Tekst: Niels Martin Brøchner, CEO hos Contractbook



28. april 2020 - Blog: Digital transformation

BLOG: Veldesignet teknologi skal gøre juraen tilgængelig


Målet med den digitale transformation bør først og fremmest være at gøre juraen mere tilgængelig. Sådan skriver Niels Martin Brøchner fra Contractbook i dette blogindlæg. 


Dette blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Jura er fundamentet for vores samfund. Det udgør et centralt civilisatorisk bolværk, danner ramme om vores økonomi og sikrer vores demokratiske rettigheder. Alligevel anses juraen for at være et uigennemsigtigt og utilgængeligt system, der er svært at forstå for lægmand, og som beskyttes af en overbetalt præstekaste. Internationalt har den fornemmelse affødt et modtryk i form af en ”access to justice”-bevægelse, der adresserer det faktum, at kun 46 % af verdens befolkning ifølge OECD lever under lovens beskyttelse, at kun 20 % af de civile retssager i USA bliver ført, da folk ikke har råd, og at kun 29 % af den britiske befolkning har råd til at betale for juridisk bistand. Overalt udpeges digitale teknologier som løsningen. Ved at automatisere det juridiske system kan man løse flere sager på kortere tid og med færre udgifter, hvilket kan sænke priserne på juridiske ydelser og dermed øge dækningen.

Det står på ingen måde lige så slemt til i Danmark, hvor den fri proces giver ret til offentlig retshjælp. Alligevel mener jeg, at det er værd at se nærmere på, hvordan man kan gøre juraen mere tilgængelig for helt almindelige mennesker.

Her får digitale teknologier en nøglerolle. Ved at gøre det juridiske system mere effektivt kan man både spare skattekroner på retssystemet og sænke advokatregningen, som typisk udregnes i løbende timer. Dertil kan de nye teknologier også være med til at gøre juraen mindre utilnærmelig. Det har de faktisk allerede. Man glemmer ofte, hvor vigtig internettet har været for juraens tilgængelighed. Bare det, at folk kan læse love på nettet og finde svar på basale juridiske spørgsmål, har øget borgernes magt betydeligt. Nu kan de tilmed finde brugbare kontraktskabeloner, generere deres egne dokumenter ved hjælp af spørgeskemaer, tjekke deres juridiske rettigheder eller afkræve den kompensation, de er berettiget til.

Men det stopper ikke der. Der er eksempelvis et enormt demokratiserende potentiale i kunstig intelligens, hvis det bruges rigtigt. Som legal tech-guruen Richard Susskind skriver i sin seneste bog, Online Courts and the Future of Justice, så kan kunstig intelligens hjælpe de juridiske forbrugere med at reviewe deres egne kontrakter, forudsige udfaldet af deres sager, formulere deres egne juridiske argumenter, samle de nødvendige beviser og rette fejl i deres juridiske dokumenter.

Omvendt kan teknologien også gøre juraen endnu mere utilgængelig. Hvis juridiske beslutninger træffes af kunstig intelligens, som befolkningen hverken har indsigt i eller forstår, bliver loven kun mere utilnærmelig. Hvis den menneskelige kontakt erstattes af digitale systemer, og hvis teknologierne overkompliceres, så vil teknologien kun afføde endnu en barriere mellem borger og system. Det er derfor en fejl at tro, at teknologien i sig selv gør juraen mere tilgængelig. Hvad der i sandhed er brug for, er brugerorienterede og veldesignede løsninger.

Teknologien er et janushoved. Den kan bruges til at skabe et digitalt bureaukrati, som fremmedgør folk yderligere. Eller den kan bruges til at gøre det juridiske system mere demokratisk og tilgængeligt for borgere og forbrugere

Den digitale transformation er efterhånden ved at slå igennem i den danske advokatbranche. Men for at udnytte potentialet i denne transformation til at gøre juraen mere tilgængelig for almindelige mennesker, kræver det, at man benytter sig af en agil udviklingsstrategi, som sætter brugertilfredshed over profit og funktionalitet.

Målet med de digitale juridiske produkter må først og fremmest være, at de skal være brugervenlige og intuitive at bruge. De skal give borgeren en bedre forståelse af deres juridiske situation og bemyndige denne til selv at kontrollere den. Det kræver en brugercentrisk tilgang, hvor man samarbejder med slutbrugeren under hele udviklingsprocessen: fra design via udvikling til den afsluttende validering. Den tilgang vil være ny for den juridiske industri, der gerne ser sig selv som et ekspertsystem. Ikke desto mindre er det nødvendigt at involvere alle de relevante interessenter, hvis man vil gøre juraen tilgængelig

Teknologien er et janushoved. Den kan bruges til at skabe et digitalt bureaukrati, som fremmedgør folk yderligere. Eller den kan bruges til at gøre det juridiske system mere demokratisk og tilgængeligt for borgere og forbrugere. Nøglen ligger i designprocessen og de motivationer, der driver den teknologiske transformation. Med digitale teknologier har vi fået en enestående chance for at åbne op, styrke retssystemet og give den enkelte borger mere magt. Tilbage står spørgsmålet, om det er det, den traditionelle juridiske industri ønsker.

Del

BLOG: Veldesignet teknologi skal gøre juraen tilgængelig


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder