, som advokatkontoret ikke har – både på grund af den grundlæggende sammensætning af medarbejdere, mentalitet og evne til at transformere sig. Men vigtigst af alt også på grund af den konservative og ”tunge” tilgang, branchen bærer præg af, hvor juridiske startups forsøger at rykke grænserne – og endda har mulighed for det, da regelsættet og viljen er anderledes.

Men mon ikke der er en grund til, at de andre rådgivningsbrancher, som bank- og forsikringssektoren, er begyndt at investere millionbeløb i FinTech, lønsystemer og digitale forsikringsløsninger. Det kan betale sig – for du får adgang og opnår synergi med en målgruppe, som du ikke tidligere har haft. Underordnet at du selv tror det – og at lige netop dit advokatkontor “appellerer til alle”.

Ovenstående indlæg, indholdet og de fremsatte pointer er udelukkende udtryk for skribenternes egen holdning.

Del

BLOG: Bør advokatbranchen investere i juridiske startups?


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak