29. marts 2021 - Lovgivning

Den dobbelte fængselsmur


En lovændring i straffuldbyrdelsesloven har resulteret i, at længerevarende strafcelleanbringelser er steget med en faktor 100 i de danske fængsler. Det bekymrer Linda Kjær Minke. Hun mener, at det er på tide, at straffuldbyrdelsesloven tages op til revurdering. 

Tekst: Viktoria Egebak Winge. Foto: Shutterstock


I 2021 er de danske fængselssystemer ikke længere verdens bedste. Kriminalforsorgen står overfor en hård opgave, hvor mange indsatte til for få celler lægger et pres på systemet

Og presset på de indsatte er også steget gennem lovgivning og reformer. Der gives nu færre udgange, flere afslag på prøvetilladelse og flere ubetingede og længerevarige strafcelleanbringelser. 

Kriminolog og forskningsleder på Juridisk Institut på SDU, Linda Kjær Minke mener, at fængselsmurene står for højt og tykt i 2021:

”Der idømmes stadig længere fængselsstraffe, og det betyder muren bliver højere og tykkere. Oplysninger fra direktoratet hos Kriminalforsorgen viser desuden, at færre indsatte bliver placeret i åbne fængsler."

Og systemet bygger en mur bag muren: 

”Samtidig bliver flere indsatte ikendt disciplinærstraffe – herunder strafcelleanbringelser. Så selv bag muren bliver der bygget en ekstra mur til alle, der sidder isoleret i strafcelle.”

Siden 2016 har antallet af længerevarige strafcelleanbringelser steget med en faktor 100. I 2015 var der 7 længerevarige strafcelleanbringelser i danske fængsler og i 2019 var tallet oppe på hele 705.

”Det at komme i strafcelle svarer i fængselssystemet til den ubetingede fængselsstraf, og strafcelle er derfor en streng sanktion. Spørgsmålet er imidlertid, om sanktionen modsvarer, det regelbrud, der er sket, siger Linda Kjær Minke og fortsætter:

”Jeg synes klart, at man bør overveje at kigge nærmere på de regler, der ligger til grund for disciplinærstraffen. Og jeg synes klart, at man bør revidere selve strafudmålingen.”

 

En (u)skyldig ordændring

Med omformuleringen af straffuldbyrdelsesloven § 67 er disciplinærstraffen gjort obligatorisk. Den (u)skyldige ordændring i straffuldbyrdelsesloven § 67 blev i 2016 ændret fra ”en indsat kan blive ikendt disciplinærstraf til ”en indsat skal”. Det betyder, at fængselsbetjente ikke længere kan skønne i de situationer, hvor en indsat for eksempel er i besiddelse af en mobiltelefon. Ændringen bekymrer Linda Kjær Minke:

"Når vi kan se, hvordan udviklingen har været af strafcelleanbringelser, så er der ikke noget der tyder på, at det har haft en specielt afskrækkende virkning på de indsatte. Samtidig er der stadig et højt konfliktniveau i fængslerne,” siger Linda Kjær Minke. 

Den automatiske strafcelleanbringelse rammer hårdt:

”Når det gælder overtrædelse af reglerne om ulovlig kommunikation for f.eks. besiddelse af et SIM-kort eller en mobiltelefon er disciplinærstraffen 15 dages isolation i førstegangstilfælde, og så går det ellers opad til 28 dage den tredje gang."

Ordændringen i § 67 var en del af i alt 21 initiativer, der skulle bekæmpe ulovlige mobiltelefoner i fængsler og arresthuse.  Lov 2016-06-08 nr. 641 blev i sin tid vedtaget efter Krudttøndesagen i København. Her havde de fem personer, der var sigtet for at have hjulpet Omar El-Hussein, været i besiddelse af sammenlagt 12 mobiltelefoner.

Argumentet for den hårde sanktionering for besiddelse af mobiltelefoner er, at indsatte kan bruge dem til at planlægge ny kriminalitet: 

"Men vi skal jo bare ikke glemme, at  de sad varetægtsfængslet," siger Linda Kjær Minke, der ikke kan se noget problem i, at man giver indsatte kontrolleret internetadgang og mobiltelefoner:

"Der er ikke risiko for, at de påvirker vidner. Sagen er opklaret. Så at indsatte i lukkede fængsler ikke kan få en mobiltelefon, kan jeg simpelthen ikke forstå. Det har jo stor betydning for den måde, som vi i kommunikerer på i dag".

 

Mandela-reglen

Lovændringen fra 2016 tredoblede disciplinærstraffen i førstegangstilfælde fra 5 dages strafcelleanbringelse til 15 dage.

Men i 2015 vedtog FN’s generalforsamling et nyt sæt standarder for fængsler – de såkaldte Mandela-regler. Mandela-reglerne indebærer blandt andet et generelt forbud mod isolationsfængsling i mere end 15 sammenhængende dage. Det vil sige, at det danske fængselssystem starter, hvor FN’s Mandela-regler slutter:

”Mandela-reglerne siger, at 15 dages isolation burde forbydes. Det er dér, hvor vi starter vores strafudmåling. Det er da paradoksalt,” siger Linda Kjær Minke, der er bekymret for konsekvenserne af de lange strafcelleanbringelser:

”Det øjeblik, at de sidder i strafcelle, så stopper behandling, uddannelse og andre indsatser, der kan virke kriminalitetsforebyggende. Derfor er det et stort problem i et forebyggelsesperspektiv," fortæller Linda Kjær Minke og fortsætter: 

"Forskning viser desuden, at mennesket på ingen måde har godt af isolation. Jeg er derfor bekymret for, hvad det er for mennesker, vi lukker ud i den anden ende,” siger Linda Kjær Minke, der i sidste ende frygter en højere tilbagefaldsprocent i kriminalitet.

 

Hvor er forkæmperen?

Kriminalforsorgen er presset, midlerne mangler, og lovgivningen bygger mure. Ifølge Linda Kjær Minke  er det på tide, at man gennemfører en analyse af de restriktioner, der gælder for de indsattes tilværelse. Men hvem vil gøre det? 

I 60'erne havde fængselssystemet Lars Nordskov Nielsen. Han var ombudsmand og direktør for fængselsvæsenet 1967 til 1971. Og så udformede grundtankerne for den moderne Kriminalforsorg.

"Nordskov Nielsen kiggede på de regler, der regulerede straffuldbyrdelsen og fængselsopholdet. De skulle sikre, at frihedsberøvelsen skete på en medmenneskelig måde ud for de kulturnormer, som vi finder bør lægge til grund," fortæller Linda Kjær Minke, der peger på, at udviklingen siden 2016 er gået den forkerte vej:

"Er det vores kulturnormer at straffe så hårdt, for nogle der overtræder regler, der så og sige ikke umiddelbart er til fare for andre mennesker?"

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak