26. november 2021 - Ejendomsvurderingsystemet

"De seneste ændringer af loven er sket, så det passer på It-systemet”


Rigsrevisionen sendte onsdag en af de hårdeste bredsider rettet mod manglende overblik og styring af det nye ejendomsvurderingssystem. Netop den nye ejendomsvurdering er tema for november-udgaven af Taxo, det skattefaglige magasin som vi på K-NEWS skriver sammen med flere af Karnovs tilknyttede fageksperter.

I lyset af den aktuelle kritik fra Rigsrevisionen samler vi her op, med en historisk lyn-gennemgang og med kommentarer fra advokat Bent Ramskov, der er afsender af citatet i artiklens overskrift, og CBS-professor Kim Normann Andersen.

Tekst: Dan Poulsen


Billedet: Udsnit fra rigsrevisionen.dk og vurdst.dk 

 

Så ramte det igen. Kritik skarpt rettet mod Skattestyrelsen og det famøse nye ejendomsvurderingssystem.

Lad os som det første slå fast, at ejendomsvurderingssystemet, der er omdrejningspunktet for kritikken, har mange politiske forældre. Så der er ikke mange steder at putte med ansvaret. Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og de tre partier i den dengang siddende regering Venstre, Konservative og Liberal Alliance står bag forliget fra 2017: Tryghed om boligbeskatningen.

Ligeledes i 2017 begynder skattespecialister og rådgivere som blandt andre Bent Ramskov fra DAHL Advokatpartnerselskab at forberede sig på, med en specialistgruppe, at kunne rådgive kunder bedst muligt i forhold til de nye ejendomsvurderinger. Som han siger i Taxo.

”Det var helt jomfruelig lovgivning. Vi var agile og syntes, at det var vildt spændende”

Sådan beskrives begyndelsen. Om 2021-status fortæller han, at de i ”Specialistgruppen sidder parate, for inden længe vil 2.200.000 boligejere have brug for ekspertise”.

Som vi alle ved, og som også er en del af Rigsrevisionens kritik, er der lang vej - ukendt lang vej - til tallet 2,2 millioner danskere med nye vurderinger, systemet er udskudt flere gange, og ingen har haft styring eller overblik over konsekvenser for både pris og deadline.

Den seneste reparationspakke indeholder 125 ændringer af lovgrundlaget, og det er den femte reformpakke. Siden Ejendomsvurderingsloven blev vedtaget, er der foretaget ca. 250 ændringer

Bent Ramskov

 

For 1.336 mio. kroners kritik

Akutte IT-problemer var årsagen til den forsinkelse, de annoncerede i 2019. Og det blev stillet i udsigt, at de nye ejendomsvurderinger på grund af problemerne først ville blive udsendt i etaper fra andet halvår i 2020.

Det er så sidenhen blevet udskudt yderligere. Og først her i andet halvår af 2021 blev der sendt vurderinger til ca. 50.000 danskere. Først i 2024 forventes de at systemet er i mål. 

I deres udmelding skriver Rigsrevisionen blandt andet det senest opdaterede beløb:

”Projektet er forsinket ad flere omgange, og projektets økonomi er blevet forhøjet ved flere aktstykker, senest til 1.336 mio.”

Og dertil er det nogle tunge håndmadder, der langes ud med overskrifterne:

• Skatteministeriet har ikke haft tilstrækkeligt styr på projektets økonomi, fremdrift, tidsplan og risici.

• Status er, at ministeriet hverken har et budget eller en plan for de resterende leverancer

• Skatteministeriet har ikke rettet op på de kritiske forhold, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen påpegede i 2017

• Skatteministeriets projekt- og økonomistyring har været helt utilstrækkelig

• Skatteministeriets risikostyring har været helt utilstrækkelig

• Det har ikke været muligt at følge udviklingen i projektets økonomi i perioden 2015-2021

 

Datagrundlaget var ikke godt nok

Bent Ramskov har som rådgivende advokat mange års erfaring, og han har siden 2017 - mere end bare fra sidelinjen - fulgt udviklingen af det område hans specialistgruppe skal arbejde i. Gruppen, to der beskæftiger sig med fast ejendom og tre, der til daglig graver sig ned i skattesager, har sammen arbejdet på en bog om ejendomsvurderingen. 24 kapitler fordelt på 500 sider. Bogen havde nået sin 4. udgave, inden de første 50.000 ejendomsvurderinger i sommer blev sendt ud.

Han siger om systemet.

”Man vidste ikke, om man kunne udvikle et IT-system, der var i stand til det […] udviklingen har vist, at datagrundlaget ikke var stærkt nok”.

Han fortæller i Taxo, om de problemer han kender til med registres begrænsninger og om pakker med juridisk lappegrej i den virkelighed, der har ramt alle visionerne om den nye ejendomsvurdering.

”Der er så mange ting, der ikke er registreret i det offentlige register. F.eks. hvis grunden er forurenet eller taget skal skiftes. Så er det nødvendigt at ”hejse flaget” for, at værdien måske kan være lavere, og det, man sammenligner med, ikke er godt nok”.

