Skrevet af Øjvind Hesselager - Foto: Shutterstock


Den store dør i Abel Cathrines gade 13 i København er forsvarligt lukket. Her ligger Mødrehjælpen – og også den tilknyttede retshjælp. Men efter en kort summen åbner dørene sig – og indenfor folder den gamle bygning sig ud så gennemrestaureret og fornem, at jeg næsten føler, jeg bør tage skoene af, før de fine plankegulve betrædes.

Det hele emmer af håndværksmæssig kvalitet.

Anita Plesner Björk er uddannet jurist og formand for retshjælpen i Mødrehjælpen. Hun kommer imod mig med en imødekommende fremstrakt arm og et stort smil.

Jeg er på rundrejse blandt et lille udsnit af de over 100 retshjælpskontorer og advokatvagter, der ligger spredt ud over landet, som et gratis – det vil sige skattefinansieret - paralleljuridisk tilbud til landets borgere.

Selv om dette kun er tredje – og sidste – nedslag på rejsen, så er min oplevelse meget intens:

Der er brug for disse steder alene af den grund, at den juridiske kompleksitet i vores liv i dag er så høj, at intet menneske kan overkomme at overskue det alene.

Mit første nedslag var Hillerød Retshjælp, hvor advokat Helen Siegumfeldt med kritisk røst kritiserede borgernes retssikkerhed.

”Der er skabt afstand mellem både folk og det offentlige og folk og virksomheder, blandt andet gennem overvågning og overregulering,” sagde hun.

Derpå parkerede jeg bilen ved biblioteket i Allerød, hvor jeg overværede hele processen med de borgere, der strømmede ind med problemer til Advokatvagten i Allerød, under ledelse af Henrik Tvinnemose Nielsen.

”Mange mennesker, der kommer her, skal bare have et lille skub i den rigtige retning, så kan de komme meget langt selv,” sagde han blandt andet.

 

En fælles fortid med frivilligt socialt arbejde

Vi sætter os – og jeg hilser på Elise Quaade, der har sin egen advokatpraksis, hvor hun især arbejder med familieret og socialret, og om fredagen arbejder i retshjælpen i Mødrehjælpen.

De to jurister har en fælles fjern fortid, da de i deres ungdom begge arbejdede som frivillige rådgivere i Dannerhuset.

”Det er en interesse, vi altid har haft. Det med mennesker.”

Langt de fleste sager i retshjælpen – og det gælder hele landet - handler om skilsmisser og dermed familieret. Hvem har ret til barnet og hvor meget? Hvad med bopæl? Eksistentielle spørgsmål, der har betydning for hele livet, som det nu leves.

Det handler om jura, men det handler også om, at du skal lytte rigtigt meget til folk, og der er mange følelser.

K-News: I har flotte uddannelser, og de kan bruges til meget i samfundet. Hvor ligger det arbejde I laver her i prestige?

Det er tydeligt, at jeg der rammer en åre. Noget, der er på sinde.

Anita Plesner Björk byder først ind:

”Lavt! Familieretsområdet ligger meget lavt.”

- Men det handler jo om det vigtigste – hvordan mennesker har det. Hvordan kan det være?

”Det er et område, som man ikke regner: ”Der sidder bare nogle jurister, de kan ingenting!” Det er et lavstatusområde for jurister og advokater at arbejde med.”

Elise Quaade supplerer:

”Det er i den forbindelse også lidt tankevækkede, at der er en klar overvægt af kvinder, der arbejder med familieret. Mit bud er at 9 ud af 10 er kvinder.”

 

Man skal gide mennesker

Måske er der få mænd og karrierekvinder i familieretten, fordi det ganske enkelt er svært og hårdt.

”Det handler om jura, men det handler også om, at du skal lytte rigtigt meget til folk, og der er mange følelser,” siger Anita Plesner Björk.

”Man skal VIRKELIG gide mennesker, for at arbejde med det her felt. Ellers bliver du aldrig glad for det.”

- Hvorfor gider du, Elise?

”Jeg har tidligere arbejdet i centraladministration og som advokat for myndighederne og havde lyst til at komme tættere på mennesket. Selv om det til tider er hårdt og anstrengende, er det også et meget meningsfuldt arbejde.”

Man kan godt have brug for en pause engang imellem fra det, for det kan være hårdt arbejde.

Anita Plesner Björk bryder ind: ”Man kan godt have brug for en pause engang imellem fra det, for det kan være hårdt arbejde …”

Og præcis her bor arbejdsglæden også. Det at arbejde i krydsfeltet mellem jura og følelser og opleve, at man i løbet af en halv times rådgivning ofte kan yde en rigtig god hjælp på et område som fylder rigtig meget i folks liv.

”Der kommer nogen ind ad døren med et stort problem, hvor du måske hurtigt kan hjælpe med en lille ting som løser op,” siger Anita Plesner Björk.

Elise Quaade: ”Fx at risikoen for, at de ikke kan se deres barn igen, er meget lille.”

Elise Quaade fornemmer på min spørgeteknik, at jeg tror, det er et særligt socialt segment, der kommer i huset. Det afviser hun pure.

”Det er høj og lav. Der er rigtig mange højtuddannede som også henvender sig. Alle mulige grupper.”

Anita Plesner Björk: ”Der er også mennesker, som ikke føler sig retfærdigt behandlet i det store system, og derfor kommer de i retshjælpen.”


Digitaliseringen er et problem for mange

K-News har på denne rejse igen og igen hørt, at digitaliseringen kan koble mennesker af. Det gælder også i Mødrehjælpen.

”Vi har så høj en grad af digitalisering i vores samfund i dag, at du nærmest lovgiver, så folk skal udfylde selv uden at have forudsætningerne for det. Det er blevet et selvbetjeningssamfund,” siger Anita Plesner Björk og tilføjer:

”Vi har fx for nylig oplevet et par sager, hvor folk digitalt har udfyldt en Omsorgs- og ansvarserklæring, som giver fælles forældremyndighed –uden de har ønsket det. Du hører måske om faderskabsblanketterne fra jordemoderen, og så indgiver du en omsorgs – og ansvarserklæring, der fastslår faderskabet uden at have forstået, at erklæringen samtidig medfører fælles forældremyndighed. Så har I fået fælles forældremyndighed, uden at det er det, du ønsker.”

Elise Quaade: ”Ja præcis. Det synes jeg virkelig er problematisk!”

Anita Plesner Björk: ”Digitaliseringen er et problem for mange mennesker.”

 

Samvær og skilsmisser i top fem

Mødrehjælpen har drevet retshjælp siden 1983. Og nogle sagstyper går igen i top fem år efter år:

1 Samvær, forældremyndighed, bopæl

2 Skilsmisse

3 Økonomi

4 Bolig

5 Bekymring om børns trivsel

De to jurister er enige om, at mennesker bliver mere og mere bevidste om deres rettigheder. Og at ligestillingen betyder, at mænd også er kommet mere på banen.

”Før i tiden gik mange sager bare glat igennem, fordi fædrene havde færre rettigheder i forhold til deres børn. I dag har barnet ret til begge deres forældre, og vi ser også en større andel af mænd, der bruger retshjælpen i Mødrehjælpen end tidligere, siger Anita Plesner Björk.

Elise Quaade: ”Det er jo også en slags ligestilling.”

Systemet og domstolene anerkender under alle omstændigheder ikke altid, hvor tidskrævende sagerne er

- Har I et budskab til advokatkollegerne, der læser med her?

Efter lidt tøven kommer det fra Elise Quaade:

”Jeg vil godt komme med et lille pip omkring lavstatus. Hvis en borger får fri proces i en sag om, hvor barnet skal bo, så får de typisk bevilget 6 timers advokatarbejde. Det er så mit honorar som advokat og dækker meget ofte slet ikke over det reelle tidsforbrug, fordi klienten ofte har et stort behov for at være i tæt kontakt, da sager om børn fylder utrolig meget for den enkelte forælder.”

Anita Plesner Björk: ”Det hænger slet, slet ikke sammen!”

Elise Quaade: ”Det hænger dårligt sammen i hvert fald! Er det lavstatus? Systemet og domstolene anerkender under alle omstændigheder ikke altid, hvor tidskrævende sagerne er. Det kan godt være, du kun skal skrive halvanden eller to sider, og det kun handler om en paragraf, men der skal opbygges et klientforhold, og der skal typisk holdes to møder, inden man mødes i retten. Og det er derfor, der er advokater, der ikke vil tage sager med fri proces, for der er ikke god nok økonomi i dem. De tager kun de sager, hvor brugerne har råd til at betale sagen selv.”

Anita Plesner Björk: ”Det er rigtigt godt, du siger det her Elise, for det er vigtigt. Jeg møder jo mennesker her, der har talt med advokater, der ikke vil tage deres sag.”

Del

Der er ikke høj juridisk status i at rådgive familier i krise


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak