Skrevet af Sarah Cathrine Slott


Roen sænker sig i Advokatsamfundets telt på Folkemødet og den franske ambassadør i Danmark, Francois Zimeray, byder velkommen. Der udbreder sig en latter i salen, da det går op for folk, at monsieur Zimeray i de første par minutter har budt velkommen på fransk. Han undskylder beskedent sine engelske sprogkundskaber, men indleder derefter debatten ved at spørge ind til, hvordan det står til med retssamfundet i de østeuropæiske lande.

Advokatsamfundet har på dette års Folkemøde valgt at sætte fokus på en debat om, hvorvidt retssamfundet vakler i Europa. Det mest centrale spørgsmål i denne debat er, hvad der sker, når lande lader sig henfalde til gamle regimer, som udrydder den demokratiske retsstat. Debattørerne er direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, den ungarske filosof, Attila Mráz og den polske advokat Jacek Bendykowski.

Det ses, at nogle østeuropæiske regeringer for nyligt har udfordret demokratiet ved at indføre nye reformer i retsstaten. Disse reformer, vi blandt andet ser i Polen og Ungarn, er gået ind og direkte påvirket nogle af de helt basale principper, som demokratiet hviler på. Det gælder dommernes uafhængighed, advokaters privilegier såsom fortrolighed og integritet samt ytringsfriheden:

”I flere lande er der tale om nogle helt grundlæggende udemokratiske tendenser, hvor man prøver helt at gøre op med de demokratiske institutioner. Andre steder er det mere et pres på retssikkerheden af hensyn til den effektive kriminalitetsbekæmpelse, hvor man i effektivitetens navn ændrer reglerne og forringer retssikkerheden”, siger Jonas Christoffersen.

 

Korruption i østblokken

I Ungarn er korruption en stigende tendens f.eks. i forhold til offentlige udbud, hvor man på kommuneniveau udsteder udbud for 15 år ad gangen uden reelle udbudsrunder, ifølge den ungarske filosof Attila Mráz. Der er tale om mindre tiltag, som viser sig over tid, hvor det kan være svært at gennemskue den egentlige problematik, før det er for sent. Jonas Christoffersen er meget opmærksom på, at vi ikke begår samme fejltagelse i Danmark.

”Jeg synes, at det interessante her er, at udviklingen kommer i små skridt. Det vi skal være opmærksomme på er, at vi i Danmark ikke kommer til at indføre samme udvikling i små bidder, hvor vi pludselig står tilbage med noget, der er ringere, end det vi havde i forvejen. Det kan være en god idé at høre på de andre og tænke over, om det er det samme hos os selv. Vi ser selvfølgelig ikke de samme tilstande som i Polen og Ungarn, men derfor kan det stadig være interessant at lære af de andre”, siger han.

Den franske ambassadør, Francois Zimeray, ser det brede perspektiv i Europa og pointerer, hvad der er vigtigt for det europæiske samarbejde i kølvandet på den omtalte problematik.

Europa er bygget op omkring værdier som kvinders rettigheder, demokrati og ytringsfrihed, som vi skal prisgive og beære. Europa er under pres. Og det interessante er, at selvom vi lever i en såkaldt moderne æra, så er det stadig utrolig svært for flere mennesker at sætte sig i andres sted. Den største og vigtigste udfordring er at forstå hinanden

”Europa er bygget op omkring værdier som kvinders rettigheder, demokrati og ytringsfrihed, som vi skal prisgive og beære. Europa er under pres. Og det interessante er, at selvom vi lever i en såkaldt moderne æra, så er det stadig utrolig svært for flere mennesker at sætte sig i andres sted. Den største og vigtigste udfordring er at forstå hinanden”, pointerer han.

Den krise, som Europa står overfor lige nu, er ikke noget, ambassadøren ønsker at give Europa skylden for. At lande som Polen og Ungarn har udviklet sig i en uhensigtsmæssig retning har blandt andet rod i den finansielle krise, det arabiske forår og flygtningekrisen, men nu ønsker han at se fremad.

”Vi skal mere end nogensinde prøve at forstå hinanden. Vi skal lade være med at inddele tingene i, hvad der er rigtigt og forkert, fordi det vil ikke komme til at fungere. Vi skal promovere menneskerettigheder, men vi skal ikke opdrage på hinanden”, siger han.

Til sidst i debatten pointerede den ungarske filosof, Attila Mráz, at det for ham er ekstremt vigtigt, at borgerne på et folkemøde i Danmark kan møde politikerne i øjenhøjde og være med til at holde dem op på deres politik. For ham er det et utænkeligt scenarie, at noget lignende kunne udfolde sig i Ungarn.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak