07. juni 2022 - BLOG

Derfor er fængselsleje i Kosovo problematisk    


Danmarks plan om leje af fængselspladser i Kosovo rummer flere problemer. Det skyldes, at Kosovo ikke er medlem af Europarådet eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorfor de indsatte ikke vil være beskyttet af EMRK og klageadgangen til EMD, hvis de bliver overført til fængsler i Kosovo, som bl.a. er kendt for at anvende tortur under efterforskningen.

Det argumenterer Linda Kjær Minke, professor mso på Juridisk Institut, SDU, og Peter Vedel Kessing, seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder for i dette blogindlæg.  

Tekst: Linda Kjær Minke, professor mso på Juridisk Institut, SDU, og Peter Vedel Kessing, seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder


Billedet: screenshot af lovforslag nr. L 180, Folketinget 2021-22 og Shutterstock

Dette er et blogindlæg. Alle holdninger og ytringer er udtryk for skribenternes egne holdninger.

 

Den 15. december 2021 nåede et politisk flertal til enighed om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi i 2022-2025. Af flerårsaftalen fremgår det, at der blandt andet er opnået enighed om at leje 300 fængselspladser i Kosovo.

Ifølge aftalen vil de lejede fængselspladser ”øge kapaciteten på kort sigt og derved aflaste de akutte bemandingsudfordringer i de danske fængsler. Det vil også sende et klart signal om, at udvisningsdømte udlændinge skal forlade Danmark.”

Fængselspladserne tænkes dermed at blive anvendt til udvisningsdømte fra lande uden for EU og EØS. Den 27. april 2022 underskrev daværende justitsminister Nick Hækkerup og Kosovos justitsminister Albulena Haxhiu en traktat om leje af 300 fængselspladser. Samme dag fremsatte Hækkerup lovforslaget L180 2022: ”Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.)”.

Lovforslaget indbefatter 14 ændringsforslag, herunder at sikre den nødvendige lovhjemmel til, at Danmark kan overføre indsatte til Kosovo for at fuldbyrde fængselsstraf og forvaring.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår det, ”at fængslet skal være underlagt en dansk ledelse, som skal være ansvarlig for at sikre, at afsoningen sker i overensstemmelse med danske regler og Danmarks internationale forpligtelser.” (L180 2022). Det fremgår imidlertid også, at det vil være kosovarisk politi og anklagemyndighed, der skal efterforske og retsforfølge mistanke om evt. tortur og ulovlig magtanvendelse mv. begået af kosovariske fængselsbetjente mod de indsatte i det dansk kontrollerede fængsel.

Dette kan være problematisk. For det første er problemet, at Kosovo ikke er medlem af Europarådet og derfor ikke er forpligtet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Kosovo har godt nok indskrevet en række af de menneskeretlige forpligtelser fra EMRK i deres nationale forfatning, og Danmark kan godt indgå en bilateral traktat med Kosovo, der forpligter landet til at overholde de overførte indsattes menneskerettigheder, men de overførte indsatte er kun rettigheds- og klagesubjekter i forhold til EMRK – og ikke i forhold til den bilaterale traktat med Kosovo. Det skyldes, at der er tale om en statslig relation mellem Danmark og Kosovo. EMRK er derimod en relation mellem stat og individ/indsat, hvor indsatte har individuelle rettigheder efter EMRK og kan klage over brud på disse rettigheder til nationale domstole samt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Hvis de overførte indsatte efter overførsel til Kosovo ikke er under Danmarks EMRK-jurisdiktion, vil de ikke længere være beskyttet af EMRK og klageadgangen til EMD – idet Kosovo jo netop ikke er forpligtet.

For det andet har en række uafhængige kosovariske og internationale monitoreringsorganer dokumenteret, at det kosovariske politi anvender tortur og anden artikel 3-stridig behandling under efterforskningen.

Lovforslaget L180 2022 skal tredjebehandles den 9. juni 2022 og forventes vedtaget. Det bør imidlertid sikres, at det er danske myndighedspersoner, herunder dansk politi, der gennemfører efterforskningen, hvis der er begrundet mistanke om, at overførte danske indsatte er blevet udsat for tortur eller anden umenneskelig behandling i Kosovo i strid med artikel 3 i EMRK.

Blogindlægget er oprindeligt bragt hos Holderdetibyretten.dk

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak