Skrevet af Rasmus Lehmann Hylleberg



20. januar 2020 - Artikel

"Der er intet monopol på matematik"


Bryder Clearview gældende regler for privatliv og databeskyttelse, når deres system identificerer mennesker via billeder? Spørgsmålet er komplekst og falder direkte ned i amerikanernes debat om, hvad man overhovedet skal regulere.


I hvilken grad kan man regulere kunstig intelligens, når den bagvedliggende struktur reelt blot er matematik?

Spørgsmålet er på ny present, efter man kunne læse, hvordan startuppen Clearview har skabt et system, der kan koble menneskers navn og personlige oplysninger sammen med billeder i en kæmpe database på baggrund af ansigtsgenkendelse.

I New York Times, der skrev om Clearview lørdag, kunne man bl.a. læse, hvordan hundredevis af politidistrikter i USA allerede har entreret med Clearview, og det betyder, at firmaets database blot bliver større og større, jo flere billeder, politiet hælder ind i systemet, når de skal søge efter mistænkte i diverse forbrydelser.

Det er et komplekst område. For mens vi i Europa har forsøgt at skabe klare rammer for privatliv online med GDPR, så er begrebet privacy og databeskyttelse i USA fortsat til debat. Nogle stater, som f.eks. Californien, har allerede indført databeskyttelses- og privacy reglementer, mens andre stater fortsat halter efter. Den amerikanske regering har desuden meldt klart ud, at udviklingen inden for kunstig intelligens ikke skal reguleres alt for stramt for at sætte innovationen fri. 

 

Flankeres af USA's største advokathuse 

Flere amerikanske professorer er bekymrede over Clearviews brug af ansigtsgenkendelse. Til New York Times siger Al Gidari, professor med speciale i privacy fra Stanford Law School, at vi alle allerede er 'screwed', da der vil komme mange andre lignende firmaer til. I Gidaris optik kan man nemlig ikke eje matematikken, som i hans optik er øvelsen bag algoritmerne.

Spørger man Woodrow Hartzog, der er professor med speciale i jura og tech på Northeastern University i Boston, så kalder Clearviews metode på et fuldstændigt forbud mod brugen af ansigtsgenkendelse. 

”Vi har været afhængige af industriens evne til selvregulering og håbet, at de ikke omfavner en sådan risikabel teknologi, men det er slut nu, fordi der er så mange penge på bordet,” sagde Hartzog til New York Times. ”Jeg ser ikke en fremtid, hvor vi udnytter fordelene ved ansigtsgenkendelsesteknologi uden den snigende misbrug af den overvågning, der følger med det. Den eneste måde at stoppe det er at forbyde det.”

På den anden side står Clearviews egen advokat, Paul D. Clement, der er tidligere juridisk rådgiver for George Bush, og som til dagligt arbejder hos USA's største advokathus Kirkland & Ellis. Han har bl.a. gjort det klart, at "myndighederne ikke overtræder den amerikanske forfatning eller relevante eksisterende statslige biometriske og privacy love, når de bruger Clearview til dets tilsigtede formål". Derudover har Clement været klar i mælet om, at sagsøgte ikke har krav på at vide, hvorvidt de bliver identificeret via Clearviews algoritme, når hensigten er at få en dommerkendelse eller en anholdelse.

 

Mere lempelig regulering på vej fra USA

Den amerikanske regering har, udover en melding om, at der statslig side ikke ville de store regulatoriske rammer på vej inden for udviklingen af AI, blot i sidste uge bekendtgjort, at man heller ikke inden for udviklingen af førerløs teknologi vil være på nakken af udviklerne.

Således kunne regeringen præsenterer 10 guidelines, der har til formål at sætte retningen for udviklingen inden for førerløs teknologi. Fælles er, at principperne lægger op til erhvervslivets selvjustits og en øget selvregulering i den private innovation. Altså en lempelig tilgang til reguleringen af selvsamme matematik, som Gidari henviser til, da udviklingen af førerløs teknologi beror på mange af de samme principper som udviklingen af ansigtskendelse.

Del

"Der er intet monopol på matematik"


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak