01. juni 2022 - Blog, retssagsprøve

BLOG: Flere retssagsprøver bør aflægges i retten – ikke på et konferencehotel


De advokatfuldmægtige skal tættere på virkelighedens retssager, når de aflægger deres endelige retssagsprøve, mener formand for Djøf Advokat Rasmus Thingholm. Med den øgede efterspørgsel på advokatydelser ved domstolene burde der være masser af muligheder for at integrere de fuldmægtige i virkelighedens retssager.

Tekst: Rasmus Thingholm, formand for Djøf Advokat og Anna Cecilie Holmgaard Knudsen, næstformand Djøf Advokat. Foto: Rasmus Lehmann Hylleberg


Dette er et blogindlæg. Alle holdninger og ytringer er udtryk for skribentens egne holdninger.

Efter lang tids venten er dagen endelig kommet, hvor vi udgiver vores nye bog ”Retssagsprøven - En guide til gennemførelsen af den praktiske prøve i retssagsbehandling” på Djøf Forlag. Det bliver fejret med en stor bogreception i Arbejdsretten i aften for medlemmer af Djøf Advokat og vores mange gode samarbejdspartnere.

Bogen er en videreførelse og ajourføring af vores praktiske guide om retssagsprøven fra 2014, som indeholder både et overblik over de formelle krav til selve prøven samt gode råd til hovedforhandlingens forberedelse og afvikling, takt og tone i retten, afhøring af parter og vidner, proceduren mv.

Siden udgivelsen af hæftet i 2014 har mere end 1.000 advokatfuldmægtige søgt råd og vejledning i guiden, men vedtagelsen af en række ændringer til retsplejeloven har medført, at vi har fundet behov for at ajourføre indholdet. Samtidig har vi besluttet at udgive guiden i bogform med smukke billeder fra tre af landets domstole for at understrege dens anvendelighed som opslagsværk for både advokater og advokatfuldmægtige.

Selvom vi er stolte over vores nye bog, har indlægget ikke markedsføring for øje. Tværtimod. Vi ønsker at komme med en klar opfordring til indehaverne på advokatkontorerne om i langt højere grad at prioritere, at deres advokatfuldmægtige får lov at prøve kræfter med en rigtig retssagsprøve.

For hvis vores nye bog skulle afspejle realiteterne, burde den nok snarere indeholde billeder fra Glostrup Parkhotel. For sandheden er desværre, at alt for mange advokatfuldmægtige – særligt fra de større advokatkontorer – ikke møder op i landets mange smukke retsbygninger, når de skal aflægge deres retssagsprøve. I stedet får de bedømt deres processuelle evner til en fiktiv retssagsprøve med skuespillere på et konferencehotel, der langt fra afspejler, hvad det vil sige at føre en sag ved domstolene.

Det skal siges med det samme, at vi i Djøf Advokat på ingen måde er imod muligheden for, at advokatfuldmægtige kan aflægge deres retssagsprøve i en fiktiv sag. Det kan eksempelvis være nødvendigt, hvis advokatfuldmægtigens prøvesag forliges kort tid før hovedforhandlingen, og beskikkelsestidspunktet er nært forestående, eller hvis det i helt undtagelsesvise tilfælde ikke har været muligt over en 3-årig periode at finde en egnet sag ved domstolene, som den advokatfuldmægtige kunne møde i. I forhold til sidstnævnte er det naturligvis ikke en undskyldning, at en advokatfuldmægtig arbejder med transaktioner og ikke retssager, da principalen ved autorisationen jo skriver under på, at advokatfuldmægtigen opnår kendskab til retssagsbehandling.

Derfor er det svært for os at være begejstret over den kedelige realitet, at antallet af fiktive retssagsprøver er forøget gennem de senere år. Advokatsamfundet udbyder nu fire årlige fiktive retssagsprøver, og efterspørgslen er så stor, at prøvekandidaterne ofte optages til prøverne efter, hvornår de kan opnå deres beskikkelse som advokat.

Der er ganske vist kommet flere advokatfuldmægtige ind i branchen i de seneste år, men med den store aktivitet på markedet for advokatydelser vækker det undren, at der ikke samtidig er opstået flere sager ved domstolene, som med fordel kan benyttes som retssagsprøver til uddannelse af de mange dygtige advokatfuldmægtige.

Vi hører fra vores medlemmer, at der på mange kontorer er udarbejdet en intern vejledning og et paradigme til en anmodning om en fiktiv retssagsprøve, som advokatfuldmægtigene blot skal udfylde. Man kunne derfor let få det indtryk, at det er både nemmere, tidsbesparende og måske også mere økonomisk fordelagtigt for kontorerne at sende deres advokatfuldmægtige til en fiktiv retssagsprøve. Altså at hensynet til kontoret på den korte bane vejer tungere end den advokatfuldmægtiges uddannelse og færdigheder som advokat på den lange bane.

Retssagsprøven er en vigtig del af uddannelsen som advokat, og vi vil derfor gerne rette opmærksomheden på denne tendens, og opfordre alle branchens aktører til at gøre en ekstra indsats sammen med os for at øge antallet af advokatfuldmægtige, som aflægger prøve i en rigtig retssag frem for en fiktiv retssag.

Selvom advokathvervet og -ydelserne har udviklet sig hastigt i de senere år, er det stadigvæk en kernekompetence for en advokat at kunne møde i retten og have konkret kendskab til retssystemet i sin rådgivning uanset, hvilke retsområder den pågældende advokat sidder med. Dette skyldes både møderetsmonopolet, som vi i standen fortsat værner om og beskytter, men også fordi et juridisk råd ofte indeholder en vurdering af klientens retsstilling og en prognose for, hvad en dommer vil komme frem til i tilfælde af en tvist.

På advokatuddannelsen undervises der netop derfor i emner som retssagens forberedelse og hovedforhandlingen, ligesom at det er et krav for at opnå beskikkelse som advokat, at retssagsprøven bestås, så prøvekandidaten viser, at vedkommende kan agere ordentligt og efter spillereglerne i retten og dermed omsætte teorierne fra uddannelsen i praksis.

Selvom der bliver gjort en stor indsats fra Advokatsamfundets side for at gøre den fiktive retssagsprøve så god og virkelighedstro som muligt, så er det ikke det samme som at aflægge prøve i en rigtig retssag, hvor prøvekandidaten ofte også har deltaget i forberedelsen og vurderingen af sagen, har haft en del af klientkontakten og hvor der er noget mere end blot prøvekandidatens egen bedømmelse på spil. En rigtig sag indeholder derfor langt mere uddannelsesværdi end blot det rent processuelle, idet prøvekandidaten påtager sig ansvaret for en klients sag og herved oplever den særlige ret og dermed det store ansvar, som påhviler advokater; nemlig at repræsentere en part og tale på dennes vegne.

Men hvad kan vi så gøre for at øge antallet af advokatfuldmægtige, som aflægger prøve i en rigtig retssag?

Vi kunne begynde med de lavthængende frugter og generelt være mere opmærksomme på, om vi på vores eget kontor har flere egnede prøvesager. Det gælder både de mindre sager, fx inden for erstatningsret, konkurskarantæne eller lignende, men også i større sager for byretterne og Sø- & Handelsretten, hvor prøvekandidaten fører sagen i forening med en erfaren kollega.
Vores erfaringer viser nemlig, at det efter omstændighederne også er muligt at få godkendt disse større sager som retssagsprøver. Det afgørende er, hvorvidt sagens kompleksitet tillader, at man ikke er alene om sagen, og at prøvekandidaten selvstændigt gennemfører en del af forelæggelsen, afhøringerne og proceduren.

En anden mulighed er, at vi som gode kolleger på tværs af kontorer, virksomheder mv. i større grad hjælper hinanden. Både med at finde flere egnede sager, der kan benyttes som retssagsprøver, men også ved at være forstående og indstillet på at frasige os forelæggelsen i sager, hvor en potentiel prøvekandidat repræsenterer sagsøgte.

Bestræbelserne på at finde flere egnede sager til kommende prøvekandidater kunne eksempelvis formaliseres som en elektronisk ”opslagstavle”, hvor sager, der var egnede som prøvesager, kunne henvises til advokatfuldmægtige, der ønsker at føre en rigtig retssag som deres prøvesag. Tavlen kunne eksempelvis administreres af Advokatsamfundet, Danske Advokater eller Djøf, og sagerne kunne henvises fra retshjælpsorganisationer, advokatkontorer, der ikke selv ønsker eller har mulighed for at føre den pågældende sag, samt andre aktører, som eksempelvis forsikringsselskaber mv.

Vi håber virkelig, at dette indlæg og lanceringen af vores nye bog kan være startskuddet til en fornyet dialog i branchen om, hvordan vi sikrer, at flere advokatfuldmægtige får mulighed for at møde i en rigtig retssag, når de skal til retssagsprøve.
Det vil ikke alene styrke den advokatfuldmægtige selv, men også kontorerne og standen på den lange bane.

Derfor er det svært for os at være begejstret over den kedelige realitet, at antallet af fiktive retssagsprøver er forøget gennem de senere år.

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak