Tidligere på ugen skrev K-News i en artikel, at advokater skal kunne mere end bare jura – og at coronakrisen har været bidragende til at gøre det mere klart.
”Alting handler ikke om jura”, fortalte Allan Ohms, indehaver af Forum Advokater i Roskilde. ”Det er dagligdagen at opleve, at alt for mange advokater ikke forstår konfliktens natur og derfor forfalder til at se alt inden for juraens firkantede univers, hvilket betyder, at konfliktforståelsen kun foldes ud inden for en firkantet ramme, mens den bør foldes ud inden for den virkelighed, der hedder ’at forstå konflikten i lyset fra den virkelige verden’, udtalte han.
Trond Lexau, advokat og indehaver af advokatvirksomheden Advokat Trond Lexau i Bergen, har en Master i Mediation and Conflict Resolution fra Københavns Universitet og har beskæftiget sig med konfliktens natur i mange år. Han mener, at branchen trænger til en ny værktøjskasse, når der skal håndteres konflikter som følge af dens arbejde.
”Tenk det, juriststanden – samfunnets konflikthåndterere – forstår seg ikke på konflikter! Slik bør det jo aldeles ikke være”, starter han.
Samfundets ’konflikthåndterere’
"På domstolenes hjemmeside i Norge heter det, at dommerne er samfunnets fremste konflikthåndterere. Men vi vil nok helst insistere på, at vi praktiserer jura. Uansett – i realiteten håndterer vi konflikter, men vi behandler dem utelukkende med jura”, slår Trond Lexau fast og fortsætter: ”Men når man fordyper seg i konflikter, da forstår man at konflikter er noe mer enn jura, og at andre tilnærmninger også er påkrevd. Bransjen mangler etter min mening bevissthet om, hvad konflikter er for noe stoff.”
Trond Lexau udgav i 2017 bogen ’Juridisk sett. Et oppgjør med juraen og et forslag til fornyelse’, som netop omhandler konflikthåndtering. Det gjorde han efter at have erkendt, at klienters interesser var langt større end bare retsregler.
”Aldrig før har vi oplevet så mange søgsmål og konflikter som i dag, hvilket har resulteret i et dilemma for de advokater, som håndterer sagerne. For juraens regler er trukket skarpt op, men virkeligheden kan ikke altid anskues sort og hvidt”, står der i bogens beskrivelse, der er baseret på Trond Lexaus mere end 40 års erfaring i advokatbranchen.
I forbindelse med bogprojektet, fortæller Trond Lexau, lavede han en større analyse, hvor han gennemgik alt basislitteratur for jurafaget fra 1960 til i dag. Her ledte han bl.a. efter ordet ’konflikt’, men fandt kun det ord to gange – og her var det i sammenhæng med retsregler og ikke mennesker, der var konflikt imellem – ja, det var i det hele taget ikke nævnt i litteratur til jurauddannelsen. Og det er klart – uddannelse er et fagligt fundament, som i høj grad kommer til at påvirke den måde, man går til sit arbejde på senere i livet.
”Vi setter ikke riktig merkelapp på problemene, og hadde vi gjort det, ville vårt arbeid som jurister blitt annderledes, tror jeg”, fortæller Trond Lexau.
Krav, konflikter og appelsiner
For at forstå det, må man først og fremmest skille det ad: en konflikt er ikke nødvendigvis en sag, og man kan godt vinde det ene, men på samme tid tabe det andet.
”Det er først og fremst, fordi en konflikt er noe mye mer enn en «sak». Men også konflikter kan inneholde saker. Man kan si, at en konflikt har noen faktuelle aspekter, men også noe mer, som relasjonelle og emosjonelle aspekter. Disse aspekter kan ikke håndteres gjennom ett gyldig svar. I konflikter må man ta vare på begge deler. Ellers risikerer man å «vinne saken», men tape konflikten. Når man håndterer konflikten, er man også nærmere på den annen part. For å oppnå løsninger er nøkkelen å vinne tillit. Ikke bare hos sin egen part, men i like høy grad tillit hos den annen part”, fortæller Trond Lexau.
I konfliktteori er man optaget af at undersøge underliggende interesser – og de interesser er ikke altid det, kunden kommer med. Derfor er det advokatens opgave at finde ud af, hvad den interesse og det behov består i.
”Man ser for seg, at parter i konflikt roper fra hver sin bergtopp og fremsetter krav. Kravene er oftest større enn interessene, og man har ikke engang forestillinger om, at man vil vinne frem med kravene”, fortæller han og tydeliggør problemet med et eksempel: slåskampen om, hvem der skal have appelsinen.
”Hvis to barn slåss om en appelsin, kommer mor ingensteds hen ved å høre på kravet om, at ’det er min’. Men hvis undersøkelsen avdekket, at den ene ville ha saften og den andre skallene for å lage en kake, så ser man at deres interesser kunne ivaretas, mens deres krav nettopp ikke."
Faktisk, siger han, kan det at vinde en bestemt sag være det absolut værste, der kan ske, hvis en konflikt skal løses:
"Vi tenker ofte, at konflikter er mellom fiender, som har vidt forskjellige interesser. Men når man får en konflikt, så er det som regel, fordi man har vært nær hverandre. Hva om du kommer i konflikt med din beste kunde? Relasjonen er kritisk og tapspotensialet stort. Hva gjør man da? Engasjerer den tøffeste advokaten i byen, som forteller i store bokstaver, at hans klient har 'rett'? Det er faktisk slik, at å vinne en sak kan være det verste man gjør!
Så hva har klientene bruk for? De har bruk for, at vi som advokater forstår deres underliggende interesser og behov."
Andre værktøjer
Der må derfor andre værktøjer i værktøjskassen end bare jura, for at man faktisk kan begynde at håndtere konflikter – og kunne tilgå dem på en mere systematisk måde. Men hvad er det for værktøjer? For overskuelighedens skyld opridser Trond Lexau det nedenfor i punktform:
‘De tradisjonelle verktøyer, vi bruker, når vi skal løse en sak, er:
- Brevskrivning frem og tilbake (bidrar til klarlegging, men neppe løsning). Fokus på ens egne faktaforståelser og rettsregler
- Debatt. Da har man en tendens til å fortelle, hva man allerede har bestemt seg for på forhånd
- Møter, som regel ikke i dialogisk form
- Domstolsløsning/voldgift. Dommeren, som jurist, bestemmer dommen på egenhånd. «Saken» blir «løst», med mindre man anker dommen, men konflikten fortsetter.
I konstruktiv konflikthåndtering har vi disse verktøyer:
- Brevskrivning til avklaring, men også som invitasjon til møte for å håndtere et felles problem. Fokus både på jura og underliggende interesser
- Møter i dialogisk form, hvor man tilstreber gjensidig lytting, hvor mer informasjon kommer frem, og man også orienterer seg om de underliggende interesser på begge sider
- Megling istedenfor domstolsløsning. Her har parter og deres advokater kontroll over løsningen. Og når man blir enige, løser man konflikten der.’
Trond Lexau slutter af med et kig ud til et Norge og Danmark, der er dybt præget af coronakrisen. Her finder han trods alt kaosset et lille lys:
”En slik dyp krise som dette kan gi advokatvirksomhet en ny retning til glede for både advokater og samfunnet. Jeg snakker om rasjonell konflikthåndtering, ikke om bløte og konfliktskye tilnærmninger. Og advokater med interesse for dette skal ikke være redd for jobben sin, for det finnes langt flere konflikter enn ’saker’."