Hun smiler, Stine Bosse, da hun kommer gående over Nytorv, og allerede inden vi giver hånd, fornemmer jeg en gnist ved den 57-årige tidligere Tryg-direktør, der er både varm og lidt intimiderende på samme tid. Bag os knejser de fire søjler foran Københavns Byret, hvor mange historiske retssager har fundet sted gennem historien, men trods det faktum, at Stine Bosse er uddannet jurist, så har hun ikke procederet en eneste sag bag de store indgangsdøre.

”Jeg er og har altid været utrolig interesseret i samfundskonstruktioner. Jeg havde faktisk planer om, at jeg skulle læse statskunstskab. Dengang kunne man kun læse statskunstskab i Århus, men jeg var blevet voldsomt forelsket, og så noget kan jo have konsekvenser – så jeg valgte Århus fra”, og hun uddyber:

”Jeg gik derfor ind og hørte nogle forelæsninger i jura og tænkte; ’det der er fandme sjovt’. Det var Poul Nielsen, som jo også var hovedanklager i Tamil-sagen dengang. Han var en fuldstændig forrygende jurist, der tilmed var rasende morsom. Det er der faktisk mange jurister, der er, selvom man ikke skulle tro det. Dengang forelæste han i erstatningsret, og det var det, der lokkede mig ind”, siger hun.

Juraen som basisværktøj

Da vi sætter os på den nærmeste kaffebar mærker jeg det igen; lidt ligesom den energi man får fra statisk elektricitet, når man gnider en ballon mod sit tøj, ligesådan mærker jeg Stine Bosses tilstedeværelse mere end jeg ser den. Hun brænder igennem og udstråler en både stoisk ro og varme kombineret med et konstant eftertænksomt og analytisk udtryk i øjnene. Måske var det denne evne til at indgå i samspil med kollegaer og medarbejdere, der gjorde, at hun blot 10 år efter sin ansættelse i Tryg umiddelbart efter hun dimitterede blev ansat som koncerndirektør.

Gennem tiden hos Tryg fik Stine øjnene op for, hvad der virkelig kunne få hende op på dupperne. Hun er nysgerrig på projekter, forandringer og mennesker, og som hun selv siger, så har hun siden sit første lederjob hos Tryg været drevet af, at ledelse handler om mennesker. Her har den juridiske tankegang og måde at gå til tingene på også haft en finger med i spillet:

Det der er så spændende ved jura, når først man har knækket koden, det er jo metoden. For mig har den juridiske metode spillet den rolle, at jeg går rigtig meget op i balance, og jeg går op i at lytte til mennesker og prøve at forstå dem

”Det der er så spændende ved jura, når først man har knækket koden, det er jo metoden. For mig har den juridiske metode spillet den rolle, at jeg går rigtig meget op i balance, og jeg går op i at lytte til mennesker og prøve at forstå dem. I juraen balancerer man argumenter frem og tilbage, og det gør man også i ledelse. Ledelse er fyldt med dilemmaer ligesom jura”, siger hun og uddyber:

”For mig har det været grundlæggende vigtigt med de der balancegange mellem interessenter eller mellem folk, der er uenige. Jeg har altid haft den filosofi, at man ikke skal gå og skændes i organisationen men i stedet rette det opad, og her er det lederens opgave at opveje argumenter fra begges sider”, pointerer hun.

Selvom jura ikke umiddelbart synes at være den røde tråd gennem Stines karriere, så har den sat nogle betydelige præg på hendes grundforståelse:

”I sandhedens tjeneste skal det jo siges, at jeg kun brugte juraen fagligt i et år, og så blev det ledelse og alt muligt andet. Men jeg kan godt mærke, at den måde, jeg tænker på og bliver indigneret på, er påvirket af min grunduddannelse. Juraen giver mig et basisværktøj, som jeg stadig bruger. Jeg bruger det f.eks., når jeg læser avis – det er en del af mit DNA”, fortæller hun.

Fascination for systemer og samfundsorganismer

Mens Stine taler sig mere og mere varm, bliver den glemte caffe latte foran hende mere og mere lunken. Snakken falder på ledelse, og det er Stines hjertebarn. For Stine er det ikke ledelse for indflydelsens skyld, der driver hende, men tværtimod forståelsen af, at enhver organisme har nogle relationer, der skal gå op i en højere enhed. Hun valgte ikke at blive procedureadvokat, selvom hun selv mener, at hun kunne have været glimrende til det. Ikke desto mindre har Stines juridiske baggrund været med til at forme den måde, hun har udviklet sig på som leder:

Jeg tror, at det retslige for mig altid har været fascinationen af, at der i et samfund altid er et system, der holder en organisme sammen

”Jeg tror, at det retslige for mig altid har været fascinationen af, at der i et samfund altid er et system, der holder en organisme sammen. Det er jo derfor, vi taler om menneskerettigheder for eksempel – det er fordi, vi har lavet nogle systemer, hvor vi har indgået nogle kompromiser. Den side har jeg altid synes var spændende og taget med mig i ledelse”, fortæller hun.

Ledelse er noget af det, der har fyldt mest i Stines hverdag frem mod 2011, da hun besluttede sig for, at 10 år i topledelse skulle være hendes bagkant:

”Det gør noget ved en, når man beskæftiger sig med ledelse i de lag, som jeg gjorde. Der er pænt store mængder af kynisme, og det er nødvendigt. Der er nogle beslutninger, som kræver, at man kan lægge den bløde side væk”, siger hun og hiver eftertænksomt et eksempel frem fra en aften, hvor hun så et afsnit fra DR’s tv-serie ’Borgen’, hvor spindoktoren vender sig mod den kvindelige hovedfigur og siger; ’nu går du ud og finder kynismen frem’:

Det isnede indeni mig, fordi det netop er det, jeg ikke kan lide. Jeg trængte nok til at prøve kræfter med noget nyt. På mange måder var jeg blevet Tryg, og Tryg var blevet mig

”Det isnede indeni mig, fordi det netop er det, jeg ikke kan lide. Jeg trængte nok til at prøve kræfter med noget nyt. På mange måder var jeg blevet Tryg, og Tryg var blevet mig. Vi voksede sammen, men sådan er det, når man lever inde i virksomheden som administrerende direktør. Da jeg forlod Tryg, tænkte jeg, at jeg måtte opleve nogle andre ting og måske bidrage på nogle andre måder”, fortæller hun.

Bestyrelsesarbejde og frivillige projekter

Hun minder mig om en glødepære, der er sat lidt for meget strøm til – entusiasmen og viljen til at forfølge egne projekter stråler mig i ansigtet, og det er næsten svært ikke at dele hendes entusiasme her bagerst i den lille kaffebar, hvor sollyset næsten ikke når ind. For Stine Bosse er det vigtigt at forfølge det man tror på, og for hendes vedkommende består arbejdsdagene i dag af frivilligt arbejde for en række organisationer og arbejdet i forskellige bestyrelser.

I det arbejde er hun meget bevidst om udelukkende at gøre det, fordi hun tror på sagen. For nyligt trådte hun ud TDC’s bestyrelse, da deres overtagelse af mediekoncernen MTG, der ejer Viasat, gik i vasken. Fusionen kunne potentielt have skabt en konkurrerende streamingtjeneste til Netflix, der bestræbte sig på at producere nordisk og originalt indhold af høj kvalitet, og om det siger Stine fattet men ærgelig:

Når man har arbejdet med en virksomhed, og man har set dens ’worries and pains’ indefra, og man endelig kan se lyset for enden af tunnelen, så bør man ikke blive, når det lys pludselig slukkes, for så er man der for pengenes skyld

”Når man har arbejdet med en virksomhed, og man har set dens ’worries and pains’ indefra, og man endelig kan se lyset for enden af tunnelen, så bør man ikke blive, når det lys pludselig slukkes, for så er man der for pengenes skyld. Man skal tro på det for at være i det, og jeg mistede troen, efter den fusion gik i vasken”.

Noget af det, Stine har dedikeret sig selv til nu, er blandt andet fusionen mellem Plan- og Børnefonden i Danmark, hvor hun er formand for sidstnævnte. Her vil man bestræbe sig på at gøre de to fonde til én stor indsamlende organisation i Danmark:

”Det er et arbejde, som jeg er meget stolt af. En samlet organisation vil høre til i planfamilien, som jo er en stor international spiller, og det vil frigøre nogle midler på længere sigt. Det er mig bekendt en af de første fusioner, der ikke er drevet af nød, men af at man vil opbygge noget”, siger hun.

Nyt projekt

Hun nipper til sin latte, der for længst er blevet stuevarm. Jeg spørger hende, hvad hun har af spændende projekter på tapetet i fremtiden. Spændt fortæller hun, at hun lige nu faktisk er i gang med et projekt, som måske godt kan pege længere ud i fremtiden:

”I år lancerer jeg en ny lederuddannelse, der skal kunne noget, ingen andre lederuddannelser har taget sig af endnu. Jeg laver det selv sammen med gode samarbejdspartnere. Det bliver spændstigt og anderledes, og det er noget, jeg har lyst til at give en ordentlig spand kul”, fortæller hun.

Projektet er noget, som Stine også godt kan se sig selv lave, efter hun har passeret de 70, og hun har egentlig aldrig rigtigt tænkt sig at gå på pension:

”Det kan godt være, at jeg begynder at bruge af min pensionsopsparing, men hvorfor skulle jeg holde op med at lave noget, hvis jeg elsker det”, siger hun og smiler.