For Bent Ramskov tegner der sig et billede, af noget som slet ikke er færdigt. Vejen og hele processen hen mod at få det nye på plads, mener han, er under al kritik, og den største udfordring for ham og hans kollegers arbejder er han ikke i tvivl om.

”At man politisk ikke kan finde hoved og hale i det. De seneste ændringer af loven er sket, så det passer på IT-systemet”.

Sådan lyder vurderingen fra Bent Ramskov, som understreger det historisk usædvanlige ved den nye ejendomsvurdering set med hans fagbriller.

”Den seneste reparationspakke vedtaget i foråret 2021 indeholder 125 ændringer af lovgrundlaget, og det er den femte reformpakke. Siden Ejendomsvurderingsloven blev vedtaget, er der foretaget ca. 250 ændringer”.

BentRamskov-på-trappe

Bent Ramskov, der nåede at arbejde på fjerde udgave bogen om ejendomsvurderingen inden de første 50.000 af dem blev sendt ud. Foto: Presse/DAHL

 

Mere end een kattepine

Udover Taxo har også Berlingske grundigt dækket det nye vurderingssystem. I juli måned i år - omkring den tid hvor de første af nye ejendomsvurderinger blev sendt ud - kunne Berlingske beskrive hvilke typer vurderinger, der kan skabe problemer. Det gælder blandt andet vurderinger af ”flydende plangrundlag”, som Mira Lie Nielsen, chefanalytiker i Nykredit, er citeret for den 5. juli.

”Flydende plangrundlag kan være for eksempel i de nye havneområder med en blanding af etageboliger og rækkehuse. Nogle af de boliger, vi mener, er mest komplicerede at vurdere, kan være, når bebyggelsesprocenten i gennemsnit kan være noget bestemt, men hvor der er forskellige boligtyper og grønne områder blandet. Så er det svært at finde grundværdien for den enkelte bolig”.

Det udtaler Mira Lie Nielsen i Berlingske-artiklen med overskriften: 'Her er skatteministerens kattepine med de nye ejendomsvurderinger.'

Hvis nogen skulle være i tvivl, er det i dag åbenlyst, at der er - og kommer til at være - tale om langt mere end en enkelt kattepine. Allerede der i juni viderebragte Berlingske også passager fra den kritik som Det Uafhængige It-tilsyn konkluderede.

»Der er brug for markant mere ledelsesmæssig beslutnings- og eksekveringskraft på alle ledelsesniveauer« og en »radikal ny tilgang til ledelse, hvor der er fokus på ansvar, klare mandater, eksekvering og fremdrift,«, skrev tilsynet.

Og i en artikel fra i mandags den 1. november afdækkede Berlingske, hvor store beløb der er betalt til eksterne konsulenthuse på trods af, at systemet skulle være egenudviklet ifølge den oprindelige plan.

1,3 mia. kroner er der betalt til eksterne konsulenter. Deloitte er den største sælger og har siden 2015 leveret ydelser for knap en halv mia - 470 mio. kr., skriver Berlingske. Visma Consulting har leveret for 280 mio kroner. 120 mio kroner er gået til Kammeradvokaten.

 

Fra sild, ål og torsk til edb

Ejendomsvurderingsystemet og hele ambitionen om, at det skal gøres mere maskinelt tager selvfølgelig også afsæt i dokumenter og politiske beslutninger, der ligger længere tilbage end 2017.

Vi behøver ikke her gå tilbage til alle detaljer i forhistorien, men nogle er nu ganske underholdende. På K-NEWS er vi ret vilde med den med sildene.

Fra 1100-tallets beskatning med en tiendedel af udbytte, går vi i 1200-tallet til indledende øvelser af handelsværdi som beskatningsgrundlag, for så - en lille håndfuld århundreder senere - at begynde med at udarbejde matrikler, der i detaljer, gård for gård, gjorde rede for afgrøder, gårdens handelsværdi og fæsteafgifter. Sidstnævnte opgjort i sild og ål i Limfjorden, mens vestjyske bønder betalte i torsk. Og i slutningen af 1600-tallet strammes der yderligere op med hartkornsværdier, der bygger på en kombination af arealstørrelse og ydeevne.

Hartkorn danner herefter grundlag for jordbeskatningen, og der bliver suppleret med en bygningsafgift, ’der hvilede på byejendomme og bygninger, der ikke blev brugt til landbrug’, som det står i Skatteministeriets historiegennemgang, der også anslår, at disse skatter udgør 15-20 procent af statens indtægter de næste par hundrede år.

Hastigt frem i tiden - og danskerne flytter i store antal fra land til by. I 1903 kom indkomstskatten og en ejendoms værdi i fri handel blev gjort til et skattegrundlag. Skatteforvaltningen blev udvidet, så der var hænder nok til regelmæssigt at vurdere alle landets ejendomme.

Med endnu et spring frem forbi to verdenskrige, hvor få ting er særligt stabile, er vi ved den gryende digitalisering.
For op gennem tresserne begynder udviklingen at involvere ’edb’ i form af registre. Ejendomsregistret fra 1960, Salgsregistret fra 1967, det ’tredje store register’, som Rigsarkivsartiklen omtaler det, er den størrelse, vi kender i dag som BBR, Bygnings- og Boligregistret, kom til i 1979. Med de systemer var det digitale fundament klar til det mere maskinelle vurderingsarbejde.

Maskinen tager i firserne arbejdet ud af hænder. Personantallet – antallet af vurderingsmænd – reduceres fra 3.800 til 1.400. Det tal er ligeledes fra Rigsarkivet.

Senere i vores tid, hvor vi begynder at tale om kunstig intelligens, skal det jo vise sig, at registre ikke bare er nogen der kan tale sammen - endsige at data derfra er umiddelbart kompatible med nye systemer. Men det er en del af historien vi udelader her.

En KVR-regering tager i 1989 et afgørende spadestik til en af de helt store ændringer, og et embedsmandsudvalg foreslår en ændring af den myndighedsstruktur, der varetog vurderingsområdet. Og nogle år længere fremme under Nyrup i ’94 gennemføres skiftet. Vurderingerne opretholdes herefter som en statslig organisation uafhængig af kommunerne.

Allerede i årene derefter er et karaktertræk tydeligt. Der er noget med manglende tillid til systemerne.

I kommissoriet til et udvalg - endnu et - denne gang i 1996 står der, at udvalgets undersøgelse både skal ’ vedrøre de materielle regler om ejendomsvurderingen og vurderingsorganisationen’, og at det skal ’Undersøge, om det er muligt at styrke tilliden til, at vurderingerne er et konkret udtryk for ejendommens værdi’.

At læse sætningen, ’om det er muligt at styrke tilliden til, at vurderingerne er et konkret udtryk for ejendommens værdi’ i et 25 år gammelt kommissorium i dag, får det til at fremstå mere forudsigeligt end det meste – set i bagklogskabens klare og efterårets lys – at en hyperdigitalisering af ejendomsvurderingssystemet har været forudbestemt til at skabe kolossale knaster.

 

"Det kommer ikke til at ske, at det bliver stoppet - lige nu"

Og her er vi så. I en november-uge i 2021 hvor Rigsrevisionen langer den skarpeste kritik mod Skattestyrelsen.

Og det er efter den kritik, der i sommers kom fra det tidligere nævnte uafhængige it-tilsyn. Og også IT-rådet er kommet med lignende stærkt kritisk pointer.

CBS-professor Kim Normann Andersen fra afdelingen for digitalisering og ekspert i offentlig digitalisering er i Berlingske i juni citeret for - i forbindelse med en pressemeddelelse fra Skatteministeren om de kommende første 50.000 danskere, der om lidt får tilsendt deres nye vurdering lavet af det nye system - at sige:

”Det bliver […] fremlagt som om, at vi nu er på rette spor, men jeg synes nærmest, at it-tilsynet giver udtryk for det modsatte. Min fornemmelse er, at man ikke har villet tabe ansigt. Derfor sørger man for, at der i det mindste sker noget ved at meddele, at vurderingerne udsendes fra september”.

K-NEWS har torsdag talt med Kim Normann Andersen, der er en af de fagpersoner, som af Skattestyrelsens bliver mere detaljeret orienteret af Skattestyrelsen end de fleste.

Vi har spurgt ham, hvordan han ser status quo for projekt ’det nye ejendomsvurderingssystem’ i lyset af denne uges hårde Rigsrevisionskritik.

En kritik, der altså blot er den sidst tilkomne. Og en kritik, der er kommet på et tidspunkt hvor kun første test-runde er gennemført. Første testrunde er de 50.000 nye ejendomsvurderinger, der blev udsendt i år. Foran systemet, står det kommende år en større trykprøve af evnerne, når yderligere ca. 100.000 udsendes.

Vi spurgte, hvad Kim Normann Andersen ser af muligheder for løsning.

Er løsningen, at vi bliver ved med at acceptere fordyringer og udskydelser, er det at systemet skal lukkes ned, eller er der en mellemvej?

”Det kommer ikke til at ske, at det bliver stoppet lige nu. Hvis den næste testrunde kommer med dårligere resultat end den nuværende - altså større klageprocent end på de 50.000, der indtil nu er sendt ud - så har vi en ny situation".

Og han fortsætter.

”It-tilsynet, IT-rådet, Rigsrevisionen er alle kommet med klar kritik. Men der er ingen af de råd, Skat ikke selv mener, at de kan indarbejde i deres arbejde. Og så får de lov at gå videre, og så vil finansudvalget ikke stoppe dem. Og finansudvalget er er de eneste der kan standse det”.

Hvis den næste testrunde kommer med dårligere resultat end den nuværende - altså større klageprocent end på de 50.000, der indtil nu er sendt ud - så har vi en ny situation

Kim Norman Andersen, CBS-professor

 

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